Hej Linda. Jeg har en søn på lige knap 17 mdr, som den sidste uge har siddet på sin trip trap uden bøjle på, da han når bøjlen var på, klatrede over bøjlen og det blev simpelthen for farligt, derfor valgte vi at tage den af.
Der er dog opstået et lille problem og vi er herhjemme temmelig uenige om hvad der er rigtigt og forkert.. Nu har vores søn jo så fundet ud af at han selv kan komme op og end af stolen, hvilket resulterer i at når han ikke vil have mere mad, så er han smuttet. Min mand mener han skal blive siddende til alle er færdige, hvor jeg mener at han ikke er gammel nok til at forstå hvorfor han skal blive siddende når han er mæt?
Desværre sker der også nogengange det at han bliver sat for at spise, spiser lidt for derefter at løbe ned og lege og komme tilbage for at spise et par mundfulde mere hvert 2. Minut. Jeg har den holdning at han skal blive siddende til han er færdig og så må han selvfølglig gå, men hvordan lærer jeg ham det? Hvis jeg prøver at bede han blive siddende til han er helt færdig med at spise bliver han stiktosset og smider sig rundt og får dermed slet ikke spist noget, er bare ulykkelig.
Hvad er det rigtige at gøre i denne alder? Skal han have lov at komme og gå? (han får ikke lov at få maden med sig ned fra bordet) og må han gå bed og lege når han selv er færdig med at spise? Hvad kan man forvente i den alder.
Det jeg synes er det største problem er de gange hvor han går til og fra 10-15 gange. Det synes jeg ikke er hensigsmæssigt?
Glæder mig til at høre fra dig.
Lindas svar
Kære Mie
Det lyder til at du har en helt normal og dejlig knap to-årig, der er ved at lære at ville bestemme selv.
Jeg vil gerne lige starte med at prioritere, hvor vigtigt det er, at I som far og mor finder jeres egne løsninger SAMMEN. Derfor vil jeg også svare lidt diplomatisk, for når første barn nærmer sig to år i en familie, så begynder diskussionerne om opdragelsen for alvor!
Al opdragelse har rod i vores egen opvækst, som danner grundlag for vores egne bevidste og ubevidste tilgange til opdragelse. Derfor er det vigtigt at høre hinandens synspunkter grundigt og kærligt, før der træffes beslutninger. Der er megen vigtig viden af få om ens partner i hans eller hendes syn på opdragelse.
Samtidig er det vigtigt at stille kritiske og rationelle spørgsmål, fordi opdragelse let bliver en kopi af vores fortid eller en direkte videreføring af gamle normer og værdier, snarere end bevidste valg og fravalg i opdragelses metoden.
Det er et vigtigt og relevant spørgsmål du stiller: ”Kan mit barn med sit udviklingsniveau forstå det vi kræver af ham?”
Tilbage til selve spørgsmålet.
Et barn på 17 måneder har ikke særlig lang tålmodighed. Derfor kan det være svært at honorere, at sidde til far og mor er færdige… svært men ikke umuligt. Det kan nemlig læres. Og hellere med belønning end straf og kritik! Men spørgsmålet er, om I bliver enige om at tage kampen. (Tip. Far bliver nok træt af den øvelse før sønnen
I forhold til at gå til og fra og spise. Løsningen er simpel, men kræver lige nogle ganges øvelse:
Når din søn har spist det han gider og går ned. Så spørger du tydeligt om han er færdigt (og understøtter gerne med fagter eller babytegn) og når han så nikker, så tager du maden væk og han får ikke lov at få noget at spise igen før efter en time.
Barnet dør ikke af sult, men lærer en vigtig erfaring om, at når der er mad, så skal man spise. PS. Hans pædagoger vil elske dig for at du tager kampen hjemme også!
Skriv endelig igen, hvis du har flere tanker om dette.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
