Andre med "udearbejdende mænd"?

MrsB skriver:

Her arbejder far ude 14 dage, hjemme 14 dage.. 

XD nogle gange glæder jeg mig lidt til at han tager afsted igen, efter sådan 14 dage fuldtids hjemme.. Haha 

men vi har storebror på 2,10 og lillesøster på 13 måneder - så oveni er de næsten pseudoer... 

Men det skal nok gå, det er sundt at undvære hinanden lidt..  

Et par gode råd: anskaf kravlegård, strækvikle og muligvis en hængevugge i stuen der er uden for søskendes rækkevidde.. 

På parforholdsfronten skal i fra start ligge MEGET klare regler.

- Dette var min mands drømmejob, og han måtte sige ja, på den betingelse at han forstod hvor hårdt det også ville blive for mig.. 

Forstået på den måde, at han selvfølgelig er træt når han kommer hjem fra 10-12 timers job hver dag i 2 uger, men jeg er mindst lige så træt, for mens han bare skal koncentrere sig om job og sove. Ja så er jeg på 100% her hjemme, med ALT andet. (Jeg har studie også). 

Vi har lovet hinanden at være gode til nærhed mens han er hjemme, så vi er tanket op til at undvære hinanden. 

Min mand får 1-2 dage til at lande og få sovet ud, men så forventer jeg at han derefter deltager i hverdagen igen. - og generelt at han ordner ting, nu han er hjemme i 14 dage. Så han ikke bare forsumper foran computeren...  

Er sikker på at de 14 dage hjemme med ungerne kommer til at gå super, og man lære at jonglere med alle de praktiske ting, samt stadig være en nærværende mor. Der hvor tingene kan gå lidt skævt, er når far kommer hjem. så husk at stemme jeres forventninger overens.. 

Held og lykke med det 

Tak for dit svar/ gode råd. Jeg kan sagtens forestille mig og allerede genkende nogle af de ting du skriver. Tror du har meget ret i, at det vigtigste faktisk er, at få det til at fungere, når han ER hjemme.. 

Man kan nemt ha en masse forventninger / ønsker og hvis han så ik lever op til det 

Mama-M28 skriver:

Tak for dit svar/ gode råd. Jeg kan sagtens forestille mig og allerede genkende nogle af de ting du skriver. Tror du har meget ret i, at det vigtigste faktisk er, at få det til at fungere, når han ER hjemme.. 

Man kan nemt ha en masse forventninger / ønsker og hvis han så ik lever op til det 

Hov. Den første sure smiley sku IKKE ha været der 

MorTil3+ skriver:

Vi har en på 9, 3,5 og 7 mdr og jeg er stort set også alene. Min mand kommer sent hjem og kører tidligt så jeg sørger for alt herhjemme. Nu har vi så en lille bebs der ikke sover ret meget om dagen plus han stadig får mad et par gange om natten og kan godt mærke at jeg er meget træt efterhånden. Det bedste råd er at sove når baby sover så man har overskud til alt det andet. Havde ham meget i bæresele, men nu bliver han lagt på gulvet hvor vi andre er når jeg laver mad osv. Vores kravlegård har været guld værd da et barn på 3-4 år ikke helt forstår at de ikke bare kan løfte baby, de kopiere jo os. Så laver jeg gerne mad til flere dage af gangen og fryser ned så de dage hvor overskuddet ikke rigtig er der tager jeg det op af fryseren. Ja og så få de store til at hjælpe med det de kan.

Tak for dine gode råd. Tror også man kommer langt med rutiner og andre praktiske ting der gør, at hverdagen blir lettere. Jeg er meget spændt på, om jeg gør og bliver indebrændt over, at han er væk fra os så meget... 

Bebsen skriver:

Min kæreste arbejder også ude, han er afsted fra 1 uge til 5 uger, hans arbejde er desuden meget sæson betonet, så i nogle perioder er han meget hjemme og andre ser jeg/vi ham kun i en weekend eller 2, på et par måneder... Personligt kan jeg sagtens leve med det, jeg trives vældigt godt i mit eget selskab....! Men! Jeg har en dreng på 5 år der efterhånden også er glad for min kæreste - vi bor ikke sammen, men han bruger naturligvis meget tid hos os når han ér hjemme... 

Jeg vil meget gerne have et barn mere og meget gerne med ham  men jeg syns godt det kan virke uoverskueligt, jeg ville i lange perioder være lige så meget alene mor som jeg var med min søn (hvor jeg VAR alene), men tanken om at tage sig af min søn, OG en baby, hus, katte og hund, puha det skræmmer mig! Helt vildt! Føler ærlig talt jeg ville svigte min søn, og det afholder mig fra et barn mere. 

Jeg er også bange for at jeg ikke har overskud/tid nok til de store  det ville virkelig gøre mig ked af det.. 

Jeg svæver bare rundt på en lyserød sky (når jeg da ikke lige blir angrebet af panik) og tænker, at det blir så fantastisk at få min lille skid ud i verden  men det blir da mega hårdt 

Min kæreste kører mandag morgen og kommer hjem fredag eller lørdag aften, det er vores første barn så jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at fungere 

Mama-M28 skriver:

Tak for dine gode råd. Tror også man kommer langt med rutiner og andre praktiske ting der gør, at hverdagen blir lettere. Jeg er meget spændt på, om jeg gør og bliver indebrændt over, at han er væk fra os så meget... 

Ja rutiner er det vigtigste. Jeg er også nogle gange irriteret over det især når alle unger er umulige på en gang, så råber og skriger jeg af min mand inde i hovedet, og glæder mig da en lille smule til den mindste skal starte i vuggestue må jeg nok indrømme. Men igen så lever vi også godt pga hans løn. 

Mama-M28 skriver:

Jeg er også bange for at jeg ikke har overskud/tid nok til de store  det ville virkelig gøre mig ked af det.. 

Jeg svæver bare rundt på en lyserød sky (når jeg da ikke lige blir angrebet af panik) og tænker, at det blir så fantastisk at få min lille skid ud i verden  men det blir da mega hårdt 

Altså nu har jeg jo kun en, men med tanke på hvor hårdt det var med ham, kan jeg slet ikke forestille mig at få en baby igen - og jeg tror altså ikke han var mere vanskelig end andre 'normale' babyer, men det var SÅ hårdt! Og så ku jeg stå her med denne skønne skønne baby, OG min søn, og igen være alene om det, det meste af tiden, det er jeg ikke sikker på jeg ku klare - ikke godt nok, ihvertfald  (Men jeg er heller ikke den stærkeste psykisk, jeg har ikke familie i nærheden til hjælp, osv osv)

Jeg er sikker på at I nok skal finde en rigtig god rytme og at panik tankerne er værre end hvad virkeligheden bliver... Du får endnu en guldklump 

Mens jeg nok resten af livet vil fortryde at jeg ikke turde 

Frk.Jakobsen skriver:

Min kæreste kører mandag morgen og kommer hjem fredag eller lørdag aften, det er vores første barn så jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at fungere 

Uha! Er det sådan hver uge? Så er det kun lige et par dage I ses.. Forstår godt du er nervøs, men det skal nu nok gå alligevel, men man vil da gerne ha sin mand hos sig 

Bebsen skriver:

Altså nu har jeg jo kun en, men med tanke på hvor hårdt det var med ham, kan jeg slet ikke forestille mig at få en baby igen - og jeg tror altså ikke han var mere vanskelig end andre 'normale' babyer, men det var SÅ hårdt! Og så ku jeg stå her med denne skønne skønne baby, OG min søn, og igen være alene om det, det meste af tiden, det er jeg ikke sikker på jeg ku klare - ikke godt nok, ihvertfald  (Men jeg er heller ikke den stærkeste psykisk, jeg har ikke familie i nærheden til hjælp, osv osv)

Jeg er sikker på at I nok skal finde en rigtig god rytme og at panik tankerne er værre end hvad virkeligheden bliver... Du får endnu en guldklump 

Mens jeg nok resten af livet vil fortryde at jeg ikke turde 

Det er ærgerligt, at det skræmmer dig så meget, nu når du egentlig gerne vil ha en mere. Men forstår dig fuldt ud- det er altså bare mega hårdt- i mange situationer og på mange måneder, især når man er alene. Jeg var alene med min ældste fra hun var 3 mdr- men jeg opholdt mig en del hos mine forældre- ellers var jeg død af ensomhed og kedsomhed 

nu har jeg heldigvis to andre børn ( ja, jeg vil hellere være alene med en baby + to store børn, end kun mig og en baby ) 

MorTil3+ skriver:

Ja rutiner er det vigtigste. Jeg er også nogle gange irriteret over det især når alle unger er umulige på en gang, så råber og skriger jeg af min mand inde i hovedet, og glæder mig da en lille smule til den mindste skal starte i vuggestue må jeg nok indrømme. Men igen så lever vi også godt pga hans løn. 

Det kommer jeg sikkert også til at glæde mig til... Nu har jeg heldigvis nogle nemme børn ( synes jeg selv) . De værste udfordringer jeg kommer ud for med min søn på 4 er, at han kommer til at kede sig helt vildt, hvis vi bare er hjemme en hel dag.. Der skal ske noget.  Ikke fordi det behøver være noget vildt, men man skal bare tænke kreativt med ham, ellers bliver han så træls at være sammen med- og så bliver jeg stresset.. 

Så jeg forsøger faktisk nu at lære ham, at være hjemme i lang tid af gangen, uden at der skal ske noget .. At det er i orden at kede sig, og simpelthen finde på noget hjemme. For jeg kan jo ikke styrte rundt når baby kommer  

Åh jeg håber jeg får en lille sveske, der bare sover og smiler og spiser