Jeg har fået en ret ny kæreste. Vi har kendt hinanden i 7-8 mdr. Han er på mange måder noget af det dejligste, der er sket. Han er sød, sensitiv, kreativ, afslappet, positivt indstillet og rummelig over for andre mennesker. Han er omsorgsfuld og kærlighed og vi laver mange dejlige ting sammen.
Vi bor i hver sin by og har ingen planer om at skulle bo sammen, giftes eller have børn. Det har jeg prøvet én gang og familielivet var ikke det rigtige for mig...
Men der er stadig to ting, der lidt går mig på. Han bor i samme by som sine forældre og sin bror og han har et rigtigt nært forhold til dem og ser dem meget. Det er jo rigtigt dejligt, jeg ville bare ønske at han ville inddrage mig i sin familie. De vil meget gerne møde mig, jeg har mødt hans mor en enkelt gang for en måneds tid siden. Men det er som om han meget gerne vil holde os opdelt. Jeg er fra en meget dysfunktionel familie som jeg ikke længere har kontakt, derfor er det måske også mere betydningsfuldt for mig at få lidt familie gennem ham.
Jeg gider ikke rigtigt at presse mere på for at han skal invitere mig hjem, men altså jeg er lidt såret over det.
en anden ting er sex. Altså når vi ses, vi er mere sammen end vi er hver for sig, har vi sex ca. 2-3 gange om dagen. Det er fantastisk og vil ikke klage over det. Men efter 8 mdr kan jeg godt føle, at jeg har brug for forspil og noget efter, at han er kommet. Ikke som de første intense mdr, hvor jeg blev fuldstændig tændt bare ved synet af ham og kunne komme bare han førte sin pik ind i mig. Men hvad siger jeg lige der?
Anmeld
Citér