Jeg vil så gerne amme... Men væmmes ved tanken :(

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Jeg tænker at du måske skal bruge noget tid på at komme til bunds i hvorfor du har de følelser?

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Jeg kan følge dig helt, jeg kan ikke rigtig forklare det, men da fik nr 2 kunne jeg simpelhent bare heller ikke " ha tanken om amning" .

jeg ved godt at det lyder meget forkert, ( jeg ved godt at modermælk er det bedste og i den dur), men jeg var ærlig over for mig selv, familien og sygehuset, og sagde af en eller anden grund kan jeg bare ikke gøre det.

for mig var det den bedste beslutning, og min datter led ingen nød af sin modermælkserstatning

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Hej 

Du er ikke ene om at have det på den måde. Jeg kender flere, der siger det samme. Det er ikke til at vide hvorfor du har det på den måde, men det har du jo bare! Jeg kan ikke svare på, om jeg synes du skal pumpe ud og give det i flaske- jeg synes det tog en evighed at malke ud, så det ville jeg synes var dobbelt arbejde. 

Mit råd til dig er, at passe på dig selv - mærke efter og ikke lade dog presse / stresse af ydre påvirkninger

det er selvf ikke sjovt at have hård mave, men mon ik der findes et eller andet naturlægemiddel der kan afhjælpe.. For pokker, der er jo 1000 vis af børn der får flaske.. 

Jeg ammer ikke. Sådan definerede jeg mig selv som mor de første mange uger af mit andet barns liv. Ved den første prøvede jeg, det gik ikke, og lovede mig selv at nr.2 ikke skulle igennem det ammehelvede. Gav det så et forsøg det første døgn, men måtte hurtigt indse, at jeg ikke dur til at amme. Hvilket jeg jo egentlig godt vidste fra den første. Der noget teknisk jeg ikke kan finde ud af, jeg har ikke nok mælk og så kan jeg simpelthen bare ikke lide det. Og det er sgu okay! Jeg skulle lige bruge de der uger på at fjerne mit eget fokus fra at jeg ikke ammer til at jeg så er en god mor af så mange andre årsager. Skal vi have nr.3 så bliver det ikke engang et issue - amme det første døgn for at få råmælken og stimulere livmoderen til sammentrækning og så er det ellers over på flaske. Og så hud til hud i rå mængder på alle mulige andre tidspunkter 

Så fuld forståelse herfra. Hos mig er det ikke noget dybere psykologisk traume eller blokering, jeg bryder mig bare ikke om det. 

Håber du finder fred med hvad du end vælger. 

Mama-M28 skriver:

Hej 

Du er ikke ene om at have det på den måde. Jeg kender flere, der siger det samme. Det er ikke til at vide hvorfor du har det på den måde, men det har du jo bare! Jeg kan ikke svare på, om jeg synes du skal pumpe ud og give det i flaske- jeg synes det tog en evighed at malke ud, så det ville jeg synes var dobbelt arbejde. 

Mit råd til dig er, at passe på dig selv - mærke efter og ikke lade dog presse / stresse af ydre påvirkninger

det er selvf ikke sjovt at have hård mave, men mon ik der findes et eller andet naturlægemiddel der kan afhjælpe.. For pokker, der er jo 1000 vis af børn der får flaske.. 

 

 

Lige en sidste bemærkning... Du kunne evt prøve med suttebrikker. Har du hørt om dem? De kan købes på apoteket og er formet som en sut på en sutteflaske. De gøres våde og sættes oven på din egen brystvorte. Jeg ved ikke om det vil ændre noget som helst for dig, men jeg brugte dem og vil bruge dem igen. Man mærker stort set ikke barnet have brystet i munden, fordi de ikke sutter direkte .... Hvis det gir mening.. Det gør også, at ens bryster ikke gør ondt og revner 

Annaxo skriver:

Hej alle sammen,
Jeg håber i kan prøve at følge mig i min tanke gang og give et godt råd!
Jeg vil starte med at sige jeg altid har været en af dem der syndes at alle skal have lov til at amme lige hvor det passer dem og at det er en hel naturlig proces. Syndes også at det er sindsygt at folk finder amning stødende eller ulækkert at se på.

MEN med min første pige var det næsten afklaret lige fra start at jeg ikke ønsket at amme. Jeg syndes det var lidt svært at komme ind på hvorfor jeg ikke ville og selvom jeg drøftet tanken om at amme hende bare ved råmælken eller at i det mindste pumpe ud til hende bliv det aldrig til mere end overvejelser selvom jeg vidste at modermælk var det bedste for hende. Jeg fortrød senere at jeg ikke ammede da hun fik meget forstoppelse grundet MME. Men mest af den grund og ikke andet.

Da vi så begyndte at prøve at bringe nr 2 ind i billedet vidste jeg denne gang SKAL jeg bare amme! Men ligeså snart jeg bliv gravid og det hele bliv virkeligt begyndte jeg at tænke over det og er ærlig talt skræmt af tanken. Når jeg ser andre mødre amme deres børn tænker jeg ''fedt'' men her i weekenden så jeg min fætters kone amme hendes dreng og jeg fik det rigtig dårligt. Ikke ved at hun gjorde det.. men ved tanken om at jeg skulle have et barn ved mit bryst.

Jeg syndes så jeg må indrømme, mest overfor migselv, at jeg væmmes ved tanken om at JEG skal amme MINE børn. Selvom jeg kun kan se foredele ved at amme tror jeg bare ikke jeg kan. Jeg har derfor tænkt på at pumpe ud og så give mælken på flaske men tænker bare det er SÅ besværligt at man både skal bruge tid på at pumpe og på hele ''flaske rutinen'' ved at steriliser osv osv. Jeg vil så gerne give mit barn modermælk men vil ikke lægge dem til brystet. Lyder jeg helt ude af den eller syndes i det lyder som en løsning at pumpe ud?

Ville også lige sige at jeg er ikke skræmt af tanken om at det gør ondt eller ligende. Da jeg havde født min første på sygehuset prøvet jeg meget kort en bryst pumpe og kunne ikke håndtere følelsen. Syndes bare det føltes helt forkert

Undskyld stavefejl osv jeg er ret træt og havde lige brug for luft...

 

 

Jeg synes du skal snakke med din jordemoder om det. Og evt læge eller sundhedsplejerske. 

Selv om jeg personligt mener modermælk er det bedste for børn, så bliver jeg også bekymret for hvad der ellers kan være grunden til at du har det som du har det. og derfor synes jeg du skal finde ud af hvorfor. Kan det muligvis være frygt for at andre vil synes det er ulækkert at du ammer? Har din mand et eller andet problem? Debatten har jo været meget skinger og der har været nogle utroligt dumme udtalelser, som du jo tydeligvis kender til. Husk at langt de fleste har IKKE et problem med amning og at andre ammer. Formentlig vil ingen synes du er ulækker, men langt de fleste vil tænke at det er dejligt for dig at have det sammen med din baby, at du ammer. 

Nu har du selvfølgelig et barn, men selv om man har det så kan det stadig godt være lidt abstrakt det med en baby, når baby stadig er i maven. Måske vil du have det anderledes når baby er ude?

Jeg håber du finder den løsning der hjælper dig bedst, men jeg vil sige det er helt naturligt at det er en hurdle at komme over det med at amme. Men da jeg havde lært at elske det, var det bare det bedste i verden  Alle mine børn er blevet ammet og har bare været de nemmeste babyer i verden.

Jeg har ikke ammet nogen af mine børn. 

Da jeg ventede nr 2 sagde jeg fra start at det skulle jeg ikke, jm og andre var uforstående men det var jo heldigvis mit valg og ingen andres. 

Mama-M28 skriver:

Hej 

Du er ikke ene om at have det på den måde. Jeg kender flere, der siger det samme. Det er ikke til at vide hvorfor du har det på den måde, men det har du jo bare! Jeg kan ikke svare på, om jeg synes du skal pumpe ud og give det i flaske- jeg synes det tog en evighed at malke ud, så det ville jeg synes var dobbelt arbejde. 

Mit råd til dig er, at passe på dig selv - mærke efter og ikke lade dog presse / stresse af ydre påvirkninger

det er selvf ikke sjovt at have hård mave, men mon ik der findes et eller andet naturlægemiddel der kan afhjælpe.. For pokker, der er jo 1000 vis af børn der får flaske.. 

 

 

Lad mig først understrege at jeg har forståelse for TS' situation. Og at jeg ikke tror at der kommer noget godt ud af at tvinge sig selv til at amme hvis det kan blive decideret traumatisk for moren.

Når det så er sagt, bliver jeg nødt til at kommentere på den her bemærkning:

"det er selvf ikke sjovt at have hård mave, men mon ik der findes et eller andet naturlægemiddel der kan afhjælpe.. For pokker, der er jo 1000 vis af børn der får flaske.. "

Der er rigtig mange flaskebørn der døjer med hård mave, med ubehag og smerter til følge. Hos nogle af de børn vedvarer forstoppelsen i mange år, lang tid efter at barnet er stoppet på flaske - bare læs de forskellige tråde der jævnligt kommer op herinde. MME kan fucke et lille menneskes fordøjelses-system totalt op. Det er ikke sikkert at det kommer til at ske, men det kan ske (som det jo f.eks gjorde med TS' første barn). Det er et faktum man bliver nødt til at erkende og se i øjnene hvis man vælger flasken. At man så alligevel vælger flasken fordi alternativet er værre, det er en anden sag, og fred være med det.

Hvis jeg skal svare dig ærligt, så ja, jeg synes du lyder helt ude af den, sorry. Nu har jeg så heller ikke selv haft nogle problemer ang. amning, så jeg har meget svært ved at forstå dine følelser, da jeg ser amning som noget af det aller mest naturlige og det er faktisk også det dejligste at have sit barn liggende der. Men når du har det som du beskriver, så synes jeg da helt bestemt du skal rådgive dig med din sundhedsplejerske og evt. kontakte noget ammerådgivning så du kan komme problemet til livs og finde en løsning inden babys ankomst. Som du selv siger er modermælk det bedste, så for dit barns skyld synes jeg du skal kæmpe for det. Held og lykke med det