Hvor tiden dog bare går både langsomt og hurtigt på samme tid... Denne november føles mærkeligt tom fordi jeg i både november '13 og '14 aborterede og deraf havde nogle hæslige julemåneder. Denne gang er der ingen graviditet, ingen abort, bare tomhed. Vi holder pause. Det har vi gjort siden min 3. abort tilbage i juni, for jeg kan ikke holde til mere lige nu. Derudover er vi blevet tilknyttet Rigshospitalets afdeling for gentagne aborter og har været igennem hele møllen af scanninger og prøver. Vi fik svar i sidste uge: "alt ser normalt ud, op på hesten igen".
Det burde jo føles godt at få det svar, men det gør det bare slet ikke, for det betyder jo at vi endnu engang er på egen hånd, uden håb om at det skal lykkes. Hvis der bare havde været en eller anden lille ting galt som der kunne behandles på, så følte man i det mindste man gjorde noget anderledes som måske kunne hjælpe...
Vi holder fortsat pause. Jeg sørger - og savner et barn over alt andet, men jeg er så bange for at blive gravid igen. Sidste måned var min menstruation en enkelt dag forsinket og jeg tudede og var så angst fordi jeg ikke kunne overskue tanken om en graviditet og det at skulle miste det hele igen 
Jeg ville ønske julestemningen og håbet snart kunne indfinde sig 
Anmeld
Citér