Hej. Jeg vil da forsøge at svare, nu når der er tid og ro i hjemmet med to sovende drenge 
De spørgsmål du stiller er nogen jeg ofte stiller mig selv hvis jeg føler at tingene løber lidt af sporet. Vores liv forandre sig konstant i form af flere børn, børnenes alder og dermed nye udfordringer som forældre, venskaber, familierelationer mm. Jeg har to dejlige drenge på henholdsvis 4 år og 8 måneder. Jeg venter nu mit tredje barn med min mand, som jeg har været sammen med siden jeg var 16 år. Min mand min klippe, min støtte, min fortrolige og min bedste ven. Så når du spørger, hvad der giver mening i mit liv vil jeg sige de mennesker jeg selvvalgt omgiver mig med. Min mand, mine børn, mine forældre, svigerforældre, søskende, veninder mm. Jeg bliver som person bekræftet i livets glæder gennem forskellige relationer med mennesker omkring mig. Alt fra min store drengs kram når han bliver hentet i børnehaven, smilet fra min 8 måneder gammel søn mens han er smurt ind i øllebrød fra top til tå, kærligheden fra min mands blik, varmen i min svigermors knus når vi ses, glæden i min 98 årig Oldemors stemme da hun fik at vide at hun skal være Tipoldemor for tredje gang, og jeg kan fortsætte. Det der giver mit liv meninger er de små ting i dagligdagen. Og det at vi gør os umage for at hjælpe hinanden og vise at vi holder af hinanden.
Hvornår jeg lykkes, er måske et svære spørgsmål, da jeg definere det at lykkes som noget målrationel. Jeg har som kvinde, mor, hustru, kollega, veninde, søster, datter mm. en del forskellige kasketter hvor forskellige individer og jeg selv har forventninger til min adfærd og rolle i de opgaver, relationer der findes. Som studerende følte jeg at jeg lykkedes hvis jeg fik god karakter til eksamen. Som kollega lykkedes jeg ved at gøre mit arbejde på bedst vis, støtte mine kollegaer og tage del i det kollektive ansvar med, at alle skal have det godt på arbejdspladsen. Men generelt som person føler jeg, at jeg lykkes når jeg formår at agere udfra de kriterier jeg sætter for mig selv og de værdier jeg prioritere som individ. Såsom at være ærlig, nærværende, omsorgsfuld, retfærdig, næstekærlig mm. Det er en balancegang i en presset hverdag med 2, snart 3 børn, at være tro mod sine værdier men det er noget jeg væger højt. Også da det er værdier jeg gerne vil viderebringe til mine børn.
De ting der gør hverdagen svær for mig, min familie og som skaber konflikter der kan holde mig vågen om natten er konflikter internt i min familie. Min mand og jeg er meget ens og forstår hinandens tanker. Dette gør sig desværre ikke gældende med vores forældre eller søskende, som tit er meget dominerende, konfliktsøgende, temperaments fyldte og nogen værre brokhoveder. Bare det at skulle holde fødselsdag for min 4 årig er et puslespil, da alle har krav til hvornår, hvordan og med hvem de gider holde fødselsdag med (skilsmissefamilie på min side af familien). Og julen er svær, da vi jo ikke kan være alle steder. Lige præcis konflikter omkring juledagene kan holde mig vågen om natten. Jeg vil så gerne gøre alle tilfredse, men jeg har lært, gennem mange års hårde erfaringer, at det er vigtigst at jeg, mine børn og mand er glade og nyder hinanden og julen. Så er resten af familien anden prioritet. Dette er ikke blevet velmodtaget af vores familier, hvor min søster nægtede at deltage i min fødselsdag i år, da jeg ikke kom på hendes fødselsdag den 23. december, hvilket jeg troligt har taget fri til og gjort hele hendes liv. Sidste jul var jeg dog højgravid med bækkenløsning, så kunne ikke deltage da hun bor langt væk og jeg ikke kunne sidde i en bil. Det er gør mig vred er smålighed og egoisme, som min søster virkelig formåede at skildre ved at blive væk på min fødselsdag, en lørdag, uden at melde fra inden.
Men jeg har lært at man ikke skal hænge fast i det negative, da det kun er en ond spiral at komme ind i. At se glasset som halv fyldt og prøve at rette sine tanker i denne retning er en god øvelse og giver en bedre livskvalitet.
Vores hverdagsliv ser jeg ikke som presset, da jeg er på barsel og har tiden til mine børn. Min mand, som er idrætspædagog, har valgt at arbejde deltid i hans børnehave, så han har mere tid til hans børn. Så vi har en del timer sammen med vores børn begge to og nyder dem nu når de er små. Vores familie bor et stykke væk, så dem ser vi ikke til dagligt, hvilket nok er heldigt, da jeg hurtig kan få nok af deres negativitet.
Jeg håber jeg har svartet på noget af det du har brug for. Det er svært at skildre sit liv på den måde, da der jo altid er ligger mere bag det man kan formulere på skrift.
Held og lykke med opgaven!
