Okay. Sådan burde det heller ikke være
jeg er ikke konfliks sky slet ikke. Men det er mere det der med jeg ikke ved hans reaktion, da jeg tror han vil blive sur og sige så kan jeg skride nu og at han sikkert mener jeg er ham utro og fundet en anden igen . Jeg vil bare gerne ha ro i mit liv.
Så ved ikke hvordan jeg skal fortælle ham det hvis jeg når så langt imorgen? Sende ham en SMS? Lægge et brev, aner det ikke. Han vil med sikkerhed sige jeg tager hans søn fra ham..
På en eller anden måde synes jeg dit svar her jeg citere , emmer lidt af konfliktskyhed. Du har været manden utro, og derved kan jeg godt forestå hans magtesløshed, og jeg kan da godt forstå hvis han vil tro du igen har fundet en anden. Det tænker jeg faktisk du som en voksen kvinde må tage på dig. For der har du jo gjort 1 gang, og i fuldt overlæg selvom der selvfølgelig for det meste kan findes mange grunde og "undskyldninger" . Jeg læser at din mand har det ligeså skidt som du har, og jeg læser at du ikke elsker ham. Man kunne godt bruge sin energi på at hjælpe sin mand og få ham ud af sit misbrug, man kunne arbejde sammen og kæmpe sammen (jeg ved hvad jeg snakker om) , og det kan sagtens reddes og bygges op, hvis begge parter vil og kæmper.
Men det har du ikke lyst til, dine grænser er overtrådt sammen med at dine følelser er væk. Og så skal du ikke kæmpe, men komme videre. Det gør du ikke, efter min mening, ved og gå fra den ene til den anden. Du skal væk, og have styr på dit liv, stå på egne ben, og komme dig over dit brud og hvad du ellers kæmper med fra før bruddet og fra tiden i forholdet.
Men du skal beholde respekten for din søns far . Du skal tage snakken med ham, og tage det til dig du ved du har del i og har gjort som har såret ham, og så håbe at han tager det til sig som du har manglet og andre ting der har gjort at du nu går fra ham. I skal samarbejde om jeres søn i mange år, og det væreste det er altså når forældre mister respekten overfor hinanden i "kampens hede" . Det er der kun 1 der vil lide under, og det er jeres søn. Din mand fortjener at få kortene på bordet, ligeså vel som du fortjener og få fortalt ham hvad du brænder inde med, forhåbentlig på en god og voksen måde, men husk på at det er og bliver hårdt for jer begge, og du må fortælle ham at tilsvininger og skældsord, det ændre ikke på sagen og det gør ikke noget godt for nogen (selvom han nok godt er klar over det) . Få det overstået, og held og lykke fremover , jeg håber du får ro og at du finder dig selv som du tydeligt har brug for 
