"blandet" familie udsættes for racisme

"Bor du sammen med faren?"

"Er du sikker på han ikke blev gift med dig for at få dansk statsborgerskab?"

"Accepterer hans familie at du er kristen?"

"Er hun adopteret?"

"Slår han dig?"

"Du kan ikke få statsborgerskab. Vi er hvide mennesker her, lad os være i fred"

Spørgsmål og kommentarer fra tilfældige mennesker på gaden, i toget og i lægens venteværelse.

Min mand er fra Fransk Polynesien, de har samme kultur som på Hawaii, og nogenlunde samme udseende. Han er EU borger og er ikke flyttet til Danmark for kontanthjælp, sygesikring eller noget andet. Han er mere kristen end den gennesnitlige dansker. Vi flyttede til Danmark fordi jeg fik hjemve efter at have fået vores datter. Vi har været gift i 3 år.

Han bliver konstant udsat for stereotyper og tager det med ophøjet ro. Men det får mig til at ligge vågen om natten. Jeg er skuffet over Danmark og ked af hvordan mine landsmænd tager i mod ham og alle andre der ser anderledes ud. Hvad med min datter? Hun er kun et år nu, men snart kan hun forstå hvad de siger til hendes far. Siger de det også til hende? Overvejer at flytte tilbage til Fransk Polynesien. De har også skoler, sygesikring osv betalt via skatten. Og meget mindre skat. Det er familien jeg kommer til at savne, men det gør han jo også lige nu. Han siger han kan bo hvor som helst, bare jeg er lykkelig.

Er der andre der har oplevet lignende? Og ved hvad man skal gøre? Jeg er virkelig bekymret for min datter.

Jeg har ikke nogen erfaring at dele. Men ville ikke gå fra tråden, uden at sige jeg er rigtig ked af hvordan jeres familie bliver behandlet :-( utroligt det foregår i år 2015. Kan godt forstå i overvejer at flytte tilbage, men det kan da heller ikke være rigtig i føler jer nødsaget til at flytte pga chikane. Nu ved jeg ikke hvor i Danmark i bor, men tænker der er steder i Danmark hvor man er mere åben overfor alle mennesker ❤️

Tatarata skriver:

"Bor du sammen med faren?"

"Er du sikker på han ikke blev gift med dig for at få dansk statsborgerskab?"

"Accepterer hans familie at du er kristen?"

"Er hun adopteret?"

"Slår han dig?"

"Du kan ikke få statsborgerskab. Vi er hvide mennesker her, lad os være i fred"

Spørgsmål og kommentarer fra tilfældige mennesker på gaden, i toget og i lægens venteværelse.

Min mand er fra Fransk Polynesien, de har samme kultur som på Hawaii, og nogenlunde samme udseende. Han er EU borger og er ikke flyttet til Danmark for kontanthjælp, sygesikring eller noget andet. Han er mere kristen end den gennesnitlige dansker. Vi flyttede til Danmark fordi jeg fik hjemve efter at have fået vores datter. Vi har været gift i 3 år.

Han bliver konstant udsat for stereotyper og tager det med ophøjet ro. Men det får mig til at ligge vågen om natten. Jeg er skuffet over Danmark og ked af hvordan mine landsmænd tager i mod ham og alle andre der ser anderledes ud. Hvad med min datter? Hun er kun et år nu, men snart kan hun forstå hvad de siger til hendes far. Siger de det også til hende? Overvejer at flytte tilbage til Fransk Polynesien. De har også skoler, sygesikring osv betalt via skatten. Og meget mindre skat. Det er familien jeg kommer til at savne, men det gør han jo også lige nu. Han siger han kan bo hvor som helst, bare jeg er lykkelig.

Er der andre der har oplevet lignende? Og ved hvad man skal gøre? Jeg er virkelig bekymret for min datter.

Ved ikke hvordan at man får det til at stoppe, eller hvad man skal gør, men du er ikke alene. Min mand er fra Irak og muslim!! 

Desværre ingen gode råd eller erfaring, men er ked af det på dine vegne at i skal udsættes for det. 

Det er desværre sørgelige mennesker alle steder. Og det er langt fra alle der deler deres synspunkt.

Det er så sørgeligt hvor fremmedfjendske mange danskere er blevet. Er utrolig ked af at i (og andre danskere og tilflyttere) bliver udsat for så dårlig en behandling! Jeg ville godt nok også have ondt i maven af bekymring over hvordan mit barn vil blive behandlet og udsat for at latterlige kommentarer. 

Synes generelt at danskere er blevet usolidarisk, snåracistiske og smålige de senere år. Skammer mig virkelig over at nogle i min familie desværre er heriblandt.

Et kæmpe kram herfra! 

tumle skriver:

Ved ikke hvordan at man får det til at stoppe, eller hvad man skal gør, men du er ikke alene. Min mand er fra Irak og muslim!! 

Ja, kan ikke forestille mig det gør kommentarerne bedre. Kan ikke forstå hvorfor folk ikke bare kan blande sig uden om og lade andre være i fred.

Kender det ikke, men hold da op for en behandling hvordan kan man tænke på den måde. Men ja det undre mig ikke syntes det er skræmmende at jo i dk ind i mellem hvordan folk behandler hinanden og ikke mindre sig selv. 

Du er desværre ikke alene ved ikke hvad man gør ved det

Tatarata skriver:

"Bor du sammen med faren?"

"Er du sikker på han ikke blev gift med dig for at få dansk statsborgerskab?"

"Accepterer hans familie at du er kristen?"

"Er hun adopteret?"

"Slår han dig?"

"Du kan ikke få statsborgerskab. Vi er hvide mennesker her, lad os være i fred"

Spørgsmål og kommentarer fra tilfældige mennesker på gaden, i toget og i lægens venteværelse.

Min mand er fra Fransk Polynesien, de har samme kultur som på Hawaii, og nogenlunde samme udseende. Han er EU borger og er ikke flyttet til Danmark for kontanthjælp, sygesikring eller noget andet. Han er mere kristen end den gennesnitlige dansker. Vi flyttede til Danmark fordi jeg fik hjemve efter at have fået vores datter. Vi har været gift i 3 år.

Han bliver konstant udsat for stereotyper og tager det med ophøjet ro. Men det får mig til at ligge vågen om natten. Jeg er skuffet over Danmark og ked af hvordan mine landsmænd tager i mod ham og alle andre der ser anderledes ud. Hvad med min datter? Hun er kun et år nu, men snart kan hun forstå hvad de siger til hendes far. Siger de det også til hende? Overvejer at flytte tilbage til Fransk Polynesien. De har også skoler, sygesikring osv betalt via skatten. Og meget mindre skat. Det er familien jeg kommer til at savne, men det gør han jo også lige nu. Han siger han kan bo hvor som helst, bare jeg er lykkelig.

Er der andre der har oplevet lignende? Og ved hvad man skal gøre? Jeg er virkelig bekymret for min datter.

Jeg flyttede kort tilbage til Danmark efter at have boet næsten 10 år i udlandet, da jeg var gravid med min den yngste.

Begge mine børn er mixed, og vi er muslimer (jeg er dansk kovertit).

Jeg har sjældent set så meget racisme, som jeg gjorde det år, jeg var i Danmark.

Selv min sp holdt ikke igen med sine bemærkninger. Da min søn blev 1 år, var hun for at undersøge ham, og hun spurgte, hvad jeg havde besluttet ang institution.

Jeg fortalte, at da jeg studerede på fjernstudie skulle han ikke i hverken vg eller dp, da jeg mener, børn har godt af at være hjemme så lang tid som muligt.

Hun sagde så, at danske børn jo ikke bare var hjemme men skulle ud og socialiseres. Jeg spurgte så, om de ikke var danske nok i hendes øjne når de var 50% danske? Hun sagde så, hun ikke mente det på den måde, men at almindelige børn ikke blev hjemme hos deres mor. Jeg spurgte hende, om hun virkelig mente, mine børn ikke var almindelige, hvilket hun ikke svarede på. 

Jeg bad hende pænt forlade mit hjem og ikke komme igen, og jeg sendte en skriftlig klage til kommunen samme dag. 

Ikke lang tid efter flyttede vi tilbage til UK. 

PT skriver:

Jeg flyttede kort tilbage til Danmark efter at have boet næsten 10 år i udlandet, da jeg var gravid med min den yngste.

Begge mine børn er mixed, og vi er muslimer (jeg er dansk kovertit).

Jeg har sjældent set så meget racisme, som jeg gjorde det år, jeg var i Danmark.

Selv min sp holdt ikke igen med sine bemærkninger. Da min søn blev 1 år, var hun for at undersøge ham, og hun spurgte, hvad jeg havde besluttet ang institution.

Jeg fortalte, at da jeg studerede på fjernstudie skulle han ikke i hverken vg eller dp, da jeg mener, børn har godt af at være hjemme så lang tid som muligt.

Hun sagde så, at danske børn jo ikke bare var hjemme men skulle ud og socialiseres. Jeg spurgte så, om de ikke var danske nok i hendes øjne når de var 50% danske? Hun sagde så, hun ikke mente det på den måde, men at almindelige børn ikke blev hjemme hos deres mor. Jeg spurgte hende, om hun virkelig mente, mine børn ikke var almindelige, hvilket hun ikke svarede på. 

Jeg bad hende pænt forlade mit hjem og ikke komme igen, og jeg sendte en skriftlig klage til kommunen samme dag. 

Ikke lang tid efter flyttede vi tilbage til UK. 

Er ked af at i blev nødt til at gi op. Blev børnene også diskrimineret?