"blandet" familie udsættes for racisme

Tatarata skriver:

"Bor du sammen med faren?"

"Er du sikker på han ikke blev gift med dig for at få dansk statsborgerskab?"

"Accepterer hans familie at du er kristen?"

"Er hun adopteret?"

"Slår han dig?"

"Du kan ikke få statsborgerskab. Vi er hvide mennesker her, lad os være i fred"

Spørgsmål og kommentarer fra tilfældige mennesker på gaden, i toget og i lægens venteværelse.

Min mand er fra Fransk Polynesien, de har samme kultur som på Hawaii, og nogenlunde samme udseende. Han er EU borger og er ikke flyttet til Danmark for kontanthjælp, sygesikring eller noget andet. Han er mere kristen end den gennesnitlige dansker. Vi flyttede til Danmark fordi jeg fik hjemve efter at have fået vores datter. Vi har været gift i 3 år.

Han bliver konstant udsat for stereotyper og tager det med ophøjet ro. Men det får mig til at ligge vågen om natten. Jeg er skuffet over Danmark og ked af hvordan mine landsmænd tager i mod ham og alle andre der ser anderledes ud. Hvad med min datter? Hun er kun et år nu, men snart kan hun forstå hvad de siger til hendes far. Siger de det også til hende? Overvejer at flytte tilbage til Fransk Polynesien. De har også skoler, sygesikring osv betalt via skatten. Og meget mindre skat. Det er familien jeg kommer til at savne, men det gør han jo også lige nu. Han siger han kan bo hvor som helst, bare jeg er lykkelig.

Er der andre der har oplevet lignende? Og ved hvad man skal gøre? Jeg er virkelig bekymret for min datter.

Kender det desværre udmærket jeg er dansk og kristen, min mand er iraker og muslim. Min mand er også meget bedre til at tackle det end jeg. Jeg bliver bekymret for vores børn, vil ikke have at de vokser op med følelsen af, at halvdelen af dem er forkert. Mange spørgsmål er uskyldig nysgerrighed udfra uvidenhed. En del er krydret med bizare fordomme som "hvordan kan han deltage i jul når han er muslim, gør han virkelig rent, laver han virkelig mad. Må du gerne drikke osv. Osv. den sjoveste var engang jeg havde fået et blåt øje ved at hamre ind i hjørnet på en skabslåge. Hold da op nogle blikke vi fik vi bor i Kbh. Nv. Og jeg kunne ikke forestille mig at bo på landet eller i forstæderne. Gider ikke at være de der "anderledes naboer" hader også den der, jamen din mand er så sød, men de andre muslimer... Da jeg var yngre prøvede jeg altid at være meget dialogorienteret, ville jo gerne udfordre folks fordomme, nu orker jeg ærlig talt sjældent. Vil bare gerne leve et almindeligt familieliv. Men for pokker hvor er jeg ked af den udvikling med nationalisme og religiøs fanatisme der er i Danmark og hele verden. Håber jeg når at opleve en anden og mere positiv historisk periode.