Opdragelse og effektuering af "straf"

SandraXOXO skriver:

Min datter er 7 år og herhjemme er der ting man har ret til og som aldrig kan tages fra dem, såsom mad, kærlighed, en varm seng osv og så er der priviliger, såsom iPad, tv, dessert, at have venner på besøg osv og priviliger kan blive taget fra en hvis man feks kaster med ting eller generelt bare ikke hører efter. Og her var iPad priviliget også røget en uge væk hvis hun havde kastet med den og helvede skal næsten fryse over før jeg ville korte ugen ned. 

Tak for dit svar. Jeg har også besluttet mig for at stå ved mit ord. Skulle bare lige lufte tanken om jeg måske havde været for hård ved hende, fordi det er så sjældent hun ikke hører efter. 

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Jeg har også besluttet mig for at stå ved mit ord. Skulle bare lige lufte tanken om jeg måske havde været for hård ved hende, fordi det er så sjældent hun ikke hører efter. 

 

Hvis det er sjældent at dit barn ikke hører efter, så syntes jeg straffen er al for hård!

Min ærlige mening er, at børn ikke tager skade af (de lære faktisk af det), at deres forældre også lan ændre mening, så du kan altså godt nedsætte straffen, ved at forklare hende, at du jo også bare er et menneske, og derfor fik du sagt noget du ikke mente.

Jeg mener det er misforstået, at forældre ikke kan ændre mening eller "tabe ansigt" overfor deres børn, det lære dem netop, at alle kan overreagere, få sagt ting de ikke mener, og alle kan ændre mening ind imellem. På den måde lære de, at de selv ikke behøver være stædige, når de kan mærke det følelse forkert, de lære tilgivelsens magt, og de lære at forældre også begår fejl.

Er helt kommet i tvivl om jeg har gjort det rette og derfor spørger jeg jer...  

Mit skolebarn på snart 6 år er en bestemt dame og kan til tider blive meget sur på hendes mor, når der er noget hun ikke vil som jeg beder hende om. Her den anden dag sidder hun med iPad'en i min seng, hvor jeg beder hende gentagne gange om at komme i tøjet hvor tøsen siger nej flere gange og til sidst siger jeg så at jeg tæller til 10 ( det gør jeg tit, for så ved hun jeg mener det) og ellers tager iPad'en fra hende, der bliver hun sur og smider iPad'en i sengen. Jeg siger at det gør hun ikke en gang til, for så får hun ikke lov til at have iPad'en i en uge. Da vi begge er gode igen, snakker vi om at det er ok at blive sur på mig man skal bare ikke smide rundt med tingene, da de kan gå i stykker og jeg kan ikke lige købe nyt, hver gang noget går i stykker. I dag gør hun så det samme her til morgen og jeg siger at nu må hun ikke have iPad'en i en uge. Nu er det så om jeg bare skal korte det ned til et par dage og så hun kan få den igen i weekenden eller om det skal være en hel uge? For godt nok er hun godt med men tidsbegrebet har hun ikke helt styr på, så en uge vil jo være lang tid for sådan en bette størrelse. 

Jeg er personligt ikke meget til straf i opdragelse, men til der er konsekvenser der giver mening 

I den situation du beskriver giver det ikke for mig mening at man ikke må bruge IPad kl 15 onsdag fordi man mandag kl 7 ikke kunne finde ud af at tage tøj på.

Tilgengæld giver det mening at sige: jeg kan se vores morgenrutine ikke fungerer, så fra i morgen er det sådan at du først må bruge IPad når du er klar til at kunne gå: dvs. Du er i tøjet, du har spist morgenmad, redt hår og børstet tænder. Og jeg kan forstå det er svært at stoppe med spillet, derfor sætter jeg vækkeur/æggeur/timer eller hvad man har, og når den viser det så skal du slukke og tage sko/jakke på. Kan du ikke det så tager vi iPad væk om morgenen, for vi gider ikke være uvenner om morgenen.

når et lille pus ikke kan lægge fx iPad fra sig, så må vi voksne hjælpe. Jeg har også haft en trold der fik lov til IPad npr jeg var gået og han og storesøster skulle vente på at gå. Det betød opringninger hver dag med to frustrerede børn - jeg gav ikke en straf, men hjalp ved at sige: ingen spil om morgenen. Det gav mening for ham, og han godtagelsen det endda med en lettelse. Men ville aldrig udvide til ikke spil på et andte tidspunkt. Så mit råd er: lav aftaler der giver mening og lad være med at straffe...

I kan krydse af i en kalender når en dag er gået, så synliggør du tidsbegrebet. 

Men ja når du har sagt konsekvensen, så skal den overholdes 

Anonym skriver:

Er helt kommet i tvivl om jeg har gjort det rette og derfor spørger jeg jer...  

Mit skolebarn på snart 6 år er en bestemt dame og kan til tider blive meget sur på hendes mor, når der er noget hun ikke vil som jeg beder hende om. Her den anden dag sidder hun med iPad'en i min seng, hvor jeg beder hende gentagne gange om at komme i tøjet hvor tøsen siger nej flere gange og til sidst siger jeg så at jeg tæller til 10 ( det gør jeg tit, for så ved hun jeg mener det) og ellers tager iPad'en fra hende, der bliver hun sur og smider iPad'en i sengen. Jeg siger at det gør hun ikke en gang til, for så får hun ikke lov til at have iPad'en i en uge. Da vi begge er gode igen, snakker vi om at det er ok at blive sur på mig man skal bare ikke smide rundt med tingene, da de kan gå i stykker og jeg kan ikke lige købe nyt, hver gang noget går i stykker. I dag gør hun så det samme her til morgen og jeg siger at nu må hun ikke have iPad'en i en uge. Nu er det så om jeg bare skal korte det ned til et par dage og så hun kan få den igen i weekenden eller om det skal være en hel uge? For godt nok er hun godt med men tidsbegrebet har hun ikke helt styr på, så en uge vil jo være lang tid for sådan en bette størrelse. 

Hun er vel så gammel at du skal stå 100% ved det du siger.. ? Jeg ville holde en hel uge så ville hun også kunne se mor mener det, og tingene bliver ikke bare ophævet fordi det er weekend. 

lineog4 skriver:

Jeg er personligt ikke meget til straf i opdragelse, men til der er konsekvenser der giver mening 

I den situation du beskriver giver det ikke for mig mening at man ikke må bruge IPad kl 15 onsdag fordi man mandag kl 7 ikke kunne finde ud af at tage tøj på.

Tilgengæld giver det mening at sige: jeg kan se vores morgenrutine ikke fungerer, så fra i morgen er det sådan at du først må bruge IPad når du er klar til at kunne gå: dvs. Du er i tøjet, du har spist morgenmad, redt hår og børstet tænder. Og jeg kan forstå det er svært at stoppe med spillet, derfor sætter jeg vækkeur/æggeur/timer eller hvad man har, og når den viser det så skal du slukke og tage sko/jakke på. Kan du ikke det så tager vi iPad væk om morgenen, for vi gider ikke være uvenner om morgenen.

når et lille pus ikke kan lægge fx iPad fra sig, så må vi voksne hjælpe. Jeg har også haft en trold der fik lov til IPad npr jeg var gået og han og storesøster skulle vente på at gå. Det betød opringninger hver dag med to frustrerede børn - jeg gav ikke en straf, men hjalp ved at sige: ingen spil om morgenen. Det gav mening for ham, og han godtagelsen det endda med en lettelse. Men ville aldrig udvide til ikke spil på et andte tidspunkt. Så mit råd er: lav aftaler der giver mening og lad være med at straffe...

Også derfor straf er i anførselstegn... 

Vi har snakket om det, så hun også forstod hvorfor jeg sagde som jeg gjorde og hun vil stadig vente med at få iPad'en tilbage til på tirsdag, så det holder vi fast i og i morgen kommer hun med i køkkenet og hjælper med at smøre madpakken, så må vi se om det bliver en del af en ny og god morgenrutine.