Svigermor bestemmer åbenbart !

Anonym skriver:

Jeg ved min svigermor sikkert mener det godt, men nøj hvor hun sårer mig  

vi ser meget til svigerne da min familie bor længere væk end dem og stadig arbejder, hvor de er på pension. 

Til barnedåben tilbød hun at lave noget af maden, og takkede ja, hvorefter hun svarede at ja det vi havde planlagt ikke var godt nok og vi ikke kunne tillade os at servere det(buffet med stort kaffe og kagebord bagefter) de fik bestemt at der absolut skulle være alkohol til dåben og hvilket og valgte på dagen at medbringe ekstra 

jeg sagde meget klart at jeg i år ikke lavede pakke julekalender, da jeg ikke ville stå med 96 pakker (4børn) hvert år, men istedet give dem noget i en julesok hver dag så det ikke skulle pakkes ind og man kunne putte friske ting i som feks mandariner, og de får også julemandens flaskepost. Så overruler hun og køber pakkekalender til dem, forventer jeg hamrer søm i vores nymalede vægge, og imens manden og jeg snakker om hvor de kan hænge, bliver hun sur og siger hun da ikke ville give så mange problemer og hun fortrød hun havde lavet kalenderne, iiiiih og så er jeg bussemanden selvom jeg havde sagt de ikke skulle have pakkekalender, og føler bare slet ikke noget jeg gør er godt nok. 

Jeg snakker lidt højt pga dårlig hørelse og det skal hun så også pointere konstant og føler det så nedladende. Engang vi var i ikea, skulle jeg ha hjælp af en medarbejder, og da jeg kom tilbage sagde de jeg var længe væk. Forklarede at det også var helt henne i den anden ende han havde vist mig hen, hvortil svigermor siger: det havde vi godt regnet ud da vi ikke kunne hære dig mere måtte du godt nok være langt væk, hvilket de åbenbart havde moret sig over  

jeg har det bedst i løst tøj, og havde prøvet nogle lidt strammere bukser fordi svigermor konstant kommentere mit tøj. Kunne nærmest ikke få luft men svigermor mente det var tilvænninger sagde jeg nærmest ikke kunne bevæge mig. Fik så at vide at det var kønnere end det jeg ellers gik i, for i det tøj så jeg gyselig ud  

Jeg bliver overrulet i vores regler om børneopdragelse og indtag af usunde sager, hun blander sig og irettesætter mig hvis jeg irriterer mig over noget min mand gør, tror de fleste par har noget og var lidt irriteret hun forleden dag, kom forbi fordi min mand havde kommet til at bruge en masse penge på spil, og han var ked af det og har lukket kontoen, er ikke direkte sur men har påvirket mit humør lidt da det er flere tusinde vi snakker om. Jeg skal ofte gentage mig selv så da min mand spurgte og undrede sig over manglende info, fik jeg nok vrisset lidt at keg var træt af at gentage mig selv og havde fortalt ham de  info mi  4 gange, så snerrede svigermor ad mig i bores eget hjem at jeg skulle tale ordentligt og at jeg skulle lade være med at være så sur 

 

er bare så ked af det, og føler mig som dårlig mor, dum svigerdatter og den sure og krævende kone  

prøvede i dag at snakke med manden om det, og blev nok også temmelig frustreret, da jeg følte han ikke hørte ordentligt efter, og han endte med at blive sur og sige, hvad vil du have jeg gøre ved det, føler du skælder mig ud, sagde undskyld og det ikke var meningen men at jeg var frustreret og ikke følte han stod op for mig, og så blev den ellers bare lukket af  

er så ked af det og ved ikke råd til hvordan jeg gør det bedre, har prøvet at stå op for mig selv, men ender med jeg må sige undskyld til svigermor og hun svarer igen med at heller ikke synes hun fortjener min opførsel overfor hende, og så er den prut slået, men sårer jeg hende er det en helt anden snak og hun må åbenbart te sig som det passer hende. Og gør alt jeg kan for at være sød og den perfekte svigerdatter 

 

Synes du skal prøve at sende det du har skrevet til din mand. Gerne et par timer inden i skal ses så han lige kan nå at fordøje. Måske han bedre forstår dig så. Det kan være svært at kommunikere direkte når du er følelsesmæssigt påvirket måske i så kan få en god snak bagefter? 

Synes du er lidt nærtagende og nærmest tager alt hvad din svigermor som noget negativt. Det kan man hurtigt komme til, når man først har fået dårlige oplevelser med en person.. Her hentyder heg fx til jeres IKEA tur, man kan da godt grine af hendes "så må du være langt væk"-joke, specielt hvis de andre havde grinet. Tror ikke du skal tage alt så personligt.... Men derudover slal hun self ikke blande sig i jeres opdragelse og der kan du sagtens give hende igen og forklare hende det så hun forstår det og sætte dig i respekt 

held og lykke 

Anonym skriver:

Dit problem er ikke svigermor men din mand og det er her dit fokus bør være.. 

Har selv en svigermor der er god til at komme med kommentare. Min mand har et voldsomt temperament ( har gået til psykolog med det og har det nu under kontrol) vores datter har arvet fars hidsighed. Får hun et flip ( hun er 2 så det sker jo tit) så skal jeg høre på at hun ligner sin mor. Det sårer mig fordi jeg på ingen måde er hidsig ( tror jeg kan tælle de gange jeg har været hidsig i hele mit voksne liv på en hånd)  men svigermor mener ikke at hendes søn er hidsig eller nogensinde har været det så det må jo være mig. Så hver gang hun bliver sur eller ikke lige høre efter første gang ja så kommer der en kommentar som mellem linjerne siger at det er min skyld.  Min mand lod det stå til da han ikke ville skabe splid men når jeg så brokkede mig ja så blev han jo mega sur over at han fik "skæld ud"  han ville have at jeg selv tog kampen med hende hvilket jeg prøvede og det endte bare med at det blev endnu værre. Til sidst måtte jeg stå fast og sige at enten tog jeg ikke hjem til dem mere og de skulle ikke komme her eller også sagde han fra og blev min mand og ikke mors dreng.  Så kunne han og børn selv tage afsted. 

Han sagde fra og i et godt stykke tid kom der svar som " når det har hun nok fået dig til eller når hun har magten hva" men det havde vi forberedt os på og han sagde blot til sin mor at det havde VI bestem og at han ikke ville finde sig i at hans kone blev tiltalt på den måde for det var gået for vidt men nu skulle det stoppe..

 

efter en god rum tid stoppede det, men det skal gøre mere ondt før det gør godt..

 

så dit problem er ikke svigermor men din mand der aldrig har fået klippet navlesnoren helt og nu skal han altså løsrive sig og blive voksen..

 

det er HAM der skal sige stop når de er spydige eller morer sig på dine vegne. 

Tak, må tage en ny snak med min mand og så må han stå lidt op for mig og vores familie. Da en af ungerne var små og kun var ca 8 mdr var vi til fødselsdag, sagde udtrykkeligt vores barn ikke måtte få desserten da eer var ting i barnet var for lille til.  Svigerfar sidder og griner af mig og kigger på mig imens han fodrer vores barn, og han vidste godt han ikke måtte. I de situationer kunne jeg virkelig godt bruge han bakkede mig op overfor dem og især svigermor 

Anonym skriver:

Synes du er lidt nærtagende og nærmest tager alt hvad din svigermor som noget negativt. Det kan man hurtigt komme til, når man først har fået dårlige oplevelser med en person.. Her hentyder heg fx til jeres IKEA tur, man kan da godt grine af hendes "så må du være langt væk"-joke, specielt hvis de andre havde grinet. Tror ikke du skal tage alt så personligt.... Men derudover slal hun self ikke blande sig i jeres opdragelse og der kan du sagtens give hende igen og forklare hende det så hun forstår det og sætte dig i respekt 

held og lykke 

Måske jeg er en anelse nærtagende men er det så ok bare at træde på andres følelser ? 

Det ikea eksempel var 1 ud af mange og hun pointerer det flere gange i mdr. Jeg har arbejdet med det og er selv ked af jeg snakker højt, men gør det ikke bedre at få det malet i hovedet konstant. 

Men ting er at være ærlig og sige sin mening men er også grænser for hvordan den leveres og når hun ofte lige skal fremhæve det negative ved en, er det altså sårende. Og man kan godt høre forskel i tonefaldet og hvordan det bliver sagt om det er venligt ment eller ej 

Måske jeg er en anelse nærtagende men er det så ok bare at træde på andres følelser ? 

Det ikea eksempel var 1 ud af mange og hun pointerer det flere gange i mdr. Jeg har arbejdet med det og er selv ked af jeg snakker højt, men gør det ikke bedre at få det malet i hovedet konstant. 

Men ting er at være ærlig og sige sin mening men er også grænser for hvordan den leveres og når hun ofte lige skal fremhæve det negative ved en, er det altså sårende. Og man kan godt høre forskel i tonefaldet og hvordan det bliver sagt om det er venligt ment eller ej 

Ja, jeg har heller ikke sagt andet 

Anonym skriver:

Ja, jeg har heller ikke sagt andet 

Forstod det bare anderledes 

Anonym skriver:

Tak, må tage en ny snak med min mand og så må han stå lidt op for mig og vores familie. Da en af ungerne var små og kun var ca 8 mdr var vi til fødselsdag, sagde udtrykkeligt vores barn ikke måtte få desserten da eer var ting i barnet var for lille til.  Svigerfar sidder og griner af mig og kigger på mig imens han fodrer vores barn, og han vidste godt han ikke måtte. I de situationer kunne jeg virkelig godt bruge han bakkede mig op overfor dem og især svigermor 

Men så tog du vel dit barn væk fra situationen og sagde "jeg sagde NEJ!" til din svigerfar?

Når jeg læser dit indlæg kan jeg sagtens se at du står i en svær situation - men helt ærligt: du bliver nødt til at respektere dig selv nok til at sige fra overfor den behandling. Hvis du ikke respekterer dig selv hvordan skal de så gøre det? Der er ingen tvivl om at deres opførsel er forkert og det ville være skønt hvis de af sig selv begyndte at behandle dig ordentligt. Den dårlige nyhed er at de ikke ændrer sig som ved et trylleslag midt om natten. Den gode nyhed er at DU kan lære dem hvordan du vil behandles. Vær konsekvent og saglig og sig fra. "Gitte - jeg vil ikke skændes med dig og det jeg siger nu er ikke til diskussion: Jeg (og min mand) har besluttet at vi gør xxx og yyy og det er sådan det bliver." Hvis hun så har nogle indvendinger starter du bare sætningen igen:"Jeg vil ikke skændes med dig og det jeg siger er ikke til diskussion ..." 

Jo hurtigere du begynder at opføre dig som en myndig kvinde som skal respekteres og behandles ordenligt jo før begynder de at lære hvordan du skal behandles. Det kræver øvelse fra begge sider så kom igang! 

Men så tog du vel dit barn væk fra situationen og sagde "jeg sagde NEJ!" til din svigerfar?

 

Når jeg læser dit indlæg kan jeg sagtens se at du står i en svær situation - men helt ærligt: du bliver nødt til at respektere dig selv nok til at sige fra overfor den behandling. Hvis du ikke respekterer dig selv hvordan skal de så gøre det? Der er ingen tvivl om at deres opførsel er forkert og det ville være skønt hvis de af sig selv begyndte at behandle dig ordentligt. Den dårlige nyhed er at de ikke ændrer sig som ved et trylleslag midt om natten. Den gode nyhed er at DU kan lære dem hvordan du vil behandles. Vær konsekvent og saglig og sig fra. "Gitte - jeg vil ikke skændes med dig og det jeg siger nu er ikke til diskussion: Jeg (og min mand) har besluttet at vi gør xxx og yyy og det er sådan det bliver." Hvis hun så har nogle indvendinger starter du bare sætningen igen:"Jeg vil ikke skændes med dig og det jeg siger er ikke til diskussion ..." 

 

Jo hurtigere du begynder at opføre dig som en myndig kvinde som skal respekteres og behandles ordenligt jo før begynder de at lære hvordan du skal behandles. Det kræver øvelse fra begge sider så kom igang! 

Tak Det har jeg desværre prøvet i snart 10 år men uden held, kun yderligere konflikter, men må give det et hårdere  forsøg. Det har virket på min side af familien hvor der var konflikter og har sagt hvor skabet skal stå i forhold til børnene, men fiser ikke ind, og så gør de det bag min ryg. Jeg kan sige nej til is og så giver farfar eller farmor lov, feks henter is, og konstant bliver jeg den dumme og sure mor med nej hatten på- som kunne være undgået. I næste uge skal ungerne på tur med dem og har en knude i maven men ved ungerne glæder sig. Synes bare balancegangen er svær men måske om en anden foreslog jeg skal have hjælp af manden. For det nytter ikke noget. Må ihvertfald finde en løsning, da det andet er frustrerende 

Du kunne jo også prøve at give din svigermor dårlig samvittighed ved eks at sige "det gør mig faktisk ked af det når du gør grin med min hørelse. Det er noget jeg arbejder med, men jeg kan jeg ikke gøre for at min hørelse er dårlig". Kommer der så en kommentar om at du er nærtagende eller at det "jo bare er for sjov" så siger du "jeg synes bare du skulle vide hvordan jeg har det" og så går du videre. Det samme med tøjet "det synes jeg ikke du kan være bekendt at sige. Jeg kommenterer jo heller ikke på din påklædning" og så går du. Træk dig hver gang du har sagt din mening så du ikke åbner for diskussion og så gentag gentag gentag. 

Du kan også bruge samme tilgang til din mand. "Det gør mig ked af det når  jeg ikke føler du bakker mig op. Jeg føler din mor er vigtigere for dig end mig"

jenny4 skriver:

Du kunne jo også prøve at give din svigermor dårlig samvittighed ved eks at sige "det gør mig faktisk ked af det når du gør grin med min hørelse. Det er noget jeg arbejder med, men jeg kan jeg ikke gøre for at min hørelse er dårlig". Kommer der så en kommentar om at du er nærtagende eller at det "jo bare er for sjov" så siger du "jeg synes bare du skulle vide hvordan jeg har det" og så går du videre. Det samme med tøjet "det synes jeg ikke du kan være bekendt at sige. Jeg kommenterer jo heller ikke på din påklædning" og så går du. Træk dig hver gang du har sagt din mening så du ikke åbner for diskussion og så gentag gentag gentag. 

Du kan også bruge samme tilgang til din mand. "Det gør mig ked af det når  jeg ikke føler du bakker mig op. Jeg føler din mor er vigtigere for dig end mig"

God ide