Hvis I gætter hvem jeg er så vær venlig ikke at skrive det...
Jeg er elev, og jeg er i tvivl om jeg har fundet det rette fag og sted...
Jeg er superglad for det jeg arbejder med...
MEN jeg kan ikke få arbejdstiderne til at fungere med mit familieliv, og jeg aner ikke om det bare er generelt faget der er sådan eller om det blot er arbejdspladsen der mangler fleksibilitet...
Jeg prøvede at spørge forsigtigt om det teoretisk kunne lade sige gøre at jeg fik nogle andre arbejdstider hvor det hele ville kunne gå op i en højere enhed, min teamleder blev nærmest chokeret bare ved at jeg foreslog den tanke...
Så hvad gør man så?
Det var et rent tilfælde at jeg fik muligheden for at prøve det her af til at starte med, og ellers har jeg ingen ide om hvor jeg skal henad for min oprindelige uddannelse kan jeg ikke arbejde med pga allergi... Selvom det stadig er der mit hjerte banker allerstørst for...
Jeg prøvede flere gange at få hjælp til at finde en løsning og komme tilbage på arbejdsmarkedet, men min sagsbehandler valgte blot at sende mig til jobsøgningskursus hos useriøse virksomheder der absolut ikke havde tid til rent faktisk at hjælpe mig med at blive afklaret på nogen som helst måder... Men det ene sted hvor jeg var lige ved at få en afklaring og vi faktisk blot manglede et enkelt møde mere for at få kontakt til virksomheden der søgte, ja det måtte jeg ikke få forlænget... fik aldrig en begrundelse for det...
Jeg har været ledig siden 09...
Jeg tror ikke jeg kan vænne mig til at være hjemme hele tiden igen... jeg har kun været igang i 4-5 mdr og min hjerne er allerede ved at være oppe i gear igen...
MEN jeg har også allerede haft 2 gange hvor jeg har været lukket ned med stress i 2 døgn hvor jeg ikke kunne spise eller drikke overhovedet uden det kom retur...
Jeg synes det er uretfærdigt at det skal være så svært...
Min familie er, min søn på 4, sensitiv og indadvendt, der går i Basisgruppe, og hvor de siger de faktisk er bekymret for ham fordi det virker til at jeg er for meget væk.... Det er noget de har vurderet udfra hans lege og hans adfærdsændring efter jeg startede...
Og så er der min kæreste der selv er sensitiv og har svært ved at stå med det hele alene så mange timer om ugen som han gør lige nu... faktisk har han det så slemt lige nu at jeg overvejer at stoppe helt for ikke at risikerer han får det værre og vores søn ender med en far der slet ikke kan være med mere...
det skal lige siges at min vagtplan også bare er total rodet...
der er næsten ingen faste tider fra uge til uge så jeg aner ikke hvornår jeg er hjemme de forskellige dage...
Den ene uge er det f.eks. 8-15, den næste 8-15.45, næsten igen 8-17 osv... det svinger hele tiden og det gør det altså også supersvært med 2 stk sensitive der gerne vil have faste rutiner i hverdagen...
Min kæreste kan ikke lave varm mad til ham og sønnen, han kan ikke ligge tøj sammen, og han kan ikke vaske op... madlavning pga hans manglende overskud, og de andre ting grundet skader og allergier som han ikke kan få hjælp til...
Så ja det hænger også meget på mig derhjemme udover skiftevis en 45 timers uge og 31 timers uge hvor jeg også har 2 timers offentligt transport hver dag...
det her blev mere et dagbogindlæg end et debatoplæg 
Håber I bærer over med mig...
havde bare brug for lidt luft med det der farer rundt i mit hoved...
