dansker og indvandre.

Hej alle jer babybruger 

For det første må i undskylde overskriften, men ved ikk hvad jeg ellers skulle skrive. 

Spørgsmålet er mest til jer der selv er invandre kvinder som har en dansk mand. Eller i selv er dansker men har en indvandre mand. 

Men jer som både er af dansk mand og kvinde i må også komme med jeres erfaring med fx omgangskreds 

Spørgsmålet lyder kan du som indvandre føle dig alene i nogle tidspunkter med din dansk mands familie? 

Og samme spørgsmål stiller jeg og gerne må svare på hvis i ved at jeres indvandre mænd føler sådan

der er mulighed for at svare ano hvis nogle har brug for det

tak på forhånd

Hej, jeg er dansker som er gift med en araber. min svigerfamilie er rigtig sød og velmenende, men vi kommer nok aldrig til at være tæt på hinanden. Dertil er vi for forskellige. Hvis jeg ikke havde min egen familie og venner at ty til, så ville jeg helt sikkert være ensom sammen med dem. Min mand er glad for min familie, men tror nu ikke han føler sig tæt knyttet til dem. Men for ham, er det helt sikkert også rigtig godt at han har sin egen familie og venner. Han har heller ingen danske venner, kun bekendte. Han siger selv at han ikke føler han kan komme tæt på en dansk mand. Og sådan har jeg det nok også med arabiske kvinder, man skal aldrig sige aldrig, men kender en del som jeg synes er rigtig søde, men det er overfladiske bekendtskaber. Hvad med dig, er du helt alene her i Danmark?

Hej, jeg er dansker som er gift med en araber. min svigerfamilie er rigtig sød og velmenende, men vi kommer nok aldrig til at være tæt på hinanden. Dertil er vi for forskellige. Hvis jeg ikke havde min egen familie og venner at ty til, så ville jeg helt sikkert være ensom sammen med dem. Min mand er glad for min familie, men tror nu ikke han føler sig tæt knyttet til dem. Men for ham, er det helt sikkert også rigtig godt at han har sin egen familie og venner. Han har heller ingen danske venner, kun bekendte. Han siger selv at han ikke føler han kan komme tæt på en dansk mand. Og sådan har jeg det nok også med arabiske kvinder, man skal aldrig sige aldrig, men kender en del som jeg synes er rigtig søde, men det er overfladiske bekendtskaber. Hvad med dig, er du helt alene her i Danmark?

Tusind tak for dit svar

dernæst vil jeg godt sig tak for at du både fortæller om dig selv som dansker om dit forhold til din mands famillie og fortælle hvordan han har det med din famillie også. 

Når jeg læser og høre andre hvordan deres forhold er til svigerforældre. Skammer jeg mig ekstrem meget nogle gange over at føle mig ensom alene i nogle situationer hvor jeg føler at jeg må stå og forsvar mig overfor mine svigerforældre og i det hele taget min mands famillie og nærmest tag ansvar hvad andre mennesker i samme land som mig går rundt og laver. 

Godt nok lyder det måske lidt voldsomt det jeg lige har skrevet men tilbage til det med at jeg skammer mig over at føle det sådan ,sempelthen  fordi jeg sjældent har mødt så gode mennesker som mine svigerforældre er overfor mig. De har modtaget mig med åbne arme og følt mig helt som en del af familien. Min svigerfar har flere gange sagt at jeg er den datter han aldrig fik. 

en ting til og meget vigtig detalje er at jeg har brudt alt kontakt til min egen famillie desværre. 

Anonym skriver:

Hej alle jer babybruger 

For det første må i undskylde overskriften, men ved ikk hvad jeg ellers skulle skrive. 

Spørgsmålet er mest til jer der selv er invandre kvinder som har en dansk mand. Eller i selv er dansker men har en indvandre mand. 

Men jer som både er af dansk mand og kvinde i må også komme med jeres erfaring med fx omgangskreds 

Spørgsmålet lyder kan du som indvandre føle dig alene i nogle tidspunkter med din dansk mands familie? 

Og samme spørgsmål stiller jeg og gerne må svare på hvis i ved at jeres indvandre mænd føler sådan

der er mulighed for at svare ano hvis nogle har brug for det

tak på forhånd

 

Jeg er gift med en dansk mand og vi har det rigtig godt med hinandens familier ☺️

Min kæreste føler sig ikke som en del af min familie, dels fordi de taler et andet sprog og dels fordi han ikke helt forstå dynamikken, han syntes vi råber og skriger, skæbdes og der er menensker overalt, hvilket er sandt, pt er der  6 børn (alder 21-47) 18 (0,5-24 år) børnebørn  her i dk og 7 oldebørn (1-7 år) og så lig alle fætrene og kusiners børn, så ja vi er aldrig under 40 menensker  

Tusind tak for dit svar

dernæst vil jeg godt sig tak for at du både fortæller om dig selv som dansker om dit forhold til din mands famillie og fortælle hvordan han har det med din famillie også. 

Når jeg læser og høre andre hvordan deres forhold er til svigerforældre. Skammer jeg mig ekstrem meget nogle gange over at føle mig ensom alene i nogle situationer hvor jeg føler at jeg må stå og forsvar mig overfor mine svigerforældre og i det hele taget min mands famillie og nærmest tag ansvar hvad andre mennesker i samme land som mig går rundt og laver. 

Godt nok lyder det måske lidt voldsomt det jeg lige har skrevet men tilbage til det med at jeg skammer mig over at føle det sådan ,sempelthen  fordi jeg sjældent har mødt så gode mennesker som mine svigerforældre er overfor mig. De har modtaget mig med åbne arme og følt mig helt som en del af familien. Min svigerfar har flere gange sagt at jeg er den datter han aldrig fik. 

en ting til og meget vigtig detalje er at jeg har brudt alt kontakt til min egen famillie desværre. 

Ja, den med at nogle folk, tilsyneladende mener at et menneske repræsenterer et helt land, kulturgruppe eller religion kender jeg godt. Min mand får f.eks. Ofte mange spørgsmål om andre araberes gøren. Hvor spørgsmålene bliver stillet som om han er medansvarlig feks. Om islam eller terrorisme. Øh, hvorfor i alverden skal han stilles til ansvar for det? Dog er det ikke min nærmeste familie der gør det. Jeg selv er også ofte blevet sat i bås fordi jeg er dansker. Feks. At jeg så ikke er gæstfri, lukket osv.. Den værste, mest absurde var engang jeg var på besøg hos en af min mands venner. Han gjorde et stort nummer ud af hvor gæstfri og høflige han/arabere er og hvor ugæstfri danskere er, f.eks. At han byder mig på mad og drikke osv. Han var jo i virkeligheden ekstremt uhøflig. Men det kunne han jo så ikke se har også prøvet som ung at blive inviteret på pizza da af en tyrkisk muslim, han bestilte en med masser af svinekødssrimler til mig, uden at spørge og så blev han lidt halvfornærmet da jeg pillede det af, for alle danskere elsker jo at æde svinekød i bunkevis                                       jeg tror du må prøve at beskytte dig selv ved at undlade at gå ind i diverese forklaringer om udlændinge. Måske finde på nogle sætninger som. "Det ved jeg ikke lige noget om", "jeg mener ikke sådan som dem". Eller "hvorfor spørger du mig om det?"

M&J87 skriver:

Jeg er gift med en dansk mand og vi har det rigtig godt med hinandens familier ☺️

Det er dejligt at høre

Anonym skriver:

Min kæreste føler sig ikke som en del af min familie, dels fordi de taler et andet sprog og dels fordi han ikke helt forstå dynamikken, han syntes vi råber og skriger, skæbdes og der er menensker overalt, hvilket er sandt, pt er der  6 børn (alder 21-47) 18 (0,5-24 år) børnebørn  her i dk og 7 oldebørn (1-7 år) og så lig alle fætrene og kusiners børn, så ja vi er aldrig under 40 menensker  

Okay. Hvordan har du det med hans famillie?

Jeg har det bedste forhold til min svigerfamilie, min mand har også et fint forhold til min familie, men vi ser dem ikke lige så ofte og er ikke lige så knyttet til dem som vi er til min mands familie. Min svigermor er en rigtig god veninde for mig og jeg føler at jeg kan dele rigtig mange ting med hende hvis der er noget der går mig på, hun forstår mig bedre end mange andre.  

Det hænger nok også sammen med at min mand har en søster som er jævnaldrende med vores datter og de to piger er altid sammen ☺ 

Jeg er forresten dansker og min mand er iraker ♡ 

Roselil skriver:

Ja, den med at nogle folk, tilsyneladende mener at et menneske repræsenterer et helt land, kulturgruppe eller religion kender jeg godt. Min mand får f.eks. Ofte mange spørgsmål om andre araberes gøren. Hvor spørgsmålene bliver stillet som om han er medansvarlig feks. Om islam eller terrorisme. Øh, hvorfor i alverden skal han stilles til ansvar for det? Dog er det ikke min nærmeste familie der gør det. Jeg selv er også ofte blevet sat i bås fordi jeg er dansker. Feks. At jeg så ikke er gæstfri, lukket osv.. Den værste, mest absurde var engang jeg var på besøg hos en af min mands venner. Han gjorde et stort nummer ud af hvor gæstfri og høflige han/arabere er og hvor ugæstfri danskere er, f.eks. At han byder mig på mad og drikke osv. Han var jo i virkeligheden ekstremt uhøflig. Men det kunne han jo så ikke se har også prøvet som ung at blive inviteret på pizza da af en tyrkisk muslim, han bestilte en med masser af svinekødssrimler til mig, uden at spørge og så blev han lidt halvfornærmet da jeg pillede det af, for alle danskere elsker jo at æde svinekød i bunkevis                                       jeg tror du må prøve at beskytte dig selv ved at undlade at gå ind i diverese forklaringer om udlændinge. Måske finde på nogle sætninger som. "Det ved jeg ikke lige noget om", "jeg mener ikke sådan som dem". Eller "hvorfor spørger du mig om det?"

Hehe okay tak for dit svar. Og ja føler desvære mange går ind og tror at et menneske skal repræsenter et helt land. 

Men igen de er de dejligste mennesker og tror næppe der nogle der har så stærkt et forhold til sine svigerforældre eller omvendt har så godt et forhold som nogle har til sine svigerdøtre. Men det nogle gange jeg føler at de sætter mig til ansvar osv. Men jeg er også meget følsom anlagt. 

Men der kommer altid en sætning bagefter om at de kender mig og de synes ikk jeg er som de andre araber. 

Mine svigerforældre er tæt knyttet til mig og jeg til dem. De er endda mere knyttet til mig end deres andet svigerinde. Og hun er ellers dansker og de har endda kendt hende længere tid end mig. 

Men ja må nok bare sige sådan er jeg ikk eller ved ikk osv men at man ikk et eneste fra sin famillie ved sin side og man savner dem, så kan det godt påvirke en engang imellem.                                  Men igen  tusind tak for dine svar