Er det overgreb mod mit barn?

Anonym skriver:

Jeg forstår. 

Men jeg har netop ladet tiden gå, første gang jeg hørte om det her var for 4 måneder siden. Fordi keg netop tænkte at jeg ikke ville "jump the gun" og anklage min eks for noget hvor jeg ikke var sikker i min sag. 

I tidernes morgen var det var ikke engang min søn selv som fortalte det, det var hans søster som fortalte det til min mor. Han blev sur på lillesøster først, fordi hun fortalte det til min mor, fordi han ville ikke have det nogen skulle vide han tissede i bukserne.

Lillesøster har senere fortalt at hun sagde det højt Fordi hun syntes det var ubehageligt at være vidne til gang på gang, og gerne ville have det skulle stoppe. (Ikke de præcise ord selvfølgelig, hun er 5 år). 

Tak for din uddybelse !

Den gav et helt andet perspektiv og med det mener jeg du skal handle på det, kontakt politiet og tal med dem, derefter statsforvaltningen for at få kigget på samværet, 7/7 skal efter min mening stoppes med det samme. Bed om et hastemøde !

Er jeres 7/7 ordning lavet i statsforvaltningen?  Hvis ikke ville jeg få talt med statsforvaltningen om at du stopper denne ordning med det samme så den hedder 10/4 eller lign. 

hvis han virkelig skal tvinges til samtale skal du få lavet en bekymringsskrivelse hos den kommune. Derudover skal du henvende dig til inst. og hører om de oplever noget på børnene da du er bekymret. De må IKKE udtale sig om den eks. men de må godt udtale sig om dine børne trivsel. 

han vil så blve indkaldt til et møde på kommunen hvor det vil se yderst skidt ud for ham hvis han nægter. Her en vil ansat fra kommunen så gennemgå bekymringsskrivelsen og I vil få diskuteret tingene igennem. Derefter beslutter kommunen om der skal ske nogle tiltag som eks. hjælp i hjemmet ( som jo nok er noget de vil prøve først) 

lav et godt forarbejde. Skriv børnenes historier grundigt end. Få din mor til det samme. Få et udprint af jeres sms ISÆR den hvor han skriver at "du ved jo hvordan han er" find de mest relevante og sendt dem med bekymringsskrivelsen. 

Går alt galt ville jeg så bede om et møde i SF med henblik på samvær da jeg tænker at din søn måske ikke er så glad for at skulle hjem til far?? 

Ej hvor bliver jeg ked af det inde i hjertet når jeg læser sådanne ting. Din søn må være rigtigt ked af det. 

Men omvendt ville jeg nok passe lidt på ikke at rode min eks. ud i voldsomme problemer eller beskyldninger. Måske du sige til ham at han er nød til at snakke med dig om det, for ellers føler du dig nødsaget til at gå videre med det. 

Jeg læser godt at du skriver din søn aldrig ville lyve. Og det ville han formentligt heller aldrig gøre for at skade din far eller dig. Men måske kan han ha tolket noget på en helt anden måde en hensigten har været. Måske prøver han på at få mor og far til at tale sammen. måske er han sur på far, der kan være mange mange ting. 

Jeg ville i hvert fald personligt være 110% sikker på om der var noget om snakken inden jeg ville inddrage myndighederne. 

hilsen M 

som da hun var lille fortalte sin mor at barnepigen havde slået hende. - Heldigvis for barnepigen havde M sagt dagen før at hendes bamse havde slået hende. (og den dag i dag, ved jeg at barnepigen aldrig slog, og iøvrigt elskede jeg hende over alt på jorden)

missyM skriver:

Ej hvor bliver jeg ked af det inde i hjertet når jeg læser sådanne ting. Din søn må være rigtigt ked af det. 

 

Men omvendt ville jeg nok passe lidt på ikke at rode min eks. ud i voldsomme problemer eller beskyldninger. Måske du sige til ham at han er nød til at snakke med dig om det, for ellers føler du dig nødsaget til at gå videre med det. 

Jeg læser godt at du skriver din søn aldrig ville lyve. Og det ville han formentligt heller aldrig gøre for at skade din far eller dig. Men måske kan han ha tolket noget på en helt anden måde en hensigten har været. Måske prøver han på at få mor og far til at tale sammen. måske er han sur på far, der kan være mange mange ting. 

Jeg ville i hvert fald personligt være 110% sikker på om der var noget om snakken inden jeg ville inddrage myndighederne. 

 

hilsen M 

som da hun var lille fortalte sin mor at barnepigen havde slået hende. - Heldigvis for barnepigen havde M sagt dagen før at hendes bamse havde slået hende. (og den dag i dag, ved jeg at barnepigen aldrig slog, og iøvrigt elskede jeg hende over alt på jorden)

Jeg har konfronteret min Eks med det, netop for ikke bare at drage konklusioner og for at finde en løsning . Hvortil han bare skriver at han er skuffet over han tror sådan, at jeg ikke skal true ham med at gå videre med det (jeg skrev, at hvis han ikke ville snakke med mig om det, hvilket bare gør min mistanke endnu større, måtte jeg jo gå videre med det på en eller anden måde, så der kunne blive rodet bod på hele denne situation) og at jeg godt selv hvordan vores søn kan være nogle gange. 

Anonym skriver:

Min ex og jeg deler vores børn 7/7. 

Min søn har fortalt flere gange nu, hvordan tingene går lidt galt hjemme hos far, når min søn skaber sig/skejer ud, og hvordan min ex så vælger at håndtere det. 

Vores forhold som forældre er ret betændt, da vi ikke er enige i særlig mange ting ift opdragelse (jeg opdrager min søn med faste rammer, rutine og at et nej er et nej, ja ganske alm opdragelse, hvorimod jeg ved hos far er det meeeget laissez faire - ingen rigtige rammer, et nej er ikke altid et nej og den har vores søn jo luret, og ved at hvis han skaber sig får han 9/10 gange sin vilje derhjemme). Udover det er jeg ret sikker på at min eks ikke rigtig kan overskue/rumme vores børn, men noget han aldrig vil indrømme for ikke at tabe ansigt.. 

Min søn fortæller at hos hans far har han en skammekrog (under sengen) hvor han skal sidde, hvis han ikke opfører sig ordentlig eller skaber sig. Men han fortæller også at i puttesituationen har far lagt sig ovenpå min søn, sådan holde hans arme med hænderne og benene omkring hans ben, og da jeg spørger indtil om det gør ondt når far gør sådan, svarer han at ja, og nogle gange er det svært at få luft. Dette har far gjort, for at få min søn til at blive i sengen, da min søn ifølge han selv har været gået ned af sin seng flere gange, selvom han skulle sove. 

Udover det fortæller min søn også at han er blevet lukket ude på badeværelset, hvor han også skal blive til han kan opfører sig ordentlig/ikke skabe sig mere. Han fortæller ydermere at han et par gange har tisset i bukserne, fordi han har været så ked af det og bange. 

Hvad skal jeg stille op?? Er det overgreb?? Hvad kan man gøre?? 

 Mit hjerte græder, jeg syntes det er ekstremt voldsom opførsel fra min eks side, og det ligger så fjernt fra mig at behandle et barn sådan. Lige meget hvordan barnet opfører sig. 

Jeg har konfronteret min eks med overstående, og først så benægtede han det og mener at jeg er tarvelig at "beskylde" ham for sådan noget. Og at jeg jo godt selv vidste hvordan vores søn kunne være en gang i mellem (som om det skulle godtgøre hans opførsel)  Jeg har prøvet at skabe en dialog omkring det, men han afviser konsekvent at snakke om det og svarer ikke på mine sms'er når jeg prøver at komme til bunds i det. (Han vil ikke kommunikere med mig rigtig, på andre måder end SMS). 

Jeg stoler på min søn, og jeg ved han ikke ville kunne finde på at sige sådan noget for sjov, så jeg er egentlig ikke så meget i tvivl om det er rigtigt det han fortæller mig. Især fordi hans lillesøster, bakker op omkring det og uafhængigt af hinanden kan de begge genfortælle hændelserne meget konkret. 

Jeg er ked af det, og i syv sind. Min søn er 7 år og min datter er 5. 

JA - det et overgreb! Det er super alvorligt og du skal handle NU! Kontakt Statsforvsltninge og kommunen med det samme. Åh mit hjerte græder for dine små børn... Din lille søn har så flot betroet sig til dig - den tillid SKAL du handle på. 

Anonym skriver:

Jeg syntes også det er overgreb, men er bare i tvivl om det fordi jeg aldrig ville gøre sådan. Forstå mig ret.. 

Men jeg aner ikke hvem man skal kontakte?! 

Overgreb er et stort ord. Men ingen tvivl om, at, hvis der bare er en flig af "sandhed" i det, så virker det stærkt grænseoverskridende og ganske dysfunktionelt.

Jeg ville med få ord og ganske tydeligt orientere far om, at det bekymrer dig og at du har til hensigt at sikre dig at dette ikke vil ske fremadrettet. Om han vil indgå i dialog med dig omkring problematikken, skal være underordnet- sagen skal undersøges, således at far kan modtage støtte. Og også dig hvis det vurderes relevant.

Du skal underette om forholdene, som du har fået beskrevet af din søn. 

Underretningen skal sendes til din kommunes Familieafdeling. Og ikke andre. Du kan finde oplysninger om hvordan og hvorledes på kommunens hjemmeside.

Og husk, det er ikke dig der skal undersøge sagens faktualitet!!

Held og lykke.

Hvorfor er du gået med til en 7/7 hvis du altid har følt, at han ikke magtede det?? 

Fandme ikke om mit barn skulle tilbringe 7 dage i træk et sted hvor han var nogle gange blev bange og tissede i bukserne af skræk! 

Anonym skriver:

Tak.

jeg er heller ikke ude på at cutte al samvær med børnene fra ham, hvilket jeg jo heller ikke bestemmer. Men har også tænkt at samværet skulle skæres lidt ned, men det ved jeg han vil stejle over (han vil føle det som et kæmpe nederlag) og ved han ikke frivilligt vil gå med til det. 

Medmindre han bliver direkte tvunget, er jeg ret sikker på han ikke på nogen måde er interesseret i at deltage i noget omkring som kan forbedre hans handlemønster. Han lever i fornægtelse og mener ikke der er noget galt med hans måde at gøre tingene, for det er min søns egen skyld- agtig. Hvis det giver mening. 

Det er trist han ser det sådan, men vi kender det vel alle, at der er ting i forældrerollen som vi kunne gøre bedre/anderledes men det er sgu ikke sjovt at indrømme overfor andre! Man vil jo ikke udstille sig selv. Håber i finder på noget der får ham til at indse at det er til både hans og børnenes bedste. Med andre redskaber og/eller lidt anderledes deleordning kunne hans samvær i sin helhed jo også blive meget bedre og rarere at være i.  

Marts<3 skriver:

Hvorfor er du gået med til en 7/7 hvis du altid har følt, at han ikke magtede det?? 

Fandme ikke om mit barn skulle tilbringe 7 dage i træk et sted hvor han var nogle gange blev bange og tissede i bukserne af skræk! 

Fordi da vi gik fra hinanden fik han bopæl og blev boede i barndomshjemmet. Gradvist har vi gået fra 4/10-5/9-6/8-7/7 ordning hvor han fra start har haft den flest dage, da jeg først skulle ud og finde lejlighed og komme på plads, da det var mig som flyttede. Vi gjorde sådanner at børnene skulle blive mindst berørt af det som muligt, og stille og roligt vænne sig til en deleordning. 

Desuden at han altid holdt strengt fast på at han har lige så meget ret til sine børn som jeg, hvilket jo er givetvis rigtigt. Jeg havde dog aldrig troet eller vidst at han ville handle på den måde, som min søn beskriver nu her. Sådan havde jeg aldrig en ide om selv at han kunne være, men folk gør mærkelig ting i pressede og tilspidsede situationer, åbenbart.