Begravelse

Min far er netop død (alt for tidligt) og skal snart begraves.

Jeg har en søn på snart 3 og en datter på 1 år. Min datter havde jeg ikke tænkt skulle med, men min søn........ved altså ikke. Min mor syntes han skal med, men jeg er meget i tvivl.
Han er lidt en vildbasse og syntes måske også det er barsk at skulle til begravelse som 3 årig.

Hvad mener I???

Kj skriver:

Min far er netop død (alt for tidligt) og skal snart begraves.

Jeg har en søn på snart 3 og en datter på 1 år. Min datter havde jeg ikke tænkt skulle med, men min søn........ved altså ikke. Min mor syntes han skal med, men jeg er meget i tvivl.
Han er lidt en vildbasse og syntes måske også det er barsk at skulle til begravelse som 3 årig.

Hvad mener I???

Uha jeg synes den er svær....
Har du fået snakket med ham om at din far er død? Og hvad siger han til det? Forstår han, hvad det vil sige at være død? For måske det hele vil være lidt for overvældende at være med til, når hele kirken er i dyb sorg, og han ikke forstår, hvorfor I alle er kede af det...


Er ked af det med din far - kram herfra

kan desværre ikke hjælpe dig da jeg ikke selv har stået i den situation... min datter har været med til en begravelse.... men hun var 10 år.
ville bare sende dig en stor og håber du kommer igennem det.

Først vil jeg lige kondulere!

Da min mormor døde havde vi ikke vores søn med i kirke. Men hentede ham på vejen fra kirken til mine forældre, hvor vi fik kaffe og diverse.

Jeg tror ikke umiddelbart at din søn vil få noget godt ud af at komme med i kirke. For folk vil nok være kede af det, og jeg synes også det er lidt barskt for en 3-årig.

Men i kan da hente ham på vejen til "receptionen" så kan han da skabe lidt glæde dér. Det er jo altid skønt at have børn i nærheden

Jeg synes at du skal lytte til hvad dit hjerte siger, og ikke hvad din mor siger. Du kender jo din søn bedre end nogen anden, og kender hans reaktion.

Knus

Mette

Da oldemor døde, havde vi Bjørn og Mille med ( da var han 3 år og hun 1 år) Vi snakkede meget med Bjørn, og fortalte at nu var oldemor oppe i himmelen, han tog det rigtig pænt, og jeg fortryder ikke at han (- og hun) var med. Det er nemmere at tale om, når børnene selv har været med hele vejen...

den dag i dag siger han stadig, når han kikker på nordstjernen, at der er oldemor, hun er en POP stjerne ...

Da tip olde døde havde jeg kun Mille og morfar  med... min mand og Bjørn hyggede hjemme. ( mille var babs-baby)

Jeg kondulere...

Helle, som kun har været til 3 begravelser...

selvfølig er det ikke en sjov oplevelse, men det er jo en del af livet, -at dø. det mener jeg, man må dele med børnene, så de kan være med, og stille alle de spørgsmål de vil.

Åh, det gør mig meget ondt....

Jeg synes først og fremmest du skal gøre som du har lyst til. Men jeg ville tage ham med. Han kender jo din far og vil sikkert have meget svært ved at forstå han bare er væk. Mine oldeforældre døde og der blev intet holdt som jeg kunne forholde mig til med det resultat at jeg pludselig blev meget nervøs for at være væk fra mine forældre og troede også bare lige de var væk.
For børn er døden ikke tabu eller forkert, det er ok at være kede og ikke mindst godt han får sagt farvel på hans plan og i forhold til hans forståelse og synes din mor han skal med, så synes jeg du skal gøre det. Det bliver heller ikke så tungt det hele når de små er med, de larmer, snakker og griner måske, men det vidner jo netop om at livet går videre og alt ikke bare er meningsløst.
Så jeg synes han skal med...
Jeg havde mine med på 1, 5 og 10 år da oldefar skulle bisættes og det gik fint...der var legebord til børnene også i kirken.
Knus Eva..

Puha, det lyder hårdt! Både at have mistet din far, og så lige at have 2 så små børn at tage vare på også.

Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men jeg kan sige hvad jeg ville gøre hvis jeg stod i den situation.

Jeg ville ikke være et sekundt i tvivl om at jeg ville tage min søn på 3 år med (Jeg har faktisk en dreng på 3år).  Generelt mener jeg at mange gør deres børn en bjørnetjeneste ved ikke at inddrage deres børn i livet og døden. Jeg mener ikke børn tager skade af at se voksne mennesker græde og være kede af det! Det er umuligt at vide hvordan en 3årig reager på en begravelse! Det kan være at han bliver musse stillle af at komme ind i det store rum, mærke den trykkede stemning, høre orgel osv. Det kan også være at han bare larmer rundt, men det synes jeg også der skal være plads til!!! Det kan live lidt om til en ellers tung begravelse.

Han er så lille at han måske ikke kan huske det senere  (jeg var selv til min første begravelse som 4årig, og den står lyseende klart i min erinding!). men derfor synes ejg ikke han skal 'snydes' for at få lov til at være med.

Jeg kender flere voksne, som er kede af at de ikke fik lov til at komme med til begravelsen af deres bedsteforældre da de var børn, men jeg kender ikke nogen voksne der er kede af at de var med til begravelse, da de var børn.

Håber det bedste for jer, og at du har god støtte til at komme igennem den næste svære tid!

Nu har jeg jo ikke selv børn endnu, så snakker ikke ud fra erfaring, bare ud fra hvad jeg tror.

Og jeg vil mene, at det ville være det bedste at tage dem begge med. Ved godt de nok ikke forstår det "at være død" endnu, men en eller anden dag, så forstår de det. Og så tror jeg altså at de ville blive rigtig kede af ikke at have været med til deres morfars begravelse - selvom de var små da han døde.

Personligt ville jeg være blevet rigtig ked af det og skuffet, hvis jeg havde mistet en bedsteforælder, da jeg var helt lille, og ikke havde "fået lov" til at komme med til begravelsen, for det ville jo være en person, som jeg ville have fået et tæt forhold til, hvis personen ikke var død da jeg var lille, så et afsavn vil der da altid blive - også selvom man ikke kan huske personen.

Mit råd vil være at du tager dem begge med, og så får en af dine nærmeste, som du tror magter det, til at sidde med enten din søn eller datter, og så kan du selv sidde med den anden af dem.

Men, synes dog du skal tage det valg omkring det, som er mest rigtig for dig. Det er trods alt det vigtigste

Og så vil jeg slutte af med at sige, at jeg er rigtig ked af at høre, at du har mistet din far. Kan kun gætte på hvor hårdt det må være. Håber du klarer dig, og kan finde lidt trøst i dine to små elskede bebser

Min far lider af uhelbredelig kræft, og jeg har også en datter på 3, og hun skal helt klart med til begravelsen, når den tid kommer. Det er en del af processen når et menneske dør, og det bliver hendes mulighed for at sige farvel.

Først og fremmest er jeg ked af dit tidlige tab...

Vi har netop været til begravelse i tirsdags, hvor vi sagde farvel til min kærestes farfar - altså min datters Oldefar. Og vi havde hende med i kirken.

Inden vi tog afsted om morgenen forklarede jeg, at vi skulle i kirke og høre musik, og så sige farvel til Oldefar. Tror det handler om at gøre det så simpelt som muligt...de behøver ikke de store forklaringer. Vi fortalte at der godt kunne være folk der græd, fordi de savner Oldefar, men at det var helt okay.

Vi havde aftalt med familien at det var okay hun snakkede i kirken (det bryder altså også den hårde stemning, at høre en barn stille nysgerrige spørgsmål).

Og det gik rigtig fint! Jeg sad med hende, da min kæreste skulle have lov at koncentrere sig om at sige farvel...og hun sad lige så fint og stille under hele prædiken. Hun kunne hurtigt fornemme at man skulle være stille, og tyssede faktisk på sin bedstemor, der ville vise hende at der var sommerfugle i kirken. He he.

Når der skulle synges lyttede hun begejstret og vi hviskede sammen om alle de flotte blomster og alterbordret. Da de nærmeste græd kiggede hun lige på mig, for at sikre det var okay...og jeg sørgede for at smile til hende og love at vi gav dem et knus udenfor. Så var det ligesom okay.

Da hendes far græd lidt, fik han tørret kinderne og et stort kys - og det udløste flere små grin i kirken. Dejlig befriende.

Børn kan sagtens deltage i den slags, man skal bare holde det på et niveau de forstår. Tror måske det er svært for en 3-årig at forstå alt det med himmel og jord. Så vi sagde bare farvel, men det er nok forskelligt fra barn til barn.

Tror dog alle børn har godt af at prøve det...men kan jo evt. aftale hvem der kan gå ud med barnet, hvis det bliver for overvældende.  


- RumlesMor