Hvem bør man fortælle det til?

Jeg er rigtig meget i tvivl om vi bør indrage nogen i det at vi starter i behandling for barnløshed, ingen ved at vi er igang med pb.

Vis vi bør indrage nogen i det, hvem bør så vide det? Og hvordan fortæller man lige at man skal i behandling når de ikke engang ved man prøver at lave et lille liv? 

Anonym skriver:

Jeg er rigtig meget i tvivl om vi bør indrage nogen i det at vi starter i behandling for barnløshed, ingen ved at vi er igang med pb.

 

Vis vi bør indrage nogen i det, hvem bør så vide det? Og hvordan fortæller man lige at man skal i behandling når de ikke engang ved man prøver at lave et lille liv? 

I starten fortalt vi det ikke til nogle. 

Det er først nu hvor vi kun har et forsøg tilbage og jeg er meget påvirket at vi har valgt at fortælle om det. 

På en måde fortryder jeg vi ikke var mere åbne, så vi kunne få mere støtte fra de nærmeste. 

Du skal gøre hvad du føler rigtigt!

Jeg har valgt at fortælle det til både familie, venner og kolleger. Men det kan også blive en mundfuld når alle venligt spørger ind til ting, så har derfor for nyligt sagt, at de ikke skal spørge, men at jeg selv fortæller

Nu har jeg ikke været i behandling for barnløshed men jeg fandt ud af den ca 26 okt at jeg var gravid 11+2 vi har en pige på næsten 10 mdr og da det var et stort chok For mig og min kæreste valgte vi at dele det med min familie med det samme da vi havde 4 dage at tage en beslutning om at beholde eller få fjernet vi valgte at dele dels fordi 1 ville være svære for dem at støtte op hvis der nu skulle være noget galt med den og man skulle fjerne det hvis man på en gang skulle fortælle der var en baby mere i maven og at den var syv og skulle fjernes så jeg ville råde jer til st dele med de nærmeste så de kan støtte op om op og nedture 

Vi havde ikke fortalt nogen om PB da vi ønskede det skulle være en overraskelse. Men da vi var gået et år uden held startede vi op. Vi fortalte det til forældre, et par af mine veninder og nogle af mine kollegaer og chef pga. jeg skulle have en paragraf 56. 

Det var rigtig rart, der er mange tanker forbundet med behandling og det har været enormt rart at kunne snakke med nogen. Dog har vi sagt til alle at de ikke skal spørge ind til det, men vi nok skal sige noget hvis vi har brug for det. Nu er jeg så gravid  Da synes jeg måske lidt for mange har skulle vide det. Fordi de har fulgt vores forløb og jeg ville ikke kunne lyve. Ville gerne have ventet til senere med at fortælle det. Måske du skulle tænke hvem ville du fortælle du på et tidspunkt er tidlig gravid? Dem kan du fortælle det til. 

Anonym skriver:

I starten fortalt vi det ikke til nogle. 

Det er først nu hvor vi kun har et forsøg tilbage og jeg er meget påvirket at vi har valgt at fortælle om det. 

På en måde fortryder jeg vi ikke var mere åbne, så vi kunne få mere støtte fra de nærmeste. 

Det også først nu vi skal i behandling jeg har lyst til at dele det for støtten og så det lidt svært at skulle bortforklare at man skal til læge hele tiden.

Baby-Crazy skriver:

Du skal gøre hvad du føler rigtigt!

Jeg har valgt at fortælle det til både familie, venner og kolleger. Men det kan også blive en mundfuld når alle venligt spørger ind til ting, så har derfor for nyligt sagt, at de ikke skal spørge, men at jeg selv fortæller

Det er netop det med at alle så spørger ind til det, min kollegaer spørge allerede meget ind til om vi ikke snart skal have en baby.

Mulle0802 skriver:

Vi havde ikke fortalt nogen om PB da vi ønskede det skulle være en overraskelse. Men da vi var gået et år uden held startede vi op. Vi fortalte det til forældre, et par af mine veninder og nogle af mine kollegaer og chef pga. jeg skulle have en paragraf 56. 

Det var rigtig rart, der er mange tanker forbundet med behandling og det har været enormt rart at kunne snakke med nogen. Dog har vi sagt til alle at de ikke skal spørge ind til det, men vi nok skal sige noget hvis vi har brug for det. Nu er jeg så gravid  Da synes jeg måske lidt for mange har skulle vide det. Fordi de har fulgt vores forløb og jeg ville ikke kunne lyve. Ville gerne have ventet til senere med at fortælle det. Måske du skulle tænke hvem ville du fortælle du på et tidspunkt er tidlig gravid? Dem kan du fortælle det til. 

Vi ønsker også at pb skal være en overraskelse, men har overvejet at sige det til min chef på grund af fraværet.

Stort tillykke med graviditeten 

Jeg synes også det kunne være rart at snakke med nogen om det, men vi har ikke nogen i hverken familie eller vennekreds der kender til behandlings livets fustrende verden 

Der findes ikke noget "bør" i den verden, det er alene jeres følelser som skal styre hvem i inddrager og hvornår. Vi valgte en åben linje - hvilket var rigtig rart i de fleste situationer. Til andre tiden bad vi folk bakke lidt tilbage når vi havde brug for ro - det kan folk godt rumme og det skal være dine behov som styrer hvor meget I deler og hvornår I orker at snakke om det.

Ps: Du har ret til en såkaldt paragraf 56 aftale med arbejdsgiver - og dette er en stor fordel for både dem og jer ift. fravær... 

Anonym skriver:

Vi ønsker også at pb skal være en overraskelse, men har overvejet at sige det til min chef på grund af fraværet.

 

Stort tillykke med graviditeten 

Jeg synes også det kunne være rart at snakke med nogen om det, men vi har ikke nogen i hverken familie eller vennekreds der kender til behandlings livets fustrende verden 

Tak 

Jeg har mødt to piger herfra, de har været en kæmpe hjælp og rart af snakke med nogen der var i den samme verden.