Navele skriver:
hmm..
Jeg tænker lidt du er gået ind i et forhold med børn, altså når børnene er hos jer, er det lige så meget dine, som fars.. og de skal høre efter hvad du siger, osv. men kommer vel os lidt an på hvor store de er og om de selv kan ryde op på deres værelser. :-D
ellers ville jeg nok bare gøre det, eller gøre det sammen med børnene.
Sådan er det i hvertfald her. :-)
her er det min kæreste der har et barn, og jeg som ''pap''mor..
Jeg ryder op på hendes værelse, gør hende klar om morgen, gør hende klar til natten, står op når hun vågner tidligt i weekenden, skifter bleer, servere alle måltider for hende, og kalder hun om natten / vågner om natten, er det også mig der er først oppe og inde hos hende 
Måske jeg laver alllllt for meget i forhold til hans datter. men jeg elsker hende så højt, og jeg føler hun er min egen når hun er hos os. fordi hun er så tæt knyttet til mig.
men jeg kan heller ikke lade hver....
Jeg elsker når tingene bliver gjort på min måde helt ned i mindste detalje.
Jeg har selv min søn med ind i forholdet og han har hans 3 drenge med i det... Han deltager i alt det han kan med min søn, allerede nu!
Men at stå op med dem om morgenen, det ser jeg nu som hans tjans, dog ikke hvis at han tager afsted på job tidligt, så er det self mig der sørger for dem.
Der skal ikke være nogen form for forskelsbehandling, men jeg kan blot mærke på ungerne at se søger mere far, end mig, hvilket er forståeligt.
Det var nu mere fordelingen af de praktiske opgaver i en sammenbragt familie jeg søgte...
Anmeld
Citér