Er jeg bare uønsket eller hvad?

Kender det ALT for godt. Må jeg spørge hvor i landet du er fra?  ☺��

Der er også mange, der faktisk har det fint med at omgås familien frem for vennerne.

Har du nogen søskende?
Så kunne du fokusere på at opretholde jeres forhold til hinanden

Puha jeg kender følelsen alt for godt, desværre. Jeg har heller ikke nogen anelse om, hvorfor jeg altid er hende der ingen venner har, men jeg har desværre vænnet mig til det. 

Er der oprettet en grp på facebook om din by?

Det er der om Herning hvor jeg bor og jeg har lagt mærke til at der var nogen der søgte venner til hygge ,brætspil og snak og der var en pæn del der meldte sig.

Du er ikke alene om at have det sådan ,det gælder bare om at finde dem der har det som dig -

Så måske skulle du oprette sådan en grp hvis den ikke eksisterer i forvejen og så søge nogen der vil have socialt samvær :) 

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen ingen venner. Jeg savner virkelig (hvis man da kan savne noget man ikke har prøvet) nogle venner. Snakker ret godt med et par stykker fra skolen, men de har deres egne venner og ser slet ikke mig som en ven, selv om vi griner og snakker løs i skolen. Hvilket gør mig vildt trist. Jeg er sød og sjov synes jeg, går op i mit tøj og make up og ligner nok en ret alm ung kvinde i 20'erne. Jeg får altid folk til at grine og føle sig velkomne, invitere feks folk med i byen, ud og spise pizza efter skole, tilbyder at hjælpe med lektier hvis folk brokker sig over ikke at kunne finde ud af det (man bliver hurtig bedst i alle fag når man alligevel ikke har andet at lave derhjemme, bliver jo ikke just forstyrret af hverken SMS eller opkald fra nogen som helst) så hvorfor helvede, undskyld sproget, har jeg ingen venner? Ved godt at livet ikke forgår på facebook osv og bruger det egentlig kun til at pine mig selv, for når jeg kigger på alle andres profiler har de venner og veninder og familie der skriver løs. Og her sidder jeg. Kun en person skriver noget hvis jeg en sjælden gang smider noget derind. Min søster. Hvilket også bare gør mig ked af det. For hun er ligesom jeg i 20'erne, bare populær, har nok 10 bedste venner og veninder og tonsvis af kammerater, bekendte osv. Hvorfor kan folk ikke li mig? Hvorfor spørg ingen mig om jeg vil med ud? Hvorfor er der ikke en eneste fra skolen der har spurgt om mit nr, ansøgt mig på face når jeg kan se de fleste fra kassen alle er venner derinde? Hvad fanden er der i vejen med mig? Det gavner ikke ligefrem min selvtillid at hvor end jeg er i livet, vælger folk mig fra. Og hvor er det dog pisse kedeligt at være alene altid. Især i weekenden når alle andre skal ud. Øv! 

Jeg er selv 26 og er i samme båd har ingen venner 

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen ingen venner. Jeg savner virkelig (hvis man da kan savne noget man ikke har prøvet) nogle venner. Snakker ret godt med et par stykker fra skolen, men de har deres egne venner og ser slet ikke mig som en ven, selv om vi griner og snakker løs i skolen. Hvilket gør mig vildt trist. Jeg er sød og sjov synes jeg, går op i mit tøj og make up og ligner nok en ret alm ung kvinde i 20'erne. Jeg får altid folk til at grine og føle sig velkomne, invitere feks folk med i byen, ud og spise pizza efter skole, tilbyder at hjælpe med lektier hvis folk brokker sig over ikke at kunne finde ud af det (man bliver hurtig bedst i alle fag når man alligevel ikke har andet at lave derhjemme, bliver jo ikke just forstyrret af hverken SMS eller opkald fra nogen som helst) så hvorfor helvede, undskyld sproget, har jeg ingen venner? Ved godt at livet ikke forgår på facebook osv og bruger det egentlig kun til at pine mig selv, for når jeg kigger på alle andres profiler har de venner og veninder og familie der skriver løs. Og her sidder jeg. Kun en person skriver noget hvis jeg en sjælden gang smider noget derind. Min søster. Hvilket også bare gør mig ked af det. For hun er ligesom jeg i 20'erne, bare populær, har nok 10 bedste venner og veninder og tonsvis af kammerater, bekendte osv. Hvorfor kan folk ikke li mig? Hvorfor spørg ingen mig om jeg vil med ud? Hvorfor er der ikke en eneste fra skolen der har spurgt om mit nr, ansøgt mig på face når jeg kan se de fleste fra kassen alle er venner derinde? Hvad fanden er der i vejen med mig? Det gavner ikke ligefrem min selvtillid at hvor end jeg er i livet, vælger folk mig fra. Og hvor er det dog pisse kedeligt at være alene altid. Især i weekenden når alle andre skal ud. Øv! 

Du lyder bare så sød. Hvorfor du ikke har nogen venner ved jeg godt nok ikke. Hvor bor du henne? For jeg vil gerne være venner med sådan en person som du beskriver at du er ������

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen ingen venner. Jeg savner virkelig (hvis man da kan savne noget man ikke har prøvet) nogle venner. Snakker ret godt med et par stykker fra skolen, men de har deres egne venner og ser slet ikke mig som en ven, selv om vi griner og snakker løs i skolen. Hvilket gør mig vildt trist. Jeg er sød og sjov synes jeg, går op i mit tøj og make up og ligner nok en ret alm ung kvinde i 20'erne. Jeg får altid folk til at grine og føle sig velkomne, invitere feks folk med i byen, ud og spise pizza efter skole, tilbyder at hjælpe med lektier hvis folk brokker sig over ikke at kunne finde ud af det (man bliver hurtig bedst i alle fag når man alligevel ikke har andet at lave derhjemme, bliver jo ikke just forstyrret af hverken SMS eller opkald fra nogen som helst) så hvorfor helvede, undskyld sproget, har jeg ingen venner? Ved godt at livet ikke forgår på facebook osv og bruger det egentlig kun til at pine mig selv, for når jeg kigger på alle andres profiler har de venner og veninder og familie der skriver løs. Og her sidder jeg. Kun en person skriver noget hvis jeg en sjælden gang smider noget derind. Min søster. Hvilket også bare gør mig ked af det. For hun er ligesom jeg i 20'erne, bare populær, har nok 10 bedste venner og veninder og tonsvis af kammerater, bekendte osv. Hvorfor kan folk ikke li mig? Hvorfor spørg ingen mig om jeg vil med ud? Hvorfor er der ikke en eneste fra skolen der har spurgt om mit nr, ansøgt mig på face når jeg kan se de fleste fra kassen alle er venner derinde? Hvad fanden er der i vejen med mig? Det gavner ikke ligefrem min selvtillid at hvor end jeg er i livet, vælger folk mig fra. Og hvor er det dog pisse kedeligt at være alene altid. Især i weekenden når alle andre skal ud. Øv! 

Jeg er selv i starten af 20erne og fra midtjylland. Du må gerne skrive pb, hvis du lyster