Føler mig handlingslammet..

Jeg er nu på barsel med mit andet barn og selvom jeg nyder tiden langt mere end med den første (hvor jeg brugte al tiden på at få baby til at sove), så finder jeg mig selv flere gange hver dag i en situation hvor jeg i stedet for at få gjort noget af alt- det jeg gerne vil (husprojekter, gå i haven, købe tøj til ungerne) så "venter" jeg på at baby vågner fra sine lure. Nogle gange sover h*n godt og længe, men andre gange knap så godt og skal hjælpes videre i søvnen. Og i stedet for at nyde at nu er der en halv time, hvor jeg kan gøre noget jeg gerne vil, så ender jeg på sofaen i venteposition. Og når jeg så endelig får mig taget sammen til at være aktiv så ender det med de huslige gøremål som ikke kan udskydes (tøjvask, opvask os ). Jeg føler jeg holder hjemmet i drift men uden "kulør" i form af de ting som gør mig glad.

Er der nogen der har det som mig? Gode råd? Og ja "tag dig sammen" er et godt råd, men af en eller anden årsag ikke ret let for mig at følge.

Anonym skriver:

Jeg er nu på barsel med mit andet barn og selvom jeg nyder tiden langt mere end med den første (hvor jeg brugte al tiden på at få baby til at sove), så finder jeg mig selv flere gange hver dag i en situation hvor jeg i stedet for at få gjort noget af alt- det jeg gerne vil (husprojekter, gå i haven, købe tøj til ungerne) så "venter" jeg på at baby vågner fra sine lure. Nogle gange sover h*n godt og længe, men andre gange knap så godt og skal hjælpes videre i søvnen. Og i stedet for at nyde at nu er der en halv time, hvor jeg kan gøre noget jeg gerne vil, så ender jeg på sofaen i venteposition. Og når jeg så endelig får mig taget sammen til at være aktiv så ender det med de huslige gøremål som ikke kan udskydes (tøjvask, opvask os ). Jeg føler jeg holder hjemmet i drift men uden "kulør" i form af de ting som gør mig glad.

Er der nogen der har det som mig? Gode råd? Og ja "tag dig sammen" er et godt råd, men af en eller anden årsag ikke ret let for mig at følge.

Åhhh ja, det kender jeg godt! Man bliver NØDT til at VENTE på at barnet vågner! Og hvor er det dog åndssvagt Jeg tænker, at det er en erfaring du har gjort dig fra 1. barn og som holder ved! En strategi du benytter dig af...for den kender du! Du skal BESLUTTE dig for, at det skal du ikke mere! Sæt dig nogle mål, som du VIL have udført ifb. med barnets lur...Du må tro på, at dit barn sover dejligt (og forhåbentligt længe) så du kan få lidt fra hånden

SAL skriver:

Åhhh ja, det kender jeg godt! Man bliver NØDT til at VENTE på at barnet vågner! Og hvor er det dog åndssvagt Jeg tænker, at det er en erfaring du har gjort dig fra 1. barn og som holder ved! En strategi du benytter dig af...for den kender du! Du skal BESLUTTE dig for, at det skal du ikke mere! Sæt dig nogle mål, som du VIL have udført ifb. med barnets lur...Du må tro på, at dit barn sover dejligt (og forhåbentligt længe) så du kan få lidt fra hånden

Det tror jeg du har ret i. Og jeg kan jo se at det ligeså stille transformerer sig til en form for ugidelighed hvor jeg heller ikke passer godt på mig selv ift kost, motion osv. Synes bare det er svært at forstå at et relativt fornuftigt og handlekraftigt menneske (det regner jeg mig selv for at være) kan ryge i den helt anden grøft og selvom jeg siger til mig selv at i morgen skal være anderledes, så finder jeg en forklaring på hvorfor det ikke lige blev sådan.

Anonym skriver:

Jeg er nu på barsel med mit andet barn og selvom jeg nyder tiden langt mere end med den første (hvor jeg brugte al tiden på at få baby til at sove), så finder jeg mig selv flere gange hver dag i en situation hvor jeg i stedet for at få gjort noget af alt- det jeg gerne vil (husprojekter, gå i haven, købe tøj til ungerne) så "venter" jeg på at baby vågner fra sine lure. Nogle gange sover h*n godt og længe, men andre gange knap så godt og skal hjælpes videre i søvnen. Og i stedet for at nyde at nu er der en halv time, hvor jeg kan gøre noget jeg gerne vil, så ender jeg på sofaen i venteposition. Og når jeg så endelig får mig taget sammen til at være aktiv så ender det med de huslige gøremål som ikke kan udskydes (tøjvask, opvask os ). Jeg føler jeg holder hjemmet i drift men uden "kulør" i form af de ting som gør mig glad.

Er der nogen der har det som mig? Gode råd? Og ja "tag dig sammen" er et godt råd, men af en eller anden årsag ikke ret let for mig at følge.

Jeg kender det godt - det bliver ikke nemmere med tre børn, men det betyder jo ikke det ikke er svært med nr. 2.

Har aldrig selv knækket koden, der er jo altid noget man skal 

Anonym skriver:

Det tror jeg du har ret i. Og jeg kan jo se at det ligeså stille transformerer sig til en form for ugidelighed hvor jeg heller ikke passer godt på mig selv ift kost, motion osv. Synes bare det er svært at forstå at et relativt fornuftigt og handlekraftigt menneske (det regner jeg mig selv for at være) kan ryge i den helt anden grøft og selvom jeg siger til mig selv at i morgen skal være anderledes, så finder jeg en forklaring på hvorfor det ikke lige blev sådan.

 

Ja, det er jo den berømte onde cirkel! Du skal arbejde med dine tanker - it´s all in your head

Anonym skriver:

Jeg er nu på barsel med mit andet barn og selvom jeg nyder tiden langt mere end med den første (hvor jeg brugte al tiden på at få baby til at sove), så finder jeg mig selv flere gange hver dag i en situation hvor jeg i stedet for at få gjort noget af alt- det jeg gerne vil (husprojekter, gå i haven, købe tøj til ungerne) så "venter" jeg på at baby vågner fra sine lure. Nogle gange sover h*n godt og længe, men andre gange knap så godt og skal hjælpes videre i søvnen. Og i stedet for at nyde at nu er der en halv time, hvor jeg kan gøre noget jeg gerne vil, så ender jeg på sofaen i venteposition. Og når jeg så endelig får mig taget sammen til at være aktiv så ender det med de huslige gøremål som ikke kan udskydes (tøjvask, opvask os ). Jeg føler jeg holder hjemmet i drift men uden "kulør" i form af de ting som gør mig glad.

Er der nogen der har det som mig? Gode råd? Og ja "tag dig sammen" er et godt råd, men af en eller anden årsag ikke ret let for mig at følge.

Hej 

Vil lige starte med at sige, hvor kan jeg bare genkende meget af det du skriver! Tror det er mere end almindeligt, når man går fra 3 til 4  Personligt er jeg kommet til en accept af, at sådan ser tingene ud lige nu og det er ok. Dog er det klart, at hvis du ikke har det godt med det og gerne vil have der skal ske en ændring, så må der handles. 
Et godt råd kunne være at starte i det små, da det er forfærdeligt svært at ændre ens vaner, som du nok ved. Tænk bare på, hvor svært det kan være at lave kostændringer fra den ene dag til den anden fx. 
Start med at gøre én af de ting du gerne vil i løbet af en dag. Det kunne være at gå i haven, måske bare i 10 min.. Sæt evt. et æggeur, så virker det mere overkommeligt at få det gjort og lur mig om ikke du ender med at være i haven mere end 10 min. når først du er kommet derud  

En anden idé kunne være at lave en fast aftale med en veninde, fx. om en gåtur én gang om ugen (hvis det er dét du trænger til). Jeg har erfaret det er væsentligt nemmere at komme op af sofaen, når der er nogen der venter én. Så det kunne måske også være en hjælp.

Mht. husprojekter som du skriver, så ved jeg selvfølgelig ikke, hvad det er for nogle projekter du har i tankerne, men er det at male vinduesrammer, sætte tapet op på børneværelset eller noget i den dur, så vil jeg næsten sige til dig: GLEM DET. Tiden til den slags skal nok komme igen. Det ER altså kun for en periode du har så lille et barn som nu og overvej lige, om det rent faktisk er så vigtigt, at lave de projekter lige nu eller om der sker noget ved at vente  Husk på, dét der giver uro og stress, er alt det man synes man skal nå, men ikke når. Prøv at vende det hele lidt på hovedet. I stedet for at tænke "Årh jeg nåede kun at vaske én maskine tøj i dag", så tænk "Hey, jeg NÅEDE at vaske en maskine tøj i dag!"  Det er faktisk ret vildt, hvor stor en betydning vores måde at tænke på, har for vores humør! 

Håber det giver mening og mine tanker sætter lidt stof til eftertanke 

På alle mine barsler har jeg haft tusind ideer, en milliard projekter, en masse drømme og jeg har nået ikke en gang 1 procent, og så den første måned tilbage på arbejde så har jeg så nået 80% af alt det der lå og ventede.

Jeg ved det ikke, tempoet gik ned, en lille tanke, en plet på væggen, en ide om at jeg skulle også kunne pludselig fylde mit univers i en time og når timen var gået var intet sket altså på undtagelse af jeg måske havde fået ondt et sted i kroppen af at sidde så meget stille �� nå ja og så var der en barsel hvor jeg trillede gange en milliard, men jeg kunne jo stadig have nået noget på et andet tidspunkt. 

i min sidste barsel der vidste jeg det var den sidste, kendte rumlen og valgte i stedet at nyde at jeg havde tid til bare at kigge på en plet en time, nyde tempoet var faldet drastisk. 

Paddehatten skriver:

Hej 

Vil lige starte med at sige, hvor kan jeg bare genkende meget af det du skriver! Tror det er mere end almindeligt, når man går fra 3 til 4  Personligt er jeg kommet til en accept af, at sådan ser tingene ud lige nu og det er ok. Dog er det klart, at hvis du ikke har det godt med det og gerne vil have der skal ske en ændring, så må der handles. 
Et godt råd kunne være at starte i det små, da det er forfærdeligt svært at ændre ens vaner, som du nok ved. Tænk bare på, hvor svært det kan være at lave kostændringer fra den ene dag til den anden fx. 
Start med at gøre én af de ting du gerne vil i løbet af en dag. Det kunne være at gå i haven, måske bare i 10 min.. Sæt evt. et æggeur, så virker det mere overkommeligt at få det gjort og lur mig om ikke du ender med at være i haven mere end 10 min. når først du er kommet derud  

En anden idé kunne være at lave en fast aftale med en veninde, fx. om en gåtur én gang om ugen (hvis det er dét du trænger til). Jeg har erfaret det er væsentligt nemmere at komme op af sofaen, når der er nogen der venter én. Så det kunne måske også være en hjælp.

Mht. husprojekter som du skriver, så ved jeg selvfølgelig ikke, hvad det er for nogle projekter du har i tankerne, men er det at male vinduesrammer, sætte tapet op på børneværelset eller noget i den dur, så vil jeg næsten sige til dig: GLEM DET. Tiden til den slags skal nok komme igen. Det ER altså kun for en periode du har så lille et barn som nu og overvej lige, om det rent faktisk er så vigtigt, at lave de projekter lige nu eller om der sker noget ved at vente  Husk på, dét der giver uro og stress, er alt det man synes man skal nå, men ikke når. Prøv at vende det hele lidt på hovedet. I stedet for at tænke "Årh jeg nåede kun at vaske én maskine tøj i dag", så tænk "Hey, jeg NÅEDE at vaske en maskine tøj i dag!"  Det er faktisk ret vildt, hvor stor en betydning vores måde at tænke på, har for vores humør! 

Håber det giver mening og mine tanker sætter lidt stof til eftertanke 

Åh du har så ret.. Jeg tror simpelthen mit hoved tænker "jeg har masser af tid. Det er nu jeg skal nå det hele", men med en lille baby har man jo ikke masser af tid.

Tak for indsparket. Jeg vil prøve at nyde tiden i stedet og så acceptere tingenes tilstand.

lineog4 skriver:

På alle mine barsler har jeg haft tusind ideer, en milliard projekter, en masse drømme og jeg har nået ikke en gang 1 procent, og så den første måned tilbage på arbejde så har jeg så nået 80% af alt det der lå og ventede.

Jeg ved det ikke, tempoet gik ned, en lille tanke, en plet på væggen, en ide om at jeg skulle også kunne pludselig fylde mit univers i en time og når timen var gået var intet sket altså på undtagelse af jeg måske havde fået ondt et sted i kroppen af at sidde så meget stille �� nå ja og så var der en barsel hvor jeg trillede gange en milliard, men jeg kunne jo stadig have nået noget på et andet tidspunkt. 

i min sidste barsel der vidste jeg det var den sidste, kendte rumlen og valgte i stedet at nyde at jeg havde tid til bare at kigge på en plet en time, nyde tempoet var faldet drastisk. 

Ja og det er netop det at tempoet er helt anderledes der snyder. For normalt på job har jeg mega travlt og mange deadlines (og når det hele), men nu hvor jeg bare har masser af tid, så er det lidt for nemt at tænke "det når jeg i morgen". Og så har jeg lagt mærke til, at de ting jeg ønsker at nå alle står på listen over "når jeg en dag har 25 timer i døgnet så vil jeg helt sikkert..." og måske jeg bare skal erkende at der er en årsag til at de står på den liste - at de ikke er så vigtige som jeg nu bilder mig ind. Og du har ret - hvornår får jeg nogensinde muligheden for at lave ingenting igen? 

Anonym skriver:

Jeg er nu på barsel med mit andet barn og selvom jeg nyder tiden langt mere end med den første (hvor jeg brugte al tiden på at få baby til at sove), så finder jeg mig selv flere gange hver dag i en situation hvor jeg i stedet for at få gjort noget af alt- det jeg gerne vil (husprojekter, gå i haven, købe tøj til ungerne) så "venter" jeg på at baby vågner fra sine lure. Nogle gange sover h*n godt og længe, men andre gange knap så godt og skal hjælpes videre i søvnen. Og i stedet for at nyde at nu er der en halv time, hvor jeg kan gøre noget jeg gerne vil, så ender jeg på sofaen i venteposition. Og når jeg så endelig får mig taget sammen til at være aktiv så ender det med de huslige gøremål som ikke kan udskydes (tøjvask, opvask os ). Jeg føler jeg holder hjemmet i drift men uden "kulør" i form af de ting som gør mig glad.

Er der nogen der har det som mig? Gode råd? Og ja "tag dig sammen" er et godt råd, men af en eller anden årsag ikke ret let for mig at følge.

Måske har du bruge at sidde i sofaen. 

Jeg var omvendt under min barsel. Når baby sov, kunne jeg høre sundhedsplejersken, veninder og min mor sige, at så skulle jeg også sove eller slappe af. Men det gjorde jeg ikke. Jeg malede møbler, syede gardiner, puder, bamser, hele babys garderobe, voksi-betræk, køkkererede spændende og eksperimenterende retter til fryseren osv. Blev faktisk ret stresset over det, og i dag fortryder jeg at jeg ikke bare havde ladet være. Nydt de stille stunde med hvil og bad, og haft mere energi til de babys vågne stunder. Det gør jeg næste gang.