Det her lyder nok underligt, men jeg mangler virkelig noget familie. Ikke sådan i den genetiske forstand, men mere det at føle mig en del af noget. Min egen familie, forældre, søskende osv, har valgt mig fra. De kan ikke lide mig. Det er hårdt, men det er ok. Jeg er, sjovt nok, heller ikke synderligt begejstret for dem.
Jeg har altid flyttet meget rundt og har derfor ikke mange tætte venner og de jeg har, kan jeg godt mærke på, at de har meget mindre brug for mig end jeg har for dem. Det er så hårdt altid at føle sig som den ingen kan lide, eller som hende der er nem at vælge fra.
Jeg er alene med barn på knap 2 år. Jeg har brug for at være en del af noget. Ikke en forening, og ikke café-veninder, men nogen man kan regne med, i tykt og tynd. Nogen som strækker sig langt for mig - og som vi kan gøre det samme for.
Men kan man det? Kunne være fedt hvis der fandtes noget ala scientologi eller Faderhuset minus alt det psykopatiske og kun fokuserede på fællesskab og at ingen skal være alene.
Håber der er nogen der kan følge hvad jeg mener og måske har et godt råd. For jeg har det virkelig ikke særlig godt.
Anmeld
Citér