Drømmekage
Ingredienser:
(Opskrift til 1 bradebande)
Dej:
375 g smør,
375 g sukker,
8 æg,
475 g mel,
10 g bagepulver,
2 stænger vanille,
1,5 dl kærnemælk,
100 g kokosmel
Topmasse:
3/4 dl vand,
1 1/2 tsk. nescafé,
150 g smør,
150 g kokosmel,
300 g brun farin,
75 g sirup
Fremgangsmåde:
Dej: Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene lidt efter lidt. Mel, vanille og bagepulver blandes og røres i. Til sidst vendes kærnemælk og kokosmel i.
Fordel dejen i en bradepande på 25x35 cm, beklædt med bagepapir. Bag i 35-40 minutter ved 180 grader.
Topmasse: Varm vandet i en gryde og opløs nescaféen heri. Tilsæt resten af ingredienserne og bland dem godt sammen over svag varme.
Massen fordeles over kagen og bages færdig i otte minutter ved 180-200 grader.
Anmeld