Anonym skriver:
Hvis man har været utro en gang eksempelvis i en brandert, er det et tegn på, at der er noget galt i forholdet?
Kommer det an på, om det er et kort forhold/ægteskab eller et der har varet f.eks to årtier?
Er der forskel på, om det er manden eller kvinden, der begår utroskaben?
Er den man begår utroskaben med medskyldig, hvis h*n kender til forholdet/ægteskabet?
Har du selv været utro eller blevet bedraget?
Jeg ble bedraget. Min mand havde en kæreste bag min ryg i over to måneder, før noen gav mig et tips.
I mine øyne er han den skyldige - men siden den, han var sammen med, var en voksen dame på min egen alder, regner jeg henne som idiot. Hun vidste, han var gift. Hun vidste, at han havde to små børn. Og alligevel blev hun sammen med ham. Han brugte den klassiske "Jammen, min kone og jeg bor bare sammen, vi er ikke sammen længere" (noget som var blank løgn). Havde hun været 16 år og naiv, så kunne jeg måske forstå, at han kunne snakke hende rundt, men en voksen dame, som selv havde børn, har ikke den undskyldning. Det tragiske er, at vi det sidste halvår før dette skete, faktisk havde fået det bedre sammen. Vi havde haft nogle vanskelige år, men nu var vi ved at komme ud på den anden side og var begyndt at finde glæden ved at være sammen igen.
Utroskab betyder, at der er noget galt med den ene person i forholdet. Ikke nødvendigvis, at der er noget galt med selve forholdet. Det er så let at skylde på, at man er utro, fordi der er noget, som skurrer i forholdet. I mine øyne er det en ansvarsfraskrivelse. "Jeg er kun utro, fordi der er noget, som ikke fungerer. Det er vores begges fejl. Ikke kun min." Beklager. Det holder bare ikke. Er der noget galt i forholdet, så arbejder man med det, og hvis det ikke fungerer, så avslutter man. FØR man kaster sig i armene på andre partnere. Det andet er bare dårlige undskyldninger og manglende moralsk rygrad.
Åbne forhold er selvfølgelig noget andet. Da er der ikke længere tale om utroskab.