Hvornår skal vi fortælle det?

jeg brugte reglen "ville jeg også fortælle dem/ham/hende at jeg havde  aborteret spontant"? Hvis ja, så fortalte jeg det helt i starten. Altså alle de nærmeste både familie og venner. Men fx ikke mit arbejde og kolleger men enig i at tidlig skanning er dejligt og giver mere ro omkring at "den lever" når man ser det lille hjerte banke så fint! Stort tillykke med graviditeten, selvfølgelig skal du fortælle det til lige dem du har lyst, held og lykke 

Christina23 skriver:

Tak for svar. 

Tænkte du slet ikke over hvis det gik galt? 

Nej, for hvis det gjorde så havde jeg nogle at trøste mig ved ☺

Spiloppi skriver:

jeg brugte reglen "ville jeg også fortælle dem/ham/hende at jeg havde  aborteret spontant"? Hvis ja, så fortalte jeg det helt i starten. Altså alle de nærmeste både familie og venner. Men fx ikke mit arbejde og kolleger men enig i at tidlig skanning er dejligt og giver mere ro omkring at "den lever" når man ser det lille hjerte banke så fint! Stort tillykke med graviditeten, selvfølgelig skal du fortælle det til lige dem du har lyst, held og lykke 

God regel

Jeg vil snakke med min kæreste om en tidlig scanning og om vi ikke godt kan få det ud. Han er en mere lukket person end jeg er. Det er sjovt at vi får nye "udfordringer" nu. Vi er ikke enige om hvem der skal vide det nu, og vi er heller ikke enige om, om vi skal vide kønnet på forhånd. Det bliver spændende hvad vi får af udfordringer 

Bare mig.. skriver:



Vi har idag fortalt det til de sidste omkring os. Onkler, fastre, bedsteforældre, forældre, kusiner, fætre, oldeforældre mm ved det nu. Jeg er 8+4 idag. Min datter på 5,5 år ved det også (Her er dog en privat grund til dette) JO, jeg er bange for at miste. Helt vildt! men mister jeg, så ved folk omkring mig hvorfor jeg måske reagere som jeg gør, eller hvad vi faktisk går igennem.Vi købte en skanning til 500 kr, som vi fik lavet sidste fredag. Vi så et fint hjerteblink, så så var jeg ikke længere nervøs.Men jeg er også en person, som er meget åben omkring mit liv overfor både familie og venner, så det ville være unaturligt for mig, at skulle holde det skjult. Føler du for det, så sig det! Jeg synes det er dejligt at kunne lette sit hjerte med, og samtidig have en masse at snakke om det med.....også selv om det (Gud forbyde det) skulle gå galt.

Ja, det er rigtigt. Man kan jo ikke selv gøre for at man aborterer spontant.. Jeg bliver let påvirket af sådan noget her, så måske det vil være en god ide at åbne op, så folk ved hvorfor jeg er ked af det, hvis hvis hvis.... 

Jeg vil få snakket med kæresten om en tidlig scanning, og så må vi altså lige få lukket op  Det er ham som holder mig tilbage. Han er ikke lige så åben som jeg er, og vil gerne gå med livrem og seler. Men vi kan jo ikke være 100% sikre på et sundt og raskt barn før vi står med det i armene alligevel, og på et tidspunkt kan jeg jo ikke skjule min graviditet længere 

Synes du skal gøre dét, der føles rigtigt for dig. Jeg fortalte selv nyheden til mine forældre / svigerforældre samme sekund, jeg stod med en positiv test. Det var det rigtigste for mig, da jeg gerne ville have deres støtte fra starten af. Man skal bare være klar over, at man kan komme ud for, at de fortæller det videre, i min situation er det især min kæreste, der har fortalt det til en del ret tidligt. Og det synes jeg gav lidt utryghed i maven, da det ikke er hvem som helst, man lige har lyst til, at skulle forklare sig overfor, hvis noget (gomud forbyde det) skulle få galt. 

Nu er jeg 11+4 uger henne og føler mig efterhånden ret "sikker", så er ikke så hemmelighedsfuld mere, men der er stadig noget familie, der endnu ikke ved det  de sidste får nyheden at vide efter nakkefoldsscanning på onsdag.. 

Held og lykke med graviditeten  nyd det og fortæl det til dem du gerne vil fortælle det til. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på 

Jeg fortalte det den dag jeg fandt ud af det til familien - begge gange

Pige91 skriver:

Synes du skal gøre dét, der føles rigtigt for dig. Jeg fortalte selv nyheden til mine forældre / svigerforældre samme sekund, jeg stod med en positiv test. Det var det rigtigste for mig, da jeg gerne ville have deres støtte fra starten af. Man skal bare være klar over, at man kan komme ud for, at de fortæller det videre, i min situation er det især min kæreste, der har fortalt det til en del ret tidligt. Og det synes jeg gav lidt utryghed i maven, da det ikke er hvem som helst, man lige har lyst til, at skulle forklare sig overfor, hvis noget (gomud forbyde det) skulle få galt. 

Nu er jeg 11+4 uger henne og føler mig efterhånden ret "sikker", så er ikke så hemmelighedsfuld mere, men der er stadig noget familie, der endnu ikke ved det  de sidste får nyheden at vide efter nakkefoldsscanning på onsdag.. 

Held og lykke med graviditeten  nyd det og fortæl det til dem du gerne vil fortælle det til. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på 

Også lidt den situation vi står i - vi vil gerne fortælle vores forældre det, men min svigerfar er en kæmpe sladrehank, og vi vil være så ærlige over ikke selv kunne fortælle det til resten af familien, hvis han kommer os i forkøbet. 

Men mange tak! Jeg vil forsøge at læne mig tilbage og nyde det i stedet for at være bange for at der sker noget hele tiden... 

Vi fortalte det til mine svigerforældre 2-3 dage efter at vi havde testet positivt første gang. (manden insisterede på at skulle prøve et andet mærke test også, så måtte jeg jo gøre hjemme hos dem og da den også blev positiv fik de det at vide)

samme dag fik min bedste veninde det at vide .

Min far fik det vidst at vide ca. 14 dage efter da vi så ham

Vi blev gift da jeg var ca. 11 uger henne, så før scanning og på det tidspunkt vidste 2 venner det, min far, svigerforældre og min mands brødre(boede hjemme så var der da vi fortalte svigerforældre) og min kusine fik det at vide et par dage før brylluppet.

Derudover fik min moster det at vide til vores bryllup da min far fortalte hende det.

Var lidt komisk, da det blev officielt for alle havde min kusine og moster holdt det hemmeligt for hinanden (mor og datter)

Resten fik det at vide efter nakkefold

Christina23 skriver:

Hej 

Min kæreste og jeg venter vores første barn. I dag er jeg 6+0, og derfor er graviditeten stadig meget ny. Det kribler i mig at få det fortalt rundt omkring, men jeg er samtidig bange for at miste og derfor at have fortalt det til for mange. Pt er det kun mig og min kæreste som ved det. Vi skal til første graviditetsundersøgelse d. 11/12 - dog er det ikke en scanning. 

Vi kunne godt tænke os at fortælle vores forældre det til jul, selvom jeg ikke når at være 12 uger henne på det tidspunkt. Desuden skal jeg til en del julefrokoster - bl.a. min gamle gymnasieklasse, hvor vi plejer at give den gas. De vil undre sig over hvorfor jeg ikke skal have alkohol.. 

Ville I ligge kortene på bordet (for det er jo ikke nogen skam at miste - altså det er jo oftest uforskyldt) eller ville I vente til de 12 uger er nået?

da første gang jeg var gravid fortalte jeg det til mine forældre allerede da jeg var 6 eller 7 uger henne, men min kæreste ville vente med at fortælle det til sin familie til vi nåede 12+0... jeg blev så indlagt med kraftig blødning 8+6 - d. 30/12 så det var rigtig hårdt at skulle fortælle hans familie at vi alligevel ikke kom til nytår pga. aborten (jeg skulle have ro i min. 24 timer)

da jeg så blev gravid med vores søn valgte vi at vente til 12+0 - bare for en sikkerheds skyld, men allerede 10+0 kommenterede min svigermor på at jeg nok skulle holde igen med junkfood...

da jeg blev gravid med min datter fortalte jeg det forholdsvis hurtigt til børnehaven, for at høre hvordan og hvorledes i forhold til min søn, og da jeg var 7+4 skulle vi holde fødselsdag for familien, og så fortalte vi det.

Ja, jeg tror det vigtigste er, at man følger sin mavefornemmelse og gør, hvad der føles rigtigt 
Men jeg står selv i samme "dilemma" som dig Christina23 - min uge 12 er mellem jul og nytår, så jeg når det lige akkurat ikke til juleaften, og min kæreste og jeg vil først fortælle det, når vi er helt sikre, eller I ved.. Efter første milepæl  

Men jeg glæder mig til helt og dagdrømmer om at gøre de kommende bedsteforældre glade hele tiden