Hej.
Jeg har en datter (nr.2 i en børneflok på 3) på 3,7 år. Hun er motorisk, sprogligt, intellektuelt osv. hvor hun skal.
Men hvis hun ikke får tingene som hun gerne vil have det, eller hvis hun ikke vil gøre som vi siger, kan hun blive rigtig gal og skriger ret voldsomt. Hun gentager ofte det samme igen og igen og begynder efter noget tids diskussion, at bede om at blive trøstet. Jeg siger, jeg gerne vil trøste hende, når hun stopper med at skrige. Hun siger skrigende, at hun er stoppet og vil trøstes og jeg gentager mig selv. Hun stopper først når jeg enten trøster hende eller hun har raset tilpas meget ud.
Det frustrerer mig, at jeg skal trøste hende når hun bliver så gal over f.eks. en lille ting hun ikke har fået, som hun ville.
Hendes far kører en mere (i mine øjne) "hård" pædagogik, med f.eks. hvis du ikke rydder det op smider jeg det ud, hæver stemmen eller tæller til ti, hvilket ofte får hende til at stoppe, men så er det kørt højt op.
Vi kan desværre begge to få råbt af hende, når hun har haft flere ture samme dag eller hvis vi er trætte og pressede, hvilket vi godt er klar over ikke er godt. Men hun er ikke nem at komme igennem til i disse situationer.
Har du mon en anden ide til hvordan vi kan takle situationen, når hun går i selvsving og skriger? Det frustrerer og påvirker hele familien meget.
Hun er ligeledes lidt mærkeligt af hendes alder inde i en periode, hvor hun putter alt i munden, legetøj, tusser, bøger m.m.
Jeg håber beskrivelsen er nogenlunde til at forstå.
Mvh. Henriette
Lindas svar
Kære Henriette
Jeg kan godt forstå dine frustrationer, når din datter fortsætter med at skrige og ikke er til at nå, selvom I forsøger at vise hende omsorg og almindelig fornuftig pædagogik.
I forhold til, når opdragelsen bliver svær vil jeg henvise til mine artikler på min hjemmeside, som du finder her.
Jeg hører lidt en datter der råber på kærlighed og opmærksomhed bag hendes adfærd. Du ved selv bedst om dette giver mening. Men nr. 2 ud af 3 i en børneflok er ofte den der FØLER sig mest overset. Og hendes reaktion, hvor hun kun meget svært kan rive sig selv ud af affekt og skriger vidner om store følelser og protester, som ofte hænger sammen med et ønske det modsatte: Nemlig nærvær og forståelse.
Kender du bogen: ” Børnenes 5 kærlighedssprog”. Jeg kan rigtig godt anbefale den! Ifølge forfatterens teorier er der 5 måder at ”forstå” og ”tale” kærlighed til andre: Tid til hinanden, fysisk berøring, gaver, anerkendende ord og tjenester (at blive hjulpet). Problemet er ofte, at vi forældre kommer til at tale ”vores eget” kærlighedssprog snarere end barnets. Så hvis din datters kærlighedssprog fx er fysisk berøring, og du har et andet ”sprog” at tale kærlighed til hende på. Så overser du let, at du faktisk insisterer på, at hun skal være på en bestemt måde for at måtte få kærlighed gennem fx et knus. På den måde kommer du til at sætte betingelser for kærligheden – og i den kontekst giver det god mening, at hun er ude af sig selv. Overvej om der kunne være noget om snakken. Vi taler og hører ikke altid det samme, når vi forsøger at vise andre kærlighed.
Når du skriver at hun selv siger ”at hun er klar”, selvom hun stadig er meget oprørt, så overvej om det er hendes måde at sige: ”Jeg har givet mig, nu er jeg klar til at gøre som du siger”, selvom hun stadig er helt oppe at køre. Hvad ville der ske, hvis du lyttede nøje til et hun bad dig gøre og så gjorde det? Også selvom det ikke virker ”retfærdigt” i voksenører.
Det sidste du nævner om underlig opførsel med at sutte på tingene er tydelige tegn på at hendes mange strategier ikke virker for tiden, og at hun er under så meget pres indvendig at hun ’bliver lille igen’ så at sige. Dette er et tegn på at verden er for svær og hård lige nu og at hun har brug for omsorg. Når børn ”regredierer” (som det også kaldes) i nogle situationer, så må vi voksne stoppe med at sætte ”rimelige” krav og i stedet sætte ”alderssvarende” krav: At sutte på ting er baby stadie – og babyer skal trøstes, holdes om, vugges og nurses meget mere end større børn. Det er den eneste vej hun kan blive ”stor igen” og få modet til at være sin egen alder.
Men når alt dette er sagt, så svinger al udvikling, og der VIL bare være faser der er sværere for små børn at komme igennem end andre. Fat mod og vær tålmodige!
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
