Juvelia skriver:
Trænger sådan til at komme ud med nogle tanker, da det har været noget af en tur her de sidste mange dage. 
Har forsøgt i mange år at stifte familie, med min dejlige mand. Men desværre så har jeg PCOS har nu smidt 30kg og er nu normalvægtig. Hvilket jo er dejligt men det har intet ændret på jeg stadig ikke får ÆL - har ingen cyster på mine æggestokke bare helt ude blevet ægløsning. Og derfor meget laaaang cyklus hver gang.
Lykken var stor da vi endelig fik henvisning fra lægen til noget behandling, da chancen for der skete noget af sig selv var meget lille og Gyn' sagde at det ikke kunne lade sig gøre uden hjælp. Og som mange andre tænker man jo hele tiden om PCOS nu skal være skyld i jeg aldrig får min drøm opfyldt.
Startede op i behandling, og følte mig lettet over vi nu får hjælp. Det er jo så dejligt var så igennem vores første IUI-H som gik over alt forventing jeg lavede to fine æg på lav dosis hormoner, og på 14 dagen blev jeg insemineret og nu startede den lange ventetid. 
Trods jeg hele tiden tænkte at det helt sikkert ikke ville lykkes i første forsøg - var lykken meget stor 
da testen var positiv på testdagen.
Men desværre var denne lykke kort 
da jeg lige knap nåede 5+0 før jeg begyndte at bløde og havde derfor fået en BIO. Hold nu op hvor slog det pusten ud af os begge, den sorg over at næsten nå i mål og så alligevel så langt fra - nå men vi starter så op med det samme på nr. 2 forsøg for ønsket er så stort.
MEN nu er jeg begyndt at frygte det bare overhoved ikke kan lykkes, at jeg slet ikke kan blive gravid igen. Trods jeg prøver at sige til mig selv at det skal nok lykkes det var jo næsten lige ved i første hug - så trænger nok bare til en masse opmuntring og tro på at det faktisk kan lykkes (måske andre har prøvet noget lingeden og kan forsætte deres historie?) Jeg er simpelhen så forvirret for tiden fuld af håb men samtidig frygt for jeg aldrig bliver gravid. Selv håber vi sådan at IUI kan være vejen til vores lykke. Men håbet forsvandt lidt efter den trælse start på det hele, og føler mig bare ikke klar til at skal videre i systemet. Har jo kun 2 gange tilbage og så sendes man jo til IVF - trods jeg håber jeg kan overtale lægen til lidt flere gange med udgang i det jo næsten var ved at lykkes første gang.
*Beklager det lange indlæg, havde virkelig brug for at komme ud med nogle tanker. 
Vi var igennem 8 IUI forsøg før vi kom videre i systemet, så det er ikke altid det kun gives 3 stk... Evt tag en snak med dem for at du kan få noget ro på, og ikke stresser din krop med alle de tanker... 
