Børn og fertilitetsbehandling

Hej

Jeg er stødt på et fertilitetsproblem, og derfor har jeg oprettet mig herinde på baby.dk.

Jeg var 30 år, da min kæreste pressede på med at vi skulle have børn. Vi forsøgte i 1 år uden held. For 6 måneder siden viste en sædundersøgelse, at jeg havde nedsat sædkvalitet. Mine sædceller kan ikke svømme godt nok, de kredser bare rundt om sig selv eller ligger stille .

De sidste par måneder har jeg læst en del på internettet. Jeg kan bekræfte, at det er meget hårdt for kvinder at gå igennem fertilitetsbehandling. Følelserne svinger mellem håb og håbløshed, sejr og skuffelse, venten og uvidenhed, tvivl, tristhed, tanker om fremtiden og kampånd.

Jeg blev først selv rigtigt påvirket, da første cyklus gik galt og andet forsøg kun gav et æg efter 6 døgns dyrkning i et embryoskop. Pludseligt blev jeg bevidst om, hvor vigtigt det altid har været for mig at få et barn. Nu gennemgår jeg de samme følelser som min kæreste gennemgik og gennemgår. Det må være min nemesis! Jeg er selv skyld i årsagen til vores barnløsheden og skyld i at have ladt hende vente så længe før vi gik i gang. Nu står jeg i en magtesløs situation og i fertilitetslægernes vold. Selvom jeg ikke er religiøs, så er jeg begyndt at bede til en eller anden større magt om hjælp.

Det er meget hårdt for et parforhold at gå igennem fertilitetsbehandling! Det er helt sikkert, og jeg har fået et helt andet syn på de par, der gennemgår det. Hold da op, hvor er der mange par med det problem.

Jeg havde aldrig troet det skulle ramme mig, som altid har klaret mig godt og været blandt de bedste i sport, skole og karriere. Og nu kan jeg ikke en gang forplante mig selv...

Mit bedste råd til andre er, at man skal komme i gang i god tid. Alder er den vigtigste faktor!

Når alt kommer til alt, så er karriere og penge værdiløs sammenlignet med et par børn og en dejlig familie.

Jeg følte, at jeg skyldte at dele ud af mine egne erfaringer, når jeg med glæde har læst jeres.

Mvh Amore

Jeg føler med dig/jer, vi er selv i systemet. Det er SINDSSYGT HÅRDT. 

ville bare ønske al held og lykke og prøv nu ikke at bebrejde dig selv - det skal nok komme 

Tak for dit indlæg! Vi står i den samme situation som jer, 1 år uden held og nu i gang på 8 måned i fertilitetsverdenen. Min kæreste har som dig meget nedsæt sædkvalitet. 

Det var rigtig hårdt for min kæreste at høre "han var problemet" sådan følte han det, sådan har jeg dog aldrig set det. Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at vi ikke nemt kunne få børn pga. min mor var 6 år om at få mig. 

For mig gav det en ro og afklaring - nu kendte vi til problemet, der var en løsning og det var IVF. Vi har nu været gennem 3 forsøg, i første og andet forsøg var der et æg til oplægning. 3 forsøg stod vi med 28 æg, men kun 1 sædcelle så vi skulle beslutte om resten skulle befrugtes med donor eller smides ud, frygteligt valg. Vi valgte donor men har ikke pt. i tankerne at benytte de 6 æg vi fik ud af dem. Det viste sig senere at der var sket en kommunikationsfejl - de fandt ikke kun 1 men 12 sædceller i to prøver (som var været på samme niveau som 1 og 2 gang) Vi fik desværre ingen æg med min kærestes sæd ud af forsøget. Så vi er bevilliget et 4.

Vi kunne ikke have klaret det, hvis det ikke var fordi vi er gode til at snakke om vores tanker og følelser og at tage pauser.

Alt held og lykke til jer, jeg er sikker på det nok skal lykkes - det tager måske bare sin tid

Krydserfingre skriver:

Jeg føler med dig/jer, vi er selv i systemet. Det er SINDSSYGT HÅRDT. 

ville bare ønske al held og lykke og prøv nu ikke at bebrejde dig selv - det skal nok komme 

Held og lykke, og tak for opmuntringen

Mulle0802 skriver:

Tak for dit indlæg! Vi står i den samme situation som jer, 1 år uden held og nu i gang på 8 måned i fertilitetsverdenen. Min kæreste har som dig meget nedsæt sædkvalitet. 

Det var rigtig hårdt for min kæreste at høre "han var problemet" sådan følte han det, sådan har jeg dog aldrig set det. Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at vi ikke nemt kunne få børn pga. min mor var 6 år om at få mig. 

For mig gav det en ro og afklaring - nu kendte vi til problemet, der var en løsning og det var IVF. Vi har nu været gennem 3 forsøg, i første og andet forsøg var der et æg til oplægning. 3 forsøg stod vi med 28 æg, men kun 1 sædcelle så vi skulle beslutte om resten skulle befrugtes med donor eller smides ud, frygteligt valg. Vi valgte donor men har ikke pt. i tankerne at benytte de 6 æg vi fik ud af dem. Det viste sig senere at der var sket en kommunikationsfejl - de fandt ikke kun 1 men 12 sædceller i to prøver (som var været på samme niveau som 1 og 2 gang) Vi fik desværre ingen æg med min kærestes sæd ud af forsøget. Så vi er bevilliget et 4.

Vi kunne ikke have klaret det, hvis det ikke var fordi vi er gode til at snakke om vores tanker og følelser og at tage pauser.

Alt held og lykke til jer, jeg er sikker på det nok skal lykkes - det tager måske bare sin tid

Tak for dit svar.

Min kæreste og jeg er i behandling med ICSI.

I første forsøg/cyklus fik vi udtaget 8 æg, 6 var modne æg, 3 modtog en sædcelle og delte sig, men nåede ikke embryoblast-satdie.

I andet forsøg/cyklus fik vi udtaget 15 æg, 9 æg var modne, 6 æg modtog en sædcelle og delte sig til dag 3, men kun 1 æg udviklede sig til en embryoblast på 6. dagen. Vi fik lagt en embryoblast op og venter på en HCG blodprøve-test 14 dage efter. Det er hårdt at vente, men dejligt at et æg nåede så langt som til 6. dagen i et embryoskop.

Min sædcellekvalitet er kun nedsat på motiliteten/sædcellernes bevægelighed. Man inddeler vist motilteten i 4 grader, hvoraf A og B er bedst. Min er 2/3 dele D og 1/3 C. Det er ikke nok til, at fertilitetslægerne vil anbefale IVF. Derfor har vi fået tilbudt ICSI (Intracytoplasmatisk Sædcelle Injektion). Udover det skulle alt andet være normalt, altså antal sædceller, volumen osv.

Hvis din kæreste har så lav sædcelletal, at de kun finder 12 sædceller i en prøve, så skulle I også få tilbud om ICSI. Der skal minimum 100 000 dygtige svømmere til for at man anbefaler IVF.

Held og lykke!

Hej med dig

Først og fremmest gør det mig ondt at høre om jeres situation - jeg ved hvor meget fertilitetsproblemer slider på både psyke, psyke, arbejdsliv og parforhold. Dernæst må jeg sige at det er "dejligt" at der er en mand der melder sig herinde med problemerne - det er alt for sjældent at mænd ønsker/tør deltage på sådanne sider. 

Jeg ved godt at jeg måske ikke kan hjælpe din dårlige samvittighed - men jeg vil nu alligevel sige til dig, at det hverken er din eller din kærestes skyld at I nu står hvor I står. Der er mange andre ting på spil end alder, når det kommer til fertilitet - og man kan sgu ikke få børn før man ønsker dem og er klar. Det er nemt at være bagklog - men det er ikke sikkert at din sæd havde været spor meget anderledes for 3 år siden. Det er ikke din skyld!

Selvom det måske ikke føles sådan, så er 30 år ikke en forfærdelig høj alder i forbindelse med IVF. Dertil kommer at problemer med mandens sæd, er noget af det som de er allerdygtigst til at løse. Det betyder ikke at det ikke bliver hårdt, eller at der er nogen sikkerheder, men det betyder at der er rigtig gode chancer. 

Der er ingen opskrift på hvordan man kommer igennem, hverken enkeltvis eller som par - men mit bedste råd er selvfølgelig, at I får talt om hvordan I hver især tackler det, og hvordan I bedst støtter hinanden. For min mand og jeg skete der virkelig noget positivt, da det på et tidspunkt gik op for os hvor forskelligt vi tacklede vores sorg og følelser, og hvor forskelligt vi hver især gerne ville hjælpes. Accepten af den store forskel i vores frustrationer hjalp rigtig meget.

Set fra "kvindesiden", var noget af det vigtigste for mig, at min mand acceptere at jeg havde brug for at tale om tingene mange gange - flere end han - og vende alle mine bekymringer. Han ville derimod gerne være optimistisk (for min skyld?) og ikke rode rundt i alle de der "hvad-nu-hvis". Derfor forsøgte han hele tiden med opmuntring og "løsninger" - og jeg havde i virkeligheden meget mere brug for at han turde fortælle mig at han også var pisse bange - at det gjorde ondt på ham at se hvad jeg skulle igennem - og at han nogle gange bare ville give mig ret i at alt var noget forbandet lort.

Puha, det blev meget langt - jeg beklager. Jeg driver en blog, hvor jeg skriver om vores eget forløb igennem de sidste par år - måske du kan have lyst til at læse med:  https://erduherikkesnart.wordpress.com/2014/11/19/historien/

Dertil kommer, at der findes flere psykologer og terapeuter, som har speciale i fertilitetsproblemer, parforhold og de psykiske konsekvenser. Det var en positiv overraskelse for mig at opleve, hvor meget jeg rent faktisk fik ud af at få noget professionel hjælp. Jeg kan varmt anbefale http://tinasandager.dk/ - hvis det er noget for dig.

Alle de bedste ønsker

Signe 

Tak for dit svar.

Min kæreste og jeg er i behandling med ICSI.

I første forsøg/cyklus fik vi udtaget 8 æg, 6 var modne æg, 3 modtog en sædcelle og delte sig, men nåede ikke embryoblast-satdie.

I andet forsøg/cyklus fik vi udtaget 15 æg, 9 æg var modne, 6 æg modtog en sædcelle og delte sig til dag 3, men kun 1 æg udviklede sig til en embryoblast på 6. dagen. Vi fik lagt en embryoblast op og venter på en HCG blodprøve-test 14 dage efter. Det er hårdt at vente, men dejligt at et æg nåede så langt som til 6. dagen i et embryoskop.

Min sædcellekvalitet er kun nedsat på motiliteten/sædcellernes bevægelighed. Man inddeler vist motilteten i 4 grader, hvoraf A og B er bedst. Min er 2/3 dele D og 1/3 C. Det er ikke nok til, at fertilitetslægerne vil anbefale IVF. Derfor har vi fået tilbudt ICSI (Intracytoplasmatisk Sædcelle Injektion). Udover det skulle alt andet være normalt, altså antal sædceller, volumen osv.

Hvis din kæreste har så lav sædcelletal, at de kun finder 12 sædceller i en prøve, så skulle I også få tilbud om ICSI. Der skal minimum 100 000 dygtige svømmere til for at man anbefaler IVF.

Held og lykke!

Vi er selvfølgelig også igennem ICSI, det var en tastefejl 

Vi får så lagt æg op på 2 dagen og ikke 6 dagen som jer. Så vi har haft to ægoplægninger men uden gevinst.

Vi har haft 5 æg - 1 til opsætning, 10 æg 1 til opsætning og 28 æg - ingen til opsætning men 6 donoræg. Vi har fået af vide vi max skal forvente at få max 1-2 æg pr. forsøg. 

Vil det sige I nu er i andet forsøg? Hvornår skal hun have taget blodprøve? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig

Først og fremmest gør det mig ondt at høre om jeres situation - jeg ved hvor meget fertilitetsproblemer slider på både psyke, psyke, arbejdsliv og parforhold. Dernæst må jeg sige at det er "dejligt" at der er en mand der melder sig herinde med problemerne - det er alt for sjældent at mænd ønsker/tør deltage på sådanne sider. 

Jeg ved godt at jeg måske ikke kan hjælpe din dårlige samvittighed - men jeg vil nu alligevel sige til dig, at det hverken er din eller din kærestes skyld at I nu står hvor I står. Der er mange andre ting på spil end alder, når det kommer til fertilitet - og man kan sgu ikke få børn før man ønsker dem og er klar. Det er nemt at være bagklog - men det er ikke sikkert at din sæd havde været spor meget anderledes for 3 år siden. Det er ikke din skyld!

Selvom det måske ikke føles sådan, så er 30 år ikke en forfærdelig høj alder i forbindelse med IVF. Dertil kommer at problemer med mandens sæd, er noget af det som de er allerdygtigst til at løse. Det betyder ikke at det ikke bliver hårdt, eller at der er nogen sikkerheder, men det betyder at der er rigtig gode chancer. 

Der er ingen opskrift på hvordan man kommer igennem, hverken enkeltvis eller som par - men mit bedste råd er selvfølgelig, at I får talt om hvordan I hver især tackler det, og hvordan I bedst støtter hinanden. For min mand og jeg skete der virkelig noget positivt, da det på et tidspunkt gik op for os hvor forskelligt vi tacklede vores sorg og følelser, og hvor forskelligt vi hver især gerne ville hjælpes. Accepten af den store forskel i vores frustrationer hjalp rigtig meget.

Set fra "kvindesiden", var noget af det vigtigste for mig, at min mand acceptere at jeg havde brug for at tale om tingene mange gange - flere end han - og vende alle mine bekymringer. Han ville derimod gerne være optimistisk (for min skyld?) og ikke rode rundt i alle de der "hvad-nu-hvis". Derfor forsøgte han hele tiden med opmuntring og "løsninger" - og jeg havde i virkeligheden meget mere brug for at han turde fortælle mig at han også var pisse bange - at det gjorde ondt på ham at se hvad jeg skulle igennem - og at han nogle gange bare ville give mig ret i at alt var noget forbandet lort.

Puha, det blev meget langt - jeg beklager. Jeg driver en blog, hvor jeg skriver om vores eget forløb igennem de sidste par år - måske du kan have lyst til at læse med:  https://erduherikkesnart.wordpress.com/2014/11/19/historien/

Dertil kommer, at der findes flere psykologer og terapeuter, som har speciale i fertilitetsproblemer, parforhold og de psykiske konsekvenser. Det var en positiv overraskelse for mig at opleve, hvor meget jeg rent faktisk fik ud af at få noget professionel hjælp. Jeg kan varmt anbefale http://tinasandager.dk/ - hvis det er noget for dig.

Alle de bedste ønsker

Signe 

 

 

Tak for dit svar.

Fin blog du har! 

Tror vi vælger noget gruppeterapi. Mange par kunne have gavn af at snakke om deres parforhold. Synes dog, at psykologer tager urimeligt meget i timen for minimalt arbejde.

Amore skriver:

Hej

Jeg er stødt på et fertilitetsproblem, og derfor har jeg oprettet mig herinde på baby.dk.

Jeg var 30 år, da min kæreste pressede på med at vi skulle have børn. Vi forsøgte i 1 år uden held. For 6 måneder siden viste en sædundersøgelse, at jeg havde nedsat sædkvalitet. Mine sædceller kan ikke svømme godt nok, de kredser bare rundt om sig selv eller ligger stille .

De sidste par måneder har jeg læst en del på internettet. Jeg kan bekræfte, at det er meget hårdt for kvinder at gå igennem fertilitetsbehandling. Følelserne svinger mellem håb og håbløshed, sejr og skuffelse, venten og uvidenhed, tvivl, tristhed, tanker om fremtiden og kampånd.

Jeg blev først selv rigtigt påvirket, da første cyklus gik galt og andet forsøg kun gav et æg efter 6 døgns dyrkning i et embryoskop. Pludseligt blev jeg bevidst om, hvor vigtigt det altid har været for mig at få et barn. Nu gennemgår jeg de samme følelser som min kæreste gennemgik og gennemgår. Det må være min nemesis! Jeg er selv skyld i årsagen til vores barnløsheden og skyld i at have ladt hende vente så længe før vi gik i gang. Nu står jeg i en magtesløs situation og i fertilitetslægernes vold. Selvom jeg ikke er religiøs, så er jeg begyndt at bede til en eller anden større magt om hjælp.

Det er meget hårdt for et parforhold at gå igennem fertilitetsbehandling! Det er helt sikkert, og jeg har fået et helt andet syn på de par, der gennemgår det. Hold da op, hvor er der mange par med det problem.

Jeg havde aldrig troet det skulle ramme mig, som altid har klaret mig godt og været blandt de bedste i sport, skole og karriere. Og nu kan jeg ikke en gang forplante mig selv...

Mit bedste råd til andre er, at man skal komme i gang i god tid. Alder er den vigtigste faktor!

Når alt kommer til alt, så er karriere og penge værdiløs sammenlignet med et par børn og en dejlig familie.

Jeg følte, at jeg skyldte at dele ud af mine egne erfaringer, når jeg med glæde har læst jeres.

Mvh Amore

Vil også bare sige alderen nødvendigvis ikk er den største faktor og slet ikk 30 år. Min man har svær nedsat sædkvalitet, det fik han konstateret i en alder af 23. Vi kom direkte videre til icsi dog var vi så heldige at blive gravide i første forsøg samt med et æg på frys. 

Amore skriver:

Hej

Jeg er stødt på et fertilitetsproblem, og derfor har jeg oprettet mig herinde på baby.dk.

Jeg var 30 år, da min kæreste pressede på med at vi skulle have børn. Vi forsøgte i 1 år uden held. For 6 måneder siden viste en sædundersøgelse, at jeg havde nedsat sædkvalitet. Mine sædceller kan ikke svømme godt nok, de kredser bare rundt om sig selv eller ligger stille .

De sidste par måneder har jeg læst en del på internettet. Jeg kan bekræfte, at det er meget hårdt for kvinder at gå igennem fertilitetsbehandling. Følelserne svinger mellem håb og håbløshed, sejr og skuffelse, venten og uvidenhed, tvivl, tristhed, tanker om fremtiden og kampånd.

Jeg blev først selv rigtigt påvirket, da første cyklus gik galt og andet forsøg kun gav et æg efter 6 døgns dyrkning i et embryoskop. Pludseligt blev jeg bevidst om, hvor vigtigt det altid har været for mig at få et barn. Nu gennemgår jeg de samme følelser som min kæreste gennemgik og gennemgår. Det må være min nemesis! Jeg er selv skyld i årsagen til vores barnløsheden og skyld i at have ladt hende vente så længe før vi gik i gang. Nu står jeg i en magtesløs situation og i fertilitetslægernes vold. Selvom jeg ikke er religiøs, så er jeg begyndt at bede til en eller anden større magt om hjælp.

Det er meget hårdt for et parforhold at gå igennem fertilitetsbehandling! Det er helt sikkert, og jeg har fået et helt andet syn på de par, der gennemgår det. Hold da op, hvor er der mange par med det problem.

Jeg havde aldrig troet det skulle ramme mig, som altid har klaret mig godt og været blandt de bedste i sport, skole og karriere. Og nu kan jeg ikke en gang forplante mig selv...

Mit bedste råd til andre er, at man skal komme i gang i god tid. Alder er den vigtigste faktor!

Når alt kommer til alt, så er karriere og penge værdiløs sammenlignet med et par børn og en dejlig familie.

Jeg følte, at jeg skyldte at dele ud af mine egne erfaringer, når jeg med glæde har læst jeres.

Mvh Amore

Min mand har forresten også den rigtige mængde de bevæger sig bare heller ikk så hurtigt