Er jeg uansvarlig og en dårlig mor??

loop skriver:

Pædagogerne har altid fortalt, hvis der er sket noget og i den forbindelse ville mine børn vise mig "skaden". Var det en skramme på knæet, sagde jeg "det er hvad der sker, er du ok igen", barn svarer"ja", så fik barnet et kram, og der var ikke mere snak om den sag.

Jeg forstår godt hvor du vil hen med spørgsmålet, at man ikke vil starte barnets gråd op på ny(rippe op). Jeg har bare altid prioriteret, at det er vigtigt, at kunne snakke om alt, også selv om det medfører gråd. Mine børn kan godt have glemt det slåede knæ ved afhentning, og så har jeg vurderet ikke at spørge ind til det, men så ved aftenbadet kommer knæet frem, og der er det så naturligt at spørge hvad der er sket. 

Men lige i ts situation, der ville jeg kigge i børnehaven.

Selvsagt kan man tale om alt, men mine har bare måske aldrig gidet fordi nu var de jo i gang med noget andet, især mindstemanden kan sagtens sige: ej mor det er jo laaaaang tid siden! Hvis jeg spørger til en episode i børnehaven. Andre gange viser han mig den mindste lille prik og så kigger vi da på den. Men jeg ville ikke begynde at kigge efter hvis ikke han selv nævnte det også fordi selvom tænder er blevet slået, så er der intet akut i den alder med mindre de er slået opnå tandkødet, er de løse gør man ingen ting. Er det de blivende tænder er det selvsagt en anden historie. Min trold har fx løse fortænder grundet slag (ikke sikker på hvad for et af alle de slag han har fået der har gjort dem løse) og det er bare konstateret hos tandlægen (vi havde rutine tjek) og så er det det...

Anonym skriver:

Det var ikke tanden hun havde slået men læben tæt ved tanden hvis du forstår...

Hvis du er uansvarlig så er jeg det i hver fald også og det samme er min mand. For et par uger siden hentede min mand den mindste i børnehaven, hvorefter han overlod ham til mig fordi han skulle til forældremøde. Til aftensmad brokkede lillemanden sig hver gang han tog en bid mad og efter et par omgange arghh hvad er det nu, så udbrød storebror: Linus har slået sig i børnehaven. Jeg fik kigget og rigtig nok et kæmpe hak ind i læben, ja egentlig tæt på halvvejs igennem. 

Da min mand kom hjem spurgte jeg om de havde sagt noget i børnehaven, Gud ja de sagde han var faldet og det havde blødt en del. Men jeg så ikke lige efter og så glemte jeg det...

lillemanden havde ondt den aften og dagen efter var det allerede i bedring, en uge efter intet at se. Om vi havde kigget eller ej havde ikke ændret andet end jeg nok havde tænkt over at hans mad ikke skulle være så varm. 

Han havde udover det selv glemt han havde slået sig ind til storebror sagde det, men han kunne jo mærke det gjorde ondt 

Jeg synes din kæreste overreagerer og nærmer sig det hysteriske.

Det er fint nok at tjekke selv i børnehaven, men at man er uansvarlig, fordi man ikke har gjort det, lyder lidt af pyller-far i mine ører.

Jeg syntes ikke du er uansvarlig!

Men når børn slår deres tænder er det altid en god ide at få det tjekket ved tandlægen, og få bh til at lave en skadesanmeldelse, for hvis det så skulle vise sig senere hen - blivende tænder kan blive beskadiget selvom de endnu ikke er brudt frem - så dækker forsikringen, hvis man vel og mærke har en udvidedet tandforsikring, det gør den ikke hvis bh ikke har lavet anmeldelsen og man ikke har fået det tjekket efterfølgende ved tandlægen.

Hvad er det præcist din kæreste havde forestillet sig at du skulle gøre? Hvilken forskel gør det om du kigger i børnehaven eller derhjemme?

Jeg havde nok ikke tjekket før ved tandbørstning, medmindre de havde klaget over ondt, hvis det havde været en af mine.

Anonym skriver:

Det var ikke tanden hun havde slået men læben tæt ved tanden hvis du forstår...

Ja jeg forstår nu, jeg læste det forkert i første omgang

lineog4 skriver:

Selvsagt kan man tale om alt, men mine har bare måske aldrig gidet fordi nu var de jo i gang med noget andet, især mindstemanden kan sagtens sige: ej mor det er jo laaaaang tid siden! Hvis jeg spørger til en episode i børnehaven. Andre gange viser han mig den mindste lille prik og så kigger vi da på den. Men jeg ville ikke begynde at kigge efter hvis ikke han selv nævnte det også fordi selvom tænder er blevet slået, så er der intet akut i den alder med mindre de er slået opnå tandkødet, er de løse gør man ingen ting. Er det de blivende tænder er det selvsagt en anden historie. Min trold har fx løse fortænder grundet slag (ikke sikker på hvad for et af alle de slag han har fået der har gjort dem løse) og det er bare konstateret hos tandlægen (vi havde rutine tjek) og så er det det...

Vores tandlæge har altid villet se dem, hvis de har slået en tand. Også selv om det er mælketænder, da slaget kan skade den blivende tand længere oppe( jeg kan ikke lige læse omvdet også var det du mente). -Tandlægen har også altid anbefalet at melde det til forsikringen, for en sikkerheds skyld.

Skouboe skriver:

Hvad er det præcist din kæreste havde forestillet sig at du skulle gøre? Hvilken forskel gør det om du kigger i børnehaven eller derhjemme?

Jeg havde nok ikke tjekket før ved tandbørstning, medmindre de havde klaget over ondt, hvis det havde været en af mine.

Han mente at jeg skulle tjekke/kigge hende i hendes mund imens vi var i børnehaven. For hvis der var noget  kunne jeg komme og sige det til pædagogerne. Det Sørgerlige i alt det her er, at han ikke stoler  pædagogerne deroppe. Og det tror jeg har en del skyld i det. 

Anonym skriver:

Han mente at jeg skulle tjekke/kigge hende i hendes mund imens vi var i børnehaven. For hvis der var noget  kunne jeg komme og sige det til pædagogerne. Det Sørgerlige i alt det her er, at han ikke stoler  pædagogerne deroppe. Og det tror jeg har en del skyld i det. 

Du er overhovedet ikke uansvarlig, færdig bum.

jeg kan ikke se det "farlige" i af du stille og roligt tjekker din datters mund når i er kommet hjem. Pædagogen sagde selv(som jeg har forstået det) at hun havde slået munden, så der er jo ikke noget med at de ikke vil indrømme det og en eventuel behandling af skaden vil være den samme. 

Anonym skriver:

Han mente at jeg skulle tjekke/kigge hende i hendes mund imens vi var i børnehaven. For hvis der var noget  kunne jeg komme og sige det til pædagogerne. Det Sørgerlige i alt det her er, at han ikke stoler  pædagogerne deroppe. Og det tror jeg har en del skyld i det. 

Men hvad skulle du sige til dem? At det ikke passede hvad de sagde? Kaldte han dig en uansvarlig mor, fordi du ikke benyttede chancen til at finde noget at kritisere ved pædagogerne? Det synes jeg ikke er rimeligt overfor hverken dig eller dem.

Det er ærgerligt at han ikke stoler på pædagogerne, har han nogen grund til det?