Han foretrækker onani alene

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

12. november 2015

Anonym trådstarter

Hej alle.

Tak for jeres fine svar.

Prøver lige at svare lidt på det hele (jeg nu kan huske)

 

Jeg syntes ikke jeg er egoistisk. Jeg har tilsidesat mig og mine behov i over 1 år. Jeg har netop prøvet på alle mulige måder at imødekomme hans behov også og prøvet at have forståelse for den manglende lyst etc. Jeg snakker rigtig godt med min partner og vi har haft mange stille og rolige intime snakke om dette problem. Vi er åbne og kommer mange emner omkring. Netop også om han kunne være til mænd? Om han har nogen fantasier som han syntes er for pinlige fortælle mig og alt den slags. Men det siger han nej til. Han indvilligede selv i få testet hans testestoron idet vi sad og søgte lidt på nettet omkring manglende lyst og årsager. Og vi faldt over en artikel med at mænd kan mangle hormonet. Han og jeg blev enige om at det kunne være godt at få det testet. Han syntes selv det er rigtig ærgerlig han ikke har lyst og han vil så gerne have lyst siger han. (dette har også været et problemer i hans andre forhold og han sagde i går at andre kvinder han har været i forhold med har de forladt ham for det samme problem - de havde mistænkt ham for være utro fordi ha aldrig viste lyst til dem). Han sagde også at han var glad for vi gik dette til bunds for han havde ikke lyst til at miste mig ligesom de andre pga hans manglende lyst. Og han ville gerne arbejde med hvorfor og har selv interesse i hvorfor.... Så manden er jo nok ked over situationen og forstår ikke hvorfor han ikke er som mange mænd er (som han selv siger det).

Så nej, jeg syntes ikke jeg er egoistisk :-) Jeg har netop formået at prøve forstå hele denne problematiske situation og vist ham tillid, tålmodighed og at vi kæmper. Men jeg er også der ud nu hvor jeg føler jeg mister den jeg er og mangler intimitet og sex. Og vil jeg leve sådan resten af vores tid sammen? Og til en anden som skrev at jeg kunne jo også dæmpe mit behov? Det vil jeg også mene at jeg absolut har gjort? Jeg har jo netop trukket mine behov og lyst til ham væk og ikke lagt op og respekteret hans manglende lyst. Men dette gør mig jo ikke lykkelig at skal gøre sådan et år mere? :-)

Vi har samtidig forsøgt blive gravide i over 1 år og er nu henvist til klinik. Oven i det med manglende sex, så bliver vi jo ikke gravide uden sex? Og det oven i fylder rigtig meget for mig, da jeg er nået en alder hvor det kan tage tid blive gravid etc. Og dette går mig jo også på :-(

 

Håber jeg fik besvaret alle ...

 

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. november 2015

Benjamins'mor

Anonym skriver:

Hej alle.

Tak for jeres fine svar.

Prøver lige at svare lidt på det hele (jeg nu kan huske)

 

Jeg syntes ikke jeg er egoistisk. Jeg har tilsidesat mig og mine behov i over 1 år. Jeg har netop prøvet på alle mulige måder at imødekomme hans behov også og prøvet at have forståelse for den manglende lyst etc. Jeg snakker rigtig godt med min partner og vi har haft mange stille og rolige intime snakke om dette problem. Vi er åbne og kommer mange emner omkring. Netop også om han kunne være til mænd? Om han har nogen fantasier som han syntes er for pinlige fortælle mig og alt den slags. Men det siger han nej til. Han indvilligede selv i få testet hans testestoron idet vi sad og søgte lidt på nettet omkring manglende lyst og årsager. Og vi faldt over en artikel med at mænd kan mangle hormonet. Han og jeg blev enige om at det kunne være godt at få det testet. Han syntes selv det er rigtig ærgerlig han ikke har lyst og han vil så gerne have lyst siger han. (dette har også været et problemer i hans andre forhold og han sagde i går at andre kvinder han har været i forhold med har de forladt ham for det samme problem - de havde mistænkt ham for være utro fordi ha aldrig viste lyst til dem). Han sagde også at han var glad for vi gik dette til bunds for han havde ikke lyst til at miste mig ligesom de andre pga hans manglende lyst. Og han ville gerne arbejde med hvorfor og har selv interesse i hvorfor.... Så manden er jo nok ked over situationen og forstår ikke hvorfor han ikke er som mange mænd er (som han selv siger det).

Så nej, jeg syntes ikke jeg er egoistisk :-) Jeg har netop formået at prøve forstå hele denne problematiske situation og vist ham tillid, tålmodighed og at vi kæmper. Men jeg er også der ud nu hvor jeg føler jeg mister den jeg er og mangler intimitet og sex. Og vil jeg leve sådan resten af vores tid sammen? Og til en anden som skrev at jeg kunne jo også dæmpe mit behov? Det vil jeg også mene at jeg absolut har gjort? Jeg har jo netop trukket mine behov og lyst til ham væk og ikke lagt op og respekteret hans manglende lyst. Men dette gør mig jo ikke lykkelig at skal gøre sådan et år mere? :-)

Vi har samtidig forsøgt blive gravide i over 1 år og er nu henvist til klinik. Oven i det med manglende sex, så bliver vi jo ikke gravide uden sex? Og det oven i fylder rigtig meget for mig, da jeg er nået en alder hvor det kan tage tid blive gravid etc. Og dette går mig jo også på :-(

 

Håber jeg fik besvaret alle ...

 

 



Måske det ikke er det rette tidspunkt at forsøge at få barn på? 

Det er ikke ondt ment det jeg skriver. Men jeg tænker at hvis du er i tvivl om du kan blive sammen med ham, pga "for lidt" sex, så er det måske ikke det rette tidspunkt. 

Anmeld Citér

23. november 2015

modesty

Anonym skriver:

Min partner og jeg fungere sammen på alle tænkelige områder og har det godt sammen på alle områder - undtagen sex! Han har altid været den søde type, som ikke er så udforskende og meget forsigtig. Det tog mig flere måneder finde ud af i sin tid, når han lagde op til sex. Det kunne være en berøring på min ryg, som betød han ville have sex eller andet som ikke helt var til at forstå at det betød han lagde op. Nu er vi kommet dertil at m aldrig har lyst til sex. Han tager aldrig initiativ og nu går vi til sexolog/psykolog henvist af hans læge. M har aldrig lyst til sex med mig. Han lægger måske op til mig 1 gang pr md. Han har været igennem nogen undersøgelser og har bla fået målt hans testoteron tal. Alt var fint. Nu er vi endt ved psykolog/sexolog og hun har nu efter mange møder "kastet håndklædet i ringet"... Og vi skal nu til en ny. Hun kan ikke rigtig forstå eller komme inmd på hvorfor m mangler lysten til sex. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op og jeg er SÅ forfærdelig ked af det. Jeg elsker min partner så højt og alt er godt. Men det sex? Det er der intet af og det bliver der heller intet af. Han siger til ps (psykologen) og mig at han bare ikke har lysten til sex ret tit og han ikke føler lyst til intimitet? Han har ikke behov for skal have sex andet en ca. hver 2-3 måned, sagde han sidste gang. Jeg har sat mit selv og mine behov til side i nu over 1 år og ændret på så mange ting for at se om noget kunne give ham mere lyst. Jeg har taget initiativ, klædt mig ud, har ladet været lægge op i evigheder indtil han selv kom til mig, med de resultat af vi havde sex 1 gang på 1 md. :-( Jeg er på grådens rand. Han viser yderst sjældent lyst til mig og når han endelig gør har han sex med mig (samme stilling hver eneste gang, og ingen kys eller nogen berøringer), i ca 2 min og så er han færdig. han har sagt til ps at han ikke tænder på kys og sys at intime kys er irriterende.

Jeg har spurgt ham om han hellere vil lege med sig selv uden mig? (dette spurgte ps også om sidst) men dette siger han nej til. Men jeg har fanget ham i det 3 gange og haft mistanke om det et dusin gange. Nu i dag virkede han så som om han havde lidt lyst og da vi kom hjem gik han på badeværelset. Denne gang lyttede jeg ved døren og det lød bestemt som om han havde gang i noget. Han var derinde i 20 min ca. Da han kom ud berørte jeg ham og prøvede lægge op og kunne mærke den var halv hård lige da han kom ud fra badeværelset. Så går ud fra han havde leget derude. Nu sidder jeg igen igen her og er rigtig ked. Han gider ikke sex, han siger jeg er dejlig og smuk og alt det og at han er glad for vores forhold. Men han har bare ikke lyst til sex og det har han aldrig haft. Heller ikke i hans tidligere forhold. Som kvinde får man mange tanker... Jeg tror ikke han er utro. Men hvad i alverden er der så galt? Er det mig? Er han til mænd, tænder han ikke på mig....? Hvad mon det kan være og hvorfor har han aldrig lyst til sex? Men åbenbart sig selv? Konfronterede ham jo med, at jeg vidste han havde leget, men han blev rigtig gal og sagde at det havde han ikke. Men lidt pudsigt den ene af gangene, da han gik fra sengen om morgenen og da var den slap, og da han kom ud igen fra badeværelset laaang tid efter, da mærkede jeg lige og da var den hård og stor. (lige ud af posen). Så hvorfor lyver han for mig? Jeg blev rasende over det og følte mig nok bare inderst inde utrolig såret, skuffet og ked og konfronterede ham. Han benægtede alt! For han foretrækker sig selv tilsynladene men vil aldrig mig? Hvad gør jeg herfra? Skal jeg komme videre alene? Skal jeg glemme min sexuelle drift og behov for kærlighed, intimitet og sex? Skal jeg finde en elsker? Jeg er bare så ked og har prøvet alle former for løsninger, men som ps sagde til ham sidst, om han var klar over at jeg gik fra ham hvis ikke han imødekom mine behov også og det ikke kun går den ene vej? Og det var han. Så spurgte hun ham om han ønskede beholde mig eller ikke? Og da sagde han at han ville have mig og elskede det vi havde og at "jah så må jeg jo bare give K noget mere sex, så hun os er lykkelig" hvortil ps sagde "jamen du har jo ikke lyst?" "nej sagde han så... men for at beholde mig kunne han jo blive nød til det. suk .... Hvad gør jeg? Og hvorfor vil han sig selv og ikke mig. Det er rigtig sårende. Han måtte gerne lege, hvis vi også havde et sexliv. Men i og med vi intet har af det, så syntes jeg det er SÅ utrolig sårende og jeg bliver rasende over det.



Jeg synes at I skal stoppe med PB lige med det samme.

Og så skal du stille dig selv det spørgsmål om du kan leve med den her situation resten af dit liv?

Hvis svaret er nej, så synes jeg at du skal forlade den her mand.

Det virker som en hård udmelding, men med den måde du beskriver ham på, kan jeg ikke forestille mig at det her problem kommer til at forsvinde. Han er tydeligvis bare ikke interesseret i sex (med andre mennesker i hvert fald). Muligvis er han, men har nogle seriøse intimitets-issues. Men så er de altså så seriøse at sandsynligheden for at de bliver løst, er meget lille.

Så tilbage til spørgsmålet: Kan du leve med den her situation resten af dit liv?

Anmeld Citér

23. november 2015

esioul

Anonym skriver:

Hej alle.

Tak for jeres fine svar.

Prøver lige at svare lidt på det hele (jeg nu kan huske)

 

Jeg syntes ikke jeg er egoistisk. Jeg har tilsidesat mig og mine behov i over 1 år. Jeg har netop prøvet på alle mulige måder at imødekomme hans behov også og prøvet at have forståelse for den manglende lyst etc. Jeg snakker rigtig godt med min partner og vi har haft mange stille og rolige intime snakke om dette problem. Vi er åbne og kommer mange emner omkring. Netop også om han kunne være til mænd? Om han har nogen fantasier som han syntes er for pinlige fortælle mig og alt den slags. Men det siger han nej til. Han indvilligede selv i få testet hans testestoron idet vi sad og søgte lidt på nettet omkring manglende lyst og årsager. Og vi faldt over en artikel med at mænd kan mangle hormonet. Han og jeg blev enige om at det kunne være godt at få det testet. Han syntes selv det er rigtig ærgerlig han ikke har lyst og han vil så gerne have lyst siger han. (dette har også været et problemer i hans andre forhold og han sagde i går at andre kvinder han har været i forhold med har de forladt ham for det samme problem - de havde mistænkt ham for være utro fordi ha aldrig viste lyst til dem). Han sagde også at han var glad for vi gik dette til bunds for han havde ikke lyst til at miste mig ligesom de andre pga hans manglende lyst. Og han ville gerne arbejde med hvorfor og har selv interesse i hvorfor.... Så manden er jo nok ked over situationen og forstår ikke hvorfor han ikke er som mange mænd er (som han selv siger det).

Så nej, jeg syntes ikke jeg er egoistisk :-) Jeg har netop formået at prøve forstå hele denne problematiske situation og vist ham tillid, tålmodighed og at vi kæmper. Men jeg er også der ud nu hvor jeg føler jeg mister den jeg er og mangler intimitet og sex. Og vil jeg leve sådan resten af vores tid sammen? Og til en anden som skrev at jeg kunne jo også dæmpe mit behov? Det vil jeg også mene at jeg absolut har gjort? Jeg har jo netop trukket mine behov og lyst til ham væk og ikke lagt op og respekteret hans manglende lyst. Men dette gør mig jo ikke lykkelig at skal gøre sådan et år mere? :-)

Vi har samtidig forsøgt blive gravide i over 1 år og er nu henvist til klinik. Oven i det med manglende sex, så bliver vi jo ikke gravide uden sex? Og det oven i fylder rigtig meget for mig, da jeg er nået en alder hvor det kan tage tid blive gravid etc. Og dette går mig jo også på :-(

 

Håber jeg fik besvaret alle ...

 

 



Jeg synes det er rigtig godt i har fået snakket om det. 

Jeg forstår dog ikke i er blevet henvist, når ikke i har haft regelmæssig sex. 

Jeg kan kun sige en ting (nu kan jeg kun tale for mig selv), men fertilitetsbehandling er ikke ligefrem noget der sætter skub i ens sexliv. tværtimod. 

Jeg ville nok få styr på problemet først, før i går videre. Der skal et meget stærkt forhold til at klare fertilitetsbehandling. 

Anmeld Citér

23. november 2015

Roselil

Profilbillede for Roselil
Anonym skriver:

Hej alle.

Tak for jeres fine svar.

Prøver lige at svare lidt på det hele (jeg nu kan huske)

 

Jeg syntes ikke jeg er egoistisk. Jeg har tilsidesat mig og mine behov i over 1 år. Jeg har netop prøvet på alle mulige måder at imødekomme hans behov også og prøvet at have forståelse for den manglende lyst etc. Jeg snakker rigtig godt med min partner og vi har haft mange stille og rolige intime snakke om dette problem. Vi er åbne og kommer mange emner omkring. Netop også om han kunne være til mænd? Om han har nogen fantasier som han syntes er for pinlige fortælle mig og alt den slags. Men det siger han nej til. Han indvilligede selv i få testet hans testestoron idet vi sad og søgte lidt på nettet omkring manglende lyst og årsager. Og vi faldt over en artikel med at mænd kan mangle hormonet. Han og jeg blev enige om at det kunne være godt at få det testet. Han syntes selv det er rigtig ærgerlig han ikke har lyst og han vil så gerne have lyst siger han. (dette har også været et problemer i hans andre forhold og han sagde i går at andre kvinder han har været i forhold med har de forladt ham for det samme problem - de havde mistænkt ham for være utro fordi ha aldrig viste lyst til dem). Han sagde også at han var glad for vi gik dette til bunds for han havde ikke lyst til at miste mig ligesom de andre pga hans manglende lyst. Og han ville gerne arbejde med hvorfor og har selv interesse i hvorfor.... Så manden er jo nok ked over situationen og forstår ikke hvorfor han ikke er som mange mænd er (som han selv siger det).

Så nej, jeg syntes ikke jeg er egoistisk :-) Jeg har netop formået at prøve forstå hele denne problematiske situation og vist ham tillid, tålmodighed og at vi kæmper. Men jeg er også der ud nu hvor jeg føler jeg mister den jeg er og mangler intimitet og sex. Og vil jeg leve sådan resten af vores tid sammen? Og til en anden som skrev at jeg kunne jo også dæmpe mit behov? Det vil jeg også mene at jeg absolut har gjort? Jeg har jo netop trukket mine behov og lyst til ham væk og ikke lagt op og respekteret hans manglende lyst. Men dette gør mig jo ikke lykkelig at skal gøre sådan et år mere? :-)

Vi har samtidig forsøgt blive gravide i over 1 år og er nu henvist til klinik. Oven i det med manglende sex, så bliver vi jo ikke gravide uden sex? Og det oven i fylder rigtig meget for mig, da jeg er nået en alder hvor det kan tage tid blive gravid etc. Og dette går mig jo også på :-(

 

Håber jeg fik besvaret alle ...

 

 



Der er jo nogle folk der er aseksuelle... Måske er der simpelthen bare ikke noget at gøre. Så må i beslutte, om i leve sammen alligevel. I kunne evt. Have et åbent forhold? Men synes dog klart i skal indstille babyplanerne indtil i er afklarede. Held og lykke

Anmeld Citér

23. november 2015

ErDuHerIkkeSnart

Jeg faldt lige over dit svar, og kan se at det også indeholder planer om baby. I lighed med flere andre, er min eneste tanke her: BREMS!! Jeres forhold er lige nu et meget usikkert sted - og har været det i over et år. At få et barn sætter næppe skub sexlivet og jeres helt fundamentale forskelle - så før alt dette er på plads, er det i mine øjne en rigtig skidt idé at forsøge at trække et barn ind i ligningen også. 

Jeg tror at du må gøre op med, om du kan leve med din mands manglende sexualitet. Også uden at sygeliggøre ham mere - måske er det ok, at han er som han er. Hvis du ikke kan leve med det, er det en rigtig god idé at trække stikket - også for hans skyld - fremfor at lukke øjnene og køre videre med villa, vovse og Volvo...

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.