andre der har måtte vælge abort og fortrudt?

Jeg har tre dejlige børn, var blevet gravid igen for fire måneder siden, men efter otte uger måtte jeg tage den sværeste beslutning ever, og afbryde graviditeten, grundet at jeg i alle mine graviditeter bliver syg, dårlig, med opkast, indlagt osv. 

Dette havde stået på i den fjerde graviditet i fem uger, og jeg svigtede nærmest mine tre andre børn, Så jeg tog beslutningen om en abort. 

Da jeg kom hjem med pillen gik jeg i flere timer og tænkte om det nu os var det rette valg. 

Og blev enig med mig selv om, at overfor mine andre børn, var dette bedst, så de ikke skulle have en fraværende mor i syv måneder. 

Lige i det jeg tager pillen i munden og sluger den, der fortryder jeg. 

Jeg fortryder af hele mit hjerte, og her to måneder efter er jeg overhovedet ikke kommet over mit valg

Jeg kan slet ikke forklare hvor meget jeg har fortrudt mit valg, det Gør så ondt i mit hjerte. 

Tankerne om  aborten flyver omkring mig hele tiden. 

Kommer man nogensinde over det? 

Hvordan kommer man bedst videre?

Anonym skriver:

Jeg har tre dejlige børn, var blevet gravid igen for fire måneder siden, men efter otte uger måtte jeg tage den sværeste beslutning ever, og afbryde graviditeten, grundet at jeg i alle mine graviditeter bliver syg, dårlig, med opkast, indlagt osv. 

Dette havde stået på i den fjerde graviditet i fem uger, og jeg svigtede nærmest mine tre andre børn, Så jeg tog beslutningen om en abort. 

Da jeg kom hjem med pillen gik jeg i flere timer og tænkte om det nu os var det rette valg. 

Og blev enig med mig selv om, at overfor mine andre børn, var dette bedst, så de ikke skulle have en fraværende mor i syv måneder. 

Lige i det jeg tager pillen i munden og sluger den, der fortryder jeg. 

Jeg fortryder af hele mit hjerte, og her to måneder efter er jeg overhovedet ikke kommet over mit valg

Jeg kan slet ikke forklare hvor meget jeg har fortrudt mit valg, det Gør så ondt i mit hjerte. 

Tankerne om  aborten flyver omkring mig hele tiden. 

Kommer man nogensinde over det? 

Hvordan kommer man bedst videre?

 

Du skal nok lære at leve med dit valg når du får det på afstand jeg har selv et barn på 9,5 mdr er gravid i uge 16+3 fandt ud at jeg var gravid igen i uge 11+2 jeg har også dage hvor jeg syntes det er SÅÅÅÅ syndt for vores datter og tænker om det nu var et forkert valg selvom jeg kun havde 5 dage at vælge men man lære at forene sig med valget og bleve gladere og gladere for sin beslutning du har jo heldigvis dine 3 dejlige børn så nyd du dem og vær glad for du kan være der 110% for dem 

lillespir24 skriver:

Du skal nok lære at leve med dit valg når du får det på afstand jeg har selv et barn på 9,5 mdr er gravid i uge 16+3 fandt ud at jeg var gravid igen i uge 11+2 jeg har også dage hvor jeg syntes det er SÅÅÅÅ syndt for vores datter og tænker om det nu var et forkert valg selvom jeg kun havde 5 dage at vælge men man lære at forene sig med valget og bleve gladere og gladere for sin beslutning du har jo heldigvis dine 3 dejlige børn så nyd du dem og vær glad for du kan være der 110% for dem 

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der ikke er.

Til TS: Jeg fortrød allerede, da jeg satte min underskrift på papirerne på sygehuset. Jeg fortrød da jeg tog pillerne. Det sidste jeg sagde inden jeg faldt ind i narkosens søvn var at jeg fortrød og at de skulle stoppe. Jeg fortryder mere end noget andet. Det er desværre sådan min situation er. Jeg må affinde mig med at leve med savnet og det går også. Nogle dage er bedre end andre. Særligt tiden op mod jul nu her er rigtig svær. Minderne dukker op mange gange om dagen og så sent som i mandags var jeg tæt på at græde, da jeg så en lyserød flyverdragt i str. 9 må eder, den alder mit barn ville have haft.

Jeg tror at det bliver nemmere med tiden, særligt når jeg får et barn mere, som jeg kan holde tæt ind til mig og kaste min kærlighed på. Indtil da tager jeg en ting af gangen og det skal nok gå. Men glad for beslutningen bliver jeg nu aldrig.

Kæmpe kram til dig 

Katafalk skriver:

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der ikke er.

Til TS: Jeg fortrød allerede, da jeg satte min underskrift på papirerne på sygehuset. Jeg fortrød da jeg tog pillerne. Det sidste jeg sagde inden jeg faldt ind i narkosens søvn var at jeg fortrød og at de skulle stoppe. Jeg fortryder mere end noget andet. Det er desværre sådan min situation er. Jeg må affinde mig med at leve med savnet og det går også. Nogle dage er bedre end andre. Særligt tiden op mod jul nu her er rigtig svær. Minderne dukker op mange gange om dagen og så sent som i mandags var jeg tæt på at græde, da jeg så en lyserød flyverdragt i str. 9 må eder, den alder mit barn ville have haft.

Jeg tror at det bliver nemmere med tiden, særligt når jeg får et barn mere, som jeg kan holde tæt ind til mig og kaste min kærlighed på. Indtil da tager jeg en ting af gangen og det skal nok gå. Men glad for beslutningen bliver jeg nu aldrig.

Kæmpe kram til dig 

Puha stakkels dig, de burde fandme ha  stoppet da du sagde det som det sidste. 

Ved godt du var skæv af narkose, men de burde egentlig have stoppet og ladt dig vågne igen, så de kunne få afklaret om det nu var det valg du ønskede

Jeg føler virkelig med dig jeg har grædt hver dag de sidste to måneder. 

Og en psykolog er overhoved ikke mig, jeg gider virkelig ikke side foran et andet menneske og skulle forklare, fortælle, få af vide osv, det vil overhovedet ikke hjælpe mig. 

Men efter jeg slugte pillen gik det op for mig, at jeg blev endnu mere stærkt, jeg tænkte om mig selv at jeg fandme bare måtte have taget mig sammen med at få en nogenlunde graviditet, tros alt det opkast og syg jeg nu bliver. 

Det er virkelig skræmmende hvilke tanker man bliver åbne for, efter en abort. 

Jeg fortryder det så meget. 

Hvor tit tænker du over din abort?

Katafalk skriver:

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der ikke er.

Til TS: Jeg fortrød allerede, da jeg satte min underskrift på papirerne på sygehuset. Jeg fortrød da jeg tog pillerne. Det sidste jeg sagde inden jeg faldt ind i narkosens søvn var at jeg fortrød og at de skulle stoppe. Jeg fortryder mere end noget andet. Det er desværre sådan min situation er. Jeg må affinde mig med at leve med savnet og det går også. Nogle dage er bedre end andre. Særligt tiden op mod jul nu her er rigtig svær. Minderne dukker op mange gange om dagen og så sent som i mandags var jeg tæt på at græde, da jeg så en lyserød flyverdragt i str. 9 må eder, den alder mit barn ville have haft.

Jeg tror at det bliver nemmere med tiden, særligt når jeg får et barn mere, som jeg kan holde tæt ind til mig og kaste min kærlighed på. Indtil da tager jeg en ting af gangen og det skal nok gå. Men glad for beslutningen bliver jeg nu aldrig.

Kæmpe kram til dig 

Tror Du læser forkert har ikke fået fjernet et barn/abort 

lillespir24 skriver:

Tror Du læser forkert har ikke fået fjernet et barn/abort 

I så fald beklager jeg. Læste det som du selv havde fået foretaget en abort du efterfølgende var blevet glad for at have fået. Undskyld.

Katafalk skriver:

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der ikke er.

Til TS: Jeg fortrød allerede, da jeg satte min underskrift på papirerne på sygehuset. Jeg fortrød da jeg tog pillerne. Det sidste jeg sagde inden jeg faldt ind i narkosens søvn var at jeg fortrød og at de skulle stoppe. Jeg fortryder mere end noget andet. Det er desværre sådan min situation er. Jeg må affinde mig med at leve med savnet og det går også. Nogle dage er bedre end andre. Særligt tiden op mod jul nu her er rigtig svær. Minderne dukker op mange gange om dagen og så sent som i mandags var jeg tæt på at græde, da jeg så en lyserød flyverdragt i str. 9 må eder, den alder mit barn ville have haft.

Jeg tror at det bliver nemmere med tiden, særligt når jeg får et barn mere, som jeg kan holde tæt ind til mig og kaste min kærlighed på. Indtil da tager jeg en ting af gangen og det skal nok gå. Men glad for beslutningen bliver jeg nu aldrig.

Kæmpe kram til dig 

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du ikke er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der  er.

lillespir24 skriver:

Du skal nok lære at leve med dit valg når du får det på afstand jeg har selv et barn på 9,5 mdr er gravid i uge 16+3 fandt ud at jeg var gravid igen i uge 11+2 jeg har også dage hvor jeg syntes det er SÅÅÅÅ syndt for vores datter og tænker om det nu var et forkert valg selvom jeg kun havde 5 dage at vælge men man lære at forene sig med valget og bleve gladere og gladere for sin beslutning du har jo heldigvis dine 3 dejlige børn så nyd du dem og vær glad for du kan være der 110% for dem 

Tillykke med graviditeten. 

Jeg tror først man skal have prøvet at få en abort, for at kunne sætte sig helt rigtigt i samme sted og have de samme tanker.

Dejligt du træf den rigtige beslutning om at beholde 

Jeg ville så gerne ha haft muligheden for at vælge at være anonym i denne tråd 

Dette er nemlig noget som jeg længe har gemt på og som jeg ikke har kunne snakke med nogle om.. - Jo min mand!. 

For godt 3 år siden havde jeg et svært valg.. 

Jeg var blevet gravid og dengang stod min mand med et firma som var ved at lukke ned og jeg selv på KH. 

Dvs vi havde ik så mange penge.. 

Jeg havde få dage til at ta beslutningen, da jeg var længere henne end ellers beregnet. 

Jeg valgte en abort med tåre i øjene og viste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.. 

Jeg var så dårlig og endte med at lukke mig selv inde indtil den dag jeg skulle på sygehuset.. 

På vej til sygehuset (40 min i bil) sad jeg med tårnene ned af kinderne og endte med at ringe til min mand.. 

Han var osse i stor tvivl om det var rigtigt det vi gjorde... 

Jeg var SÅ tæt på at stoppe op og ta hjem igen!. 

Men jeg gennemførte det... Tog hjem og græd så meget mit hjerte kunne holde til. 

Men så kom der noget jeg ik havde set.... ...

Min Svigerinde ringede til os.. Hun var GRAVID! 

Jeg var i chok, da jeg kunne regne ud af vi faktisk kunne ha født samme dag (samme termins dato).. 

Jeg var dog lykkelig på deres vegne  

Men hvert år.. Når vi skal til fødselsdag, så tænker min mand og jeg tilbage på hvad vi kunne ha haft i armene. 

Så.. Om jeg nogensinde har fortrudt? Ja bestemt! 

For til trods for hvordan ens økonomi så ud den gang og 9 mdr senere, kan forandre sig... Som den faktisk gjorde for os! 

... Det var så min hemmelighed som lå godt gemt. 

Jeg ville så gerne ha haft muligheden for at vælge at være anonym i denne tråd 

Dette er nemlig noget som jeg længe har gemt på og som jeg ikke har kunne snakke med nogle om.. - Jo min mand!. 

For godt 3 år siden havde jeg et svært valg.. 

Jeg var blevet gravid og dengang stod min mand med et firma som var ved at lukke ned og jeg selv på KH. 

Dvs vi havde ik så mange penge.. 

Jeg havde få dage til at ta beslutningen, da jeg var længere henne end ellers beregnet. 

Jeg valgte en abort med tåre i øjene og viste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.. 

Jeg var så dårlig og endte med at lukke mig selv inde indtil den dag jeg skulle på sygehuset.. 

På vej til sygehuset (40 min i bil) sad jeg med tårnene ned af kinderne og endte med at ringe til min mand.. 

Han var osse i stor tvivl om det var rigtigt det vi gjorde... 

Jeg var SÅ tæt på at stoppe op og ta hjem igen!. 

Men jeg gennemførte det... Tog hjem og græd så meget mit hjerte kunne holde til. 

Men så kom der noget jeg ik havde set.... ...

Min Svigerinde ringede til os.. Hun var GRAVID! 

Jeg var i chok, da jeg kunne regne ud af vi faktisk kunne ha født samme dag (samme termins dato).. 

Jeg var dog lykkelig på deres vegne  

Men hvert år.. Når vi skal til fødselsdag, så tænker min mand og jeg tilbage på hvad vi kunne ha haft i armene. 

Så.. Om jeg nogensinde har fortrudt? Ja bestemt! 

For til trods for hvordan ens økonomi så ud den gang og 9 mdr senere, kan forandre sig... Som den faktisk gjorde for os! 

 

... Det var så min hemmelighed som lå godt gemt. 

Du skal have kæmpe stort kram for at dele dette. 

Men er det ikke rigtig, at man efter aborten pludselig begynder at tænke fuldstændig anderledes, og alt det man inden ikke kunne eller kunne overskue, det finder man pludselig ud ad BAGEFTER at det kunne man sagens have klaret

Det er SÅ svært at få tanker og følser væk fra det igen

Og endnu værre for jer, at i altid vil have det minde når i ser svigerendens barn. 

Syntes det er enormt svært at slippe de tanker. 

Vi ønskede os det her barn, og glædet os, men jeg kunne simpelthen ikke overskue de sidste syv måneder med opkast, bekræftet, nul energi og indlæggelse

Men efter jeg tog den møg pille fandt jeg ud af, at jeg fandme godt kunne have gennemført det, det finder man først ud af bagefter