Anonym skriver:
Det vil han aldrig gå med til, jeg er heller ikke så meget til for parterapi
Hvorfor ikke om jeg må spørge? Er I hver især "bange" for sandheden? Hvad der evt. kommer op til overfladen? Ved I hvad Parterapi er for en størrelse?
Min kæreste og jeg går i parterapi. Og vi er glade for det. Vi har været sammen i 6 år. Vi har 2 børn sammen på 5 år og 3 år. Vi har haft vores op og nedture. Vi har hver i sær vores ting at tumle med og sammen kan det også være svært at få tingene til at fungere. Vi kunne ikke kommunikerer på en fornuftig måde. Vi vidste begge at vi ville være sammen MEN vi vidste også at det ikke kunne blive sådan uden hjælp. Der er ikke noget i vejen med at søge hjælp.
Prøv at forestil dig en bil. Den skal til service. Måske er der ikke noget i vejen med den sådan umiddelbart, men du går til check/service med den alligevel. Får den en bule... ja så går vi til mekanikeren og får den rettet.
Tænder. Ja de skal også passes. Vi går til regelmæssigt tjek. Går tænderne i stykker eller ikke fungerer optimalt så får vi dem fixet.
Hvad med parfohold? Hvorfor ikke sørge for at få et tjek?
Et parforhold har også brug for at blive set i gennem i sømmene og hvorfor ikke prøve hvis man selvfølgelig begge gerne vil være sammen?
Det "nemmeste" i verden er at gå fra hinanden. Det sker for mange par hvis og når der er for mange "bump" med på vejen...
Har man børn sammen er det ikke så nemt. Selvfølgelig skal man ikke blive sammen for en hver pris. MEN jeg synes man skylder sig selv, hinanden og ikke mindst børnene at PRØVE. Herhjemme har vi kæmpet mange kampe... og først nu hvor vi har fået en parterapeut og har fået nogle rigtige gode arb. redskaber... giver det pote. Vi ser tingene på en ny måde. Hinanden på en ny måde og viser hinanden mere respekt og har mere forståelse for hinandens reaktionsmøsntre osv.
Nå, men jeg vil bare sige... at hvis I stadig elsker hinanden og vil hiandnen så KÆMP for det. Det er ingen garanti I bliver sammen efter parterapi. Og NEJ det er ikke nok at gå 1 gang.
Hvis I går fra hinanden efter I har været i et terapiforløb.... så kan I sige at i det mindste har forsøgt/kæmpet. Og det tror jeg I hver især ville sætte pris på. Og ikke mindst jeres børn.
Tænk jer rigtig godt om. Taler fra hjertet og af erfaring.
Held og lykke
Anmeld
Citér