Ok at være skuffet?

Pris dig lykkelig for at han har forsøgt at glæde dig. Synes det er synd, at du kigger på det, på den måde. Livet er for kort til at blive skuffet over den slags ting . Værdsæt nuet. Han elsker dig og tænker på dig. Det er en gave i sig selv

Jeg elsker at købe gaver til min mand...

og i år fik han f.eks gaver for 2000 kr. 

MEN... Han er osse dårlig til at give mig gaver..

Jeg har f.eks snart fødselsdag, og jeg ved han endnu ikke har købt noget.. 

SÅ.. Derfor tog jeg igår i byen og shoppede en gave fra mig selv til mig selv!!! 

Så fik jeg præcis hva jeg manglede 

Men jeg er vant til ikke at ha forventninger til en gave.. Men den bedste gave han altid gir mig på min fødselsdag er masser af kærlighed 

De første år i mit forhold til min mand, gav han også nogle lidt mærkelige gaver... Èt år var det en kop kaffe i København, hvor han brugte tiden på at klage over at han var træt og hellere ville hjem og spille playstation, ét andet år var det et par hundrede kroner i en DSB pose og resten har jeg fortrængt - aldrig flag, et kort, eller noget som helst andet. På min 30 års fødselsdag, sagde han ikke engang tillykke. Jeg har altid gjort meget ud af hans fødselsdag, pyntet op, vækket med flag og sang, lavet lækker mad - både morgen, madpakke og aftensmad og brugt rigtig meget tid på at finde den perfekte gave. Og det er jeg jo selv uden om. Sidste år fik jeg alligevel lidt nok og købte en skjorte i H&M, som faktisk var meget pæn og han havde længe snakket om, at han manglede skjorter. Og så blev manden så skuffet, at han blev vred, rød i hovedet og skældte ud over at det ikke var et par Rayban solbriller (!?!) Så fødselsdags-morgenmaden endte i et skænderi og jeg fik fortalt, hvordan jeg oplevede det på min fødselsdag og var ret ked af det efterfølgende. Min sidste fødselsdag blev noget lidt andet, men det er af en eller anden grund bare svært for ham at fejre et andet menneske. Han tænker heller ikke bare tanken, at der skal købes en gave, når vi bliver inviteret til fødselsdag hos andre osv. Han elsker selv at blive fejret, forventer meget og bliver sur, når det ikke er dyre ting han får. Jeg gider det ikke, og det får han også at vide nu. Så pinligt at se ham opføre sig så forkælet og barnlig.

Min kæreste og jeg har et aftalt ca beløb som vi giver for. Så er vi ude ovre det med at den ene får for mere. Vi har også begge været på SU så havde en lidt stram økonomi. 

Anonym skriver:

Ja, jeg fandt min egen fødselsdagsgave  og med fandt mener jeg rent faktisk fandt! Manden har bare lagt den i skuffen uden at forsøge at gemme den.. Sidste år glemte han min fødselsdag og derfor ingen gave ( til trods for jeg havde gjort opmærksom på hvilken dag vi nærmede os) og i år får jeg så et gavekort til en tøjbutik på 300 kr.. og jeg har altså lige købt en trøje til ham til 500! Er det latterligt jeg bliver skuffet og måske en smule sur? Er måske lidt barnlig omkring det. Men jeg har bare glædet mig til en rigtig MIG-gave og det har jeg også nævnt overfor ham, da vi venter baby om 2 uger og synes selv jeg fortjener lidt lækkert til mig... det skal i øvrigt nævnes at min mand elsker (!!) At få gaver og vil blive ret skuffet hvis han aldrig fik nogen og jeg synes faktisk jeg forkæler ham rigtig godt, det er bare som om det aldrig kommer retur.. hvad synes i? 

Jeg ville mere være skuffet over at han havde glemt den, i det mindste har han husket det i år.

Men hvad er du skuffet over? At du har fået for mindre?? Hvorfor skal det komme an på beløbet? Bare fordi du har givet for 500, skal han så også? Gør du også det når du giver gaver?

At det fordi det er et gavekort? Han vil vel have at du kan forkæle dig med noget nyt tøj, men i stedet for at han køber noget forkert, har fået lavet et gavekort, så du selv kan vælge. Hvilket han vel synes er en MIG-gave.

Men hvis du synes der er så meget forskel, må du åbne munden.

Og så må du sige præcis hvad du ønsker dig(Når du siger mig-gave)

Ja, du må gerne være skuffet, men hvad er det præcis at du er skuffet over? Eller er du bare ved at være træt af hans forkælede opførsel?

Anonym skriver:

Ja, jeg fandt min egen fødselsdagsgave  og med fandt mener jeg rent faktisk fandt! Manden har bare lagt den i skuffen uden at forsøge at gemme den.. Sidste år glemte han min fødselsdag og derfor ingen gave ( til trods for jeg havde gjort opmærksom på hvilken dag vi nærmede os) og i år får jeg så et gavekort til en tøjbutik på 300 kr.. og jeg har altså lige købt en trøje til ham til 500! Er det latterligt jeg bliver skuffet og måske en smule sur? Er måske lidt barnlig omkring det. Men jeg har bare glædet mig til en rigtig MIG-gave og det har jeg også nævnt overfor ham, da vi venter baby om 2 uger og synes selv jeg fortjener lidt lækkert til mig... det skal i øvrigt nævnes at min mand elsker (!!) At få gaver og vil blive ret skuffet hvis han aldrig fik nogen og jeg synes faktisk jeg forkæler ham rigtig godt, det er bare som om det aldrig kommer retur.. hvad synes i? 

Ja, det er faktisk latterligt og barnligt. Latterligt, fordi at du samtidig skriver at du selv lige havde givet ham noget for 500,- kontra gavekortet til dig på 300,- og barnligt fordi at du forventer at gaven skal være gemt væk. Hvorfor kigge på den måde i hans ting? Du vidste forhåbentlig godt at det ikke var dig selv der har lagt den i skuffen.