Min store datter er selvskadende

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

Anonym skriver:

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

 

Lyt for gudsskyld til din datter, og så få en psykolog ind over.. Man har det rigtig træls når man gør sådanne ting, jeg har selv været i din datters sko, og er man derude er det sjældent noget forældre kan klare via Samtaler.. 

Jeg håber det bedste for din datter og dig, for det er virkelig en rigtig træls situation - også som forældre..  

Anonym skriver:

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

 

Har hun snakket med sin far om det? 

Eller måske at I skal have en snak sammen alle tre, for det er jo også synd for far at hans datter ikke vil besøge ham? 

Måske de kan lave noget alene, bare de to.

Puha, sikke en omgang. Jeg er ked af at høre om din datter. Jeg mener at det er altafgørende at du tager hendes situation meget, meget alvorligt. Hun skal have professionel hjælp og jeg vil anbefale at faderen hurtigst muligt også kommer ind over. Måske også skolen.

Hendes råb om hjælp må ikke overhøres eller dysses ned. Som teenage-pige hvor mor og far hver har travlt med hver deres "nye" familier, forestiller jeg mig at det kan være svært at finde sin plads. Jeg tænker også at der er en god chance for at der stikker mere under end "bare" knas med stedmor.

Hun skal opleve at hun er en vigtig prioritet og at hendes psykiske problemer tages alvorligt.

Få hjælp til hende - hellere i dag end i morgen. Du må finde energien frem fra gemmerne selvom den halter. Hun har ufattelig meget brug for dig lige nu.

Alt det bedste til jer

Anonym skriver:

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

 

Jeg tænker du skal tage selvskaden alvorligt, dvs. Det handler om mere eller noget mere grundlæggende end surhed/ikke kunne lide at besøge far. Hun projekterer det hen på noget dejligt konkret, noget der kan ændres på lige nu og her. 

Det kan godt være man skal føje hende, måske skal man ikke - det vil jeg slet ikke spille klog på. Men jeg vil sige du skal have vejledning lige nu, vejledning af nogle som tør kloge sig - tag kontakt med landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade og få råd og vejledning.

og så ros dig selv for at være så god en mor så du har opdaget det og din datter vil tale med dig om det

Fra og med i morgen skal du finde en psykolog til hende der har forstand på at skære i sig selv. 

Så skal du have en god snak med din x mand omkring det hele.

og se hvad der sker for som tiden går skal både du og hendes far sikket med til den psykolog så i for et indblik mere i hvad det sker

sendet en kæmpe krammer 

Hun er i en alder hvor hun selv bestemmer hvor meget hun vil se sin far, det måtte vi vist fra vi var tolv år, kan jeg huske noget om.

Selvom det''kun'' er hver 14. Dag hun er der, betyder det hele verden for hende, hvis hun ikke trives, tro mig! Det en frygt der sidder i én de 14 dage man ikke er der.

En psykolog vil være en god idé, hvis hun selv et med på den, ellers hjælper det ikke. Men åben kommunikation er nok det vigtigste, så hun har et sted at komme af med tankerne og følelserne. Det en hård tid også fordi hun er teenager hvor hun skal finde sin egen identitet

Anonym skriver:

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

 

Det er rigtig vigtigt du lytter til din datter og viser hende forståelse, kærlighed og respekt i denne situation. Når hun skærer i sig selv er det fordi hun ikke kan rumme følelserne indeni længere og hun har brug for at få dem ud. Det er så ufattelig forløsende. Jeg gjorde det selv fra jeg var 14-15 år til ca 21 år. 

Jeg tror det er vigtigt at du tager en snak med hendes far og så skal I for hendes skyld, iforhåbentlig en kort periode , føje hende med samværet. Hun er så stor nu, at jeg vil mene det er okay hun er medbestemmende. 

Jeg ønsker jer alt det bedste og håber inderligt at din datter kommer af med trangen til at skære. 

Anonym skriver:

Åh gud, troede aldrig dette skulle overgå mig. Jeg opdagede i går til min store skræk at min datter på 14 år, har omkring 20-30 snitsår i sin arm. 

Jeg blev selvfølgelig chokeret og rigtig rigtig ked af det. Jeg føler virkelig at jeg er fejlet som mor,og lige nu føler jeg mig som den største fiasko i hele verden! 

Vi fik en god snak. Hun siger at hendes problem ligger i at hun ikke har lyst til at besøge sin far - eller nærmere sin stedmor. Hun besøger sin far hver anden weekend, så det er ikke fordi det er en helt masse hun er der. Hun siger at hendes stedmor hele tiden er efter hende, og at hendes far og stedmor skændes hele tiden, og hun kan ikke lide at være der. For ca. et år siden fik vi lavet 7/7 ordning om til hver anden weekend. Nu vil min datter gerne have lavet ordningen om til at hun bare kan besøge sin far når hun har lyst, altså mindre end hver anden weekend. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg synes det er frygtelig synd for både hende og ham. Hendes far er en virkelig god far, og tidligere har hun også værste rigtig glad for sin stedmor, så jeg ved faktisk ikke helt hvad der går galt lige nu. 

Jeg ane ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig virkelig magtesløs. 

Min nye mand og jeg venter vores første barn sammen om mindre end en måned, og det her tapper mig virkelig for energi, og gør mig utrolig usikker på mig selv. 

Nogen gode råd?

 

Ja, det er et chok at opdage, jeg kan følge dig helt. Min den store på 19 år er desværre også selvskadende, ( dog af nogle helt andre grunde) . Som jeg har lært det efterhånden, er der mere i det " end hvad de siger det er" og noget der stikker dybere ind . Du må meget gerne skrive til mig privat

Jeg har tidligere brugt selvskade meget, men har ikke lyst til at skrive i et åbent forum om det. Du må meget gerne skrive til mig