Tusind tak for dit besyv :-)
Tænker også det faglige niveau vil højere på privat..
Men tænker også socialt.. Vil jo gerne at de kan rumme den brede befolkning og lærer at alle er lige.. Men må så være en opgave for os som forældre..
For mig var det faglige niveau en helt anden verden på Giersings. Jeg havde det dårligt i min gamle folkeskole og der var det lidt "yt" at klare sig godt og ville tingene. Vikarerne blev mobbet til nogle af dem græd, vores tysklærer kunne ikke styre klassen og generelt gik det bare ikke godt - det var så Tingløkkeskolen for ca 15-17 år siden, men den er vist blevet bedre med ny rektor.
Da jeg kom til Giersings oplevede jeg noget helt andet. Ikke fordi at alle eleverne var genier eller lavede lektier til alle timerne, men jeg synes alligevel at man kunne mærke at der var en anden forældreopbakning og forventninger fra hjemmet. Jeg steg fra 7-11 i tysk på 2 år og havde mulighed for at tage fransk som valgfag (som jeg også blev rigtig dygtig til) og generelt følte jeg ikke, at jeg skulle holde mig tilbage fagligt for at passe ind.
Med hensyn til det sociale, så synes jeg at det er ret blandet på Giersings. Vi havde nogle stykker, som gik der fordi de fik friplads, hvilket jo ikke signalerer overklasseforældre, og for mit vedkommende er min mor folkeskolelærer mens min far er selvstændig - så økonomisk set kommer jeg også fra et helt almindeligt hjem 
Jeg er måske lidt naiv ifht disfunktionelle familier og lignende, men jeg ser det ikke som en hindring i mit liv - jeg ved, at der findes børn som kommer fra "dårlige hjem" men det er ikke noget jeg har brug for at opsøge for at blive bedre bekendt med Danmarks skyggeside. Tværtimod er det noget, jeg gerne vil skåne mine børn for -også selvom de så kan mangle et såkaldt "socialt perspektiv". Et eksempel er en veninde jeg havde, da jeg gik på folkeskolen. Det har måske været i 5. klasse eller sådan noget. Hun boede i Dianavænget med sin søster, mor og stedfar. Havde været på børnehjem nogle gange osv. Vi begyndte at gå til ridning sammen (efter aftale med hendes mor naturligvis) og jeg var der, da den første rideskoleregning ankom - der blev råbt og skreget af min veninde og "hun kunne fandme selv få lov til at betale den - hvordan ville hun gøre det?!" Stedfaren smadrede krus og truede med at sende hende på børnehjem igen. Generelt lå der tit smadrede ting i deres lejlighed, så jeg tror ikke den slags var et særsyn for hende. Når min mor hentede mig, ville min veninde og hendes søster nogle gange gerne med, for "så kunne vi lige køre forbi Guldhornet (værtshus) for at se om deres mor var der." Meget trist, det hele. Det er først med voksenøjne at jeg kan se, hvor trist det egentlig er, og først for et par år siden har jeg fortalt mine forældre om oplevelsen - hvis mine forældre havde vidst, hvad jeg så når jeg var ved min veninde, havde de nok sendt en underretning afsted. Gavnede det min veninde at komme i et hjem med overskud og nybagt brød? Selvfølgelig gjorde det det - håber jeg. Personligt synes jeg (med voksnes øjne nu) at det var alt for tidligt at jeg blev bekendt med den slags familier, for jeg bekymrede mig meget for min veninde og hendes søster. Personligt er jeg så egoistisk, at jeg gerne vil skåne mine børn for den slags oplevelser - de må godt være i deres beskyttede barndomsverden så længe som muligt, også selvom det tildels er en illusion.
Det blev en længere smøre, men pointen er, at jeg ikke vil vælge skole ud fra at mine børn skal få et indblik i de lavere socialklasser. Det kan sagtens komme senere, og jeg har helt ærligt ikke lyst til at lægge børn til at være 1: prøvekaniner for skolereformer, eller 2: "gode eksempler" for dysfunktionelle familier, som kan give mine børn triste oplevelser, som sidder i dem meget længe.
Nu bor vi heldigvis i et område, hvor kommuneskolen har et rigtig godt ry - både udfra erfaringer fra veninder, der har gået der og fra nogle af vores venner, som er uddannede folkeskolelærere. Min kæreste er meget pro-kommuneskoler ud fra et ideologisk synspunkt, så kompromiset her er, at vores børn bliver skrevet op til Giersings, men vi giver kommuneskolen et forsøg inden vi evt. skifter til privatskole. Jeg håber (!) at det kommer til at fungere med kommuneskolen, da den ligger tæt på, hvilket ville give nem adgang til kammeraterne. Dog bor vi kun 7 km fra Giersings, så det er heller ikke helt galt. Min erfaring med Giersings er, at mange af eleverne bor lidt omkring i Odense eller lige uden for - dvs forældrene er vant til (og indstillede på) at børnene skal hentes og bringes mens de er yngre, ligesom man ikke har det eneste barn, som ikke bor lige ved siden af klassekameraterne (= det er ikke sådan at "alle de andre" leger sammen på vejen mens ens barn er det eneste, der er "udenfor")
Nå - det var et langt indlæg. Jeg håber du kan bruge lidt af det
