Jeg vil så gerne amme... Men væmmes ved tanken :(

modesty skriver:

Lad mig først understrege at jeg har forståelse for TS' situation. Og at jeg ikke tror at der kommer noget godt ud af at tvinge sig selv til at amme hvis det kan blive decideret traumatisk for moren.

Når det så er sagt, bliver jeg nødt til at kommentere på den her bemærkning:

"det er selvf ikke sjovt at have hård mave, men mon ik der findes et eller andet naturlægemiddel der kan afhjælpe.. For pokker, der er jo 1000 vis af børn der får flaske.. "

Der er rigtig mange flaskebørn der døjer med hård mave, med ubehag og smerter til følge. Hos nogle af de børn vedvarer forstoppelsen i mange år, lang tid efter at barnet er stoppet på flaske - bare læs de forskellige tråde der jævnligt kommer op herinde. MME kan fucke et lille menneskes fordøjelses-system totalt op. Det er ikke sikkert at det kommer til at ske, men det kan ske (som det jo f.eks gjorde med TS' første barn). Det er et faktum man bliver nødt til at erkende og se i øjnene hvis man vælger flasken. At man så alligevel vælger flasken fordi alternativet er værre, det er en anden sag, og fred være med det.

Du har ret. Men tænker bare, at det for pokker ikke skal ødelægge hendes glæde ved at blive mor igen. Tror virkelig at det for nogen fylder alt. Fx har jeg selv tænkt, at hvis jeg skal pines igennem et opstartsammeforløb med blod, revner og brystbetændelse igen ( samtidig være alenemor det meste af tiden ) så tror jeg sgu jeg giver op. Selvfølgelig er amning det bedste- det er også bedst at undgå rygning og alt parfume- men der kommer jo skønne børn alligevel- selvom man ikke er perfekt 

Jeg har selv elsket at amme, da jeg var ude over opstartsfasen, men jeg kan sagtens forstå, at nogen har det helt anderledes. Og hvisdu ender med at give flaske, så gør det med et roligt sind.

Jeg må dog sige, at jeg ville være supernysgerrig overfor, hvad det er der byder mig sådan imod ved at 'bruge' min krop på den måde. Fødsler og amning er jo ekstremt kropslige aktiviteter i et samfund, hvor vi ofte ikke vil være ved vores kroppe og deres lugte, væsker, imperfektioner, osv. Jeg ville nok se et potentiale i at mærke efter og snakke med andre om, hvad det er der kan ligge i det. Jeg ville tænke, at jeg ville vinde noget ved det i forholdet til min egen krop. Blot til eftertanke.

Tak for alle jeres svar - ville lige skrive et til alle da jeg føler mange af jer spørger ''hvorfor''.
Jeg må indrømme at jeg ikke ved det 100%. Men jeg ville så sige at jeg har MEGET følsomme brystvorter og har af denne grund brugt bh siden jeg var meget lille da det var ubehageligt at min trøje var mod dem. Og denne dag i dag hader jeg hvis de bliver rørt ved og tanken om at de bliver suttet på gør mig ubehagelig

Annaxo skriver:

Tak for alle jeres svar - ville lige skrive et til alle da jeg føler mange af jer spørger ''hvorfor''.
Jeg må indrømme at jeg ikke ved det 100%. Men jeg ville så sige at jeg har MEGET følsomme brystvorter og har af denne grund brugt bh siden jeg var meget lille da det var ubehageligt at min trøje var mod dem. Og denne dag i dag hader jeg hvis de bliver rørt ved og tanken om at de bliver suttet på gør mig ubehagelig

Som en anden skriver, så prøv med ammebrikker jeg brugte ammebrikker næsten hele mit ammeforløb, og det var uproblematisk. 

Jeg syntes det er noget ævl at der skal søges efter en dybere årsag til at ts ikke vil amme.

At man ikke forstå at nogle føler sådan er fint men hvorfor skal der være en dybere årsag?!

Jeg har heller aldrig været vild med det men seksuelt har jeg heller aldrig brudt mig om at mændene hænger i mine babser..  det gør intet for mig. 

Kære ts du skylder ikke nogen forklaringer til andre om hvorfor du ikke ammer, det rager simpelthen ikke nogen som helst.

Af en eller anden grund skal folk altid spørge om man ammer, mit svar har været når folk har spurgt om jeg ammet bare været nej! Har folk så spurgt yderligere så har jeg svare : fordi det gør jeg ikke og så svarer jeg ikke yderligere, det rager simpelthen INGEN andre end dig 

Kære du,

Jeg kan så godt forstå dig mht. amning.

Jeg er førstegangsgravid (9 uger henne) og har aldrig på noget punkt i mit liv været i tvivl om at jeg ikke har lyst til at amme.

Mine brystvorter er følsomme, ja så følsomme at jeg kan få kvalmende mavepine når min mand rører ved dem.
Det er bestemt ikke sjovt at jeg ikke kan give ham den glæde at røre dem når han elsker dem så højt.

Lige nu har jeg slet ikke lyst til at skulle lægge min baby til mine bryster og jeg kan ikke forestille mig at min mening ændres selv når jeg holder vidunderet i mine arme.

Jeg vil da helst have at modermælken i stedet for MME til mit barn så må se om jeg kan pumpe ud til den tid

Men det er ikke nemt når ens bryster er så følsomme....

Jeg har forståelse for, at du ikke ønsker at amor, det er jo dit valg.

Jeg kan samtidig godt forstå din bekymring, når din første datter fik hård mave + at det jo nok bare er nemmere at amme end at give flaske, for brystmælken er altid klar 

Når det så er sagt, så var der faktisk en fra min mødregruppe, der malkede ud det første halve år, fordi hun ikke kunne amme (vist noget teknisk med brystvorten, der gjorde det). Det var naturligvis besværligt, men blot for at sige, at det altså kan lade sig gøre - så hvis du er frisk på det, så go for it 

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg ammer ikke min datter. Jeg væmmes ved, at have et barn ved mine bryster. Jeg kan ikke forlige mig med det. Og det er faktisk meget normalt at have det sådan, fik jeg at vide af min jdm.

Vi bruger Nan sensilac herhjemme. Der er flere mælkesyrebakterier i den, som gør, at fordøjelsen bliver sat godt i gang. Derudover kan man give Bio Gaia dråber fra Semper, hvilket er D-dråber med ekstra mælkesyrebakterier. Ingen problemer med maven her :-) 

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Hvis du ligefrem væmmes ved tanken så er du fandt til at finde ud af, hvad Søren det handler om? Det lyder voldsomt...