Flytte langt væk med barn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.917 visninger
17 svar
71 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
4. august 2015

Anonym trådstarter

Hej

Jeg er i et langdistance forhold, og ønsker at flytte sammen med min kæreste.

Jeg har en datter på snart 5 år, og hendes far og jeg bor i hhv. Hundige og Ballerup. Så meget tæt på hinanden.

Men nu ønsker jeg at flytte med hende til Bornholm.

Jeg ved at hendes far ikke vil være med på ideen, og i værste fald søge bopælen over hende.

Mit spørgsmål lyder så om der er en reel risiko for at hendes far får bopælen over hende?

Planen er at flytte så det pasQser med hendes skolestart om et års tid da jeg ikke vil rykke hende ud af hendes institution. Derudover så vil jeg tage med hende til København hver anden weekend, og jeg betaler naturligvis al transporten begge weekender om måneden.

Hendes far har hende hver anden weekend, og så hver anden onsdag i 4 timer. Så det er "Kun" 4 timer hver anden uge han mister ved at vi flytter.

Det er givet at jeg naturligvis ikke tør flytte hvis der er risiko for at jeg mister bopælen over min datter!!

Men drømmen er virkelig at flytte derover i og med jeg kan få mit drømmejob, min kærestes job er der og vi kan få et dejligt og stort hus kontra en lille lejlighed i hovedstadsområdet.

Jeg er anonym aht min datters fars familie.

Hvad siger i?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

4. august 2015

ErDuHerIkkeSnart

Hej med dig

Sikke et svært spørgsmål - jeg skal forsøge at svare helt og aldeles på baggrund af mine egne holdninger. Det kan jo være at det kan give lidt stof til eftertanke. 

Jeg tror ikke som udgangspunkt at du vil risikere at miste bopæls-retten over din datter - og jeg mener at du rent juridisk er i din fulde ret til at gøre som du ønsker. Det må være fristende, når både kæreste, arbejde og boligmuligheder lokker. Med dette mener jeg, at jeg godt forstår hvor du gerne vil. 

Men så kommer det store "men" - for én ting er hvad du har lov til. Noget andet er hvad jeg synes at man kan være bekendt. Og jeg synes faktisk at det vil være rigtig synd for både din datter og hendes far, hvis du vælger at skille dem ad med så lang en afstand, uden at det er 110 % nødvendigt. 

Det er muligvis i teorien kun "fire timer om onsdagen" - men det betyder meget om man er tæt på hinanden - og én gang om ugen er også meget for en lille pige, som ellers må undvære sin far til hverdag. Om nogle år er hun stor nok til selv at ville kunne pendle lidt frem og tilbage mellem jer - og den mulighed og det valg, kommer du til at fratage hende.

Det er vildt uretfærdigt at dit liv ikke kan blive som du allerhelst vil have det - men det er i mine øjne konsekvensen af at få børn sammen med et andet menneske. I er bundet sammen for livet via din datter. Din datter kommer først - også før din nye kæreste, et større hus og en jobmulighed. 

Jeg håber at du finder den løsning, som er bedst for jer alle.

Kh Signe

Anmeld

4. august 2015

Mom

Profilbillede for Mom

Rent juridisk må du flytte hvorhen du vil med barnet indenfor landets grænser, når du er bopælsforældre, du skal blot varsle flytningen 6 uger inden.

Man kan så diskutere om det er retfærdigt overfor barn og far, at flytte SÅ langt væk..

Anmeld

4. august 2015

Valle81

Du må gerne, det kan ingen sætte sig imod, men du kan vist blive pålagt at stå for alle udgifter ift. transport ifm. samvær, da flytningen muligvis kan pådrage faderen væsentlige forhøjede udgifter ift. Afhentning/aflevering.

Anmeld

4. august 2015

alenemor42

Jeg kan så fortælle dig at der er stor sandsynlighed for at du mister bopælsretten hvis din ex mand søger den.

Jeg mistede bopælsretten over min datter da jeg flyttede fra Sjælland til Jylland hun var 6 år.

Der blev ikke kigget på andet end at bibeholde barnet i rammer det kender. .. institution, skole familie osv. Mit råd til dig er lad være..... det har store omkostninger for både dig og dit barn.

Du er velkommen til at skrive privat hvis du vil vide mere 

Anmeld

4. august 2015

SandraXOXO

Hvor lyder det fedt med Bornholm, stort hus og jobmuligheder og det hele, Bornholm er fantastisk. Men, og der er et stort men! Du har altså et ansvar lige der hvor du bor nu, din datter. Tror du hun tilgiver dig at du flyttede hende så langt væk som lille? Fratog hende muligheden for at se far en ganske almindelig onsdag. Fratog ham muligheden for at komme til skoleteater og danseopvisninger? Fratog hende muligheden for selv at kunne ta hjem til far. Fratog dem en mulighed for at være en familie. Før eller siden vil du aflyse samværd pga dit job, fordi du ikke orker rejsen, fordi hun ikke orker rejsen. De vil ses mindre og mindre. Den store afstand vil gøre det sværer at være far og datter og det kan du da ikke byde hende. Seriøst? 

Anmeld

4. august 2015

Abracadabra

Jeg ville synes, at det var RÆDSELSFULDT at være stavnsbundet til et lille geografisk område. Stakkels dig. 

Samtidig må man sige, at al statistik taler for, at dit kærlighedsforhold er mere kortvarigt end din datters forhold til sin far, hvorfor deres forhold skal plejes og passes mere og bedre. 

Du er voksen og kan bedre "tåle" et langdistanceforhold end din datter kan. 

Anmeld

5. august 2015

Anonym trådstarter

Tusind tak for alle jeres brugbare svar!

Jeg ville selvfølgelig aldrig bare flytte, og kun varsle seks uger i forvejen uden at snakke med hendes far først! Dét er klart..

Jeg synes det er en svær situation for alle parter, og er meget i vildledende..

Anmeld

5. august 2015

klmf

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i et langdistance forhold, og ønsker at flytte sammen med min kæreste.

Jeg har en datter på snart 5 år, og hendes far og jeg bor i hhv. Hundige og Ballerup. Så meget tæt på hinanden.

Men nu ønsker jeg at flytte med hende til Bornholm.

Jeg ved at hendes far ikke vil være med på ideen, og i værste fald søge bopælen over hende.

Mit spørgsmål lyder så om der er en reel risiko for at hendes far får bopælen over hende?

Planen er at flytte så det passer med hendes skolestart om et års tid da jeg ikke vil rykke hende ud af hendes institution. Derudover så vil jeg tage med hende til København hver anden weekend, og jeg betaler naturligvis al transporten begge weekender om måneden.

Hendes far har hende hver anden weekend, og så hver anden onsdag i 4 timer. Så det er "Kun" 4 timer hver anden uge han mister ved at vi flytter.

Det er givet at jeg naturligvis ikke tør flytte hvis der er risiko for at jeg mister bopælen over min datter!!

Men drømmen er virkelig at flytte derover i og med jeg kan få mit drømmejob, min kærestes job er der og vi kan få et dejligt og stort hus kontra en lille lejlighed i hovedstadsområdet.

Jeg er anonym aht min datters fars familie.

Hvad siger i?



Som jeg ser det, mister de ikke kun 4 timer om onsdagen. Din datter mister muligheden for at være tæt på sin far, at han kan komme til arrangementer på skolen og være en del af hendes dagligdag, på sigt muligheden for at se mere til ham i hverdagene når hun er stor nok til selv at tage en bus eller lignende. Var jeg far, så søgte jeg om bopæl hvis mit barn stod til at flytte så langt væk. Min veninde mistede både bopæl og det gode samarbejde med eks'en da hun ville flytte 200 km væk. Det fortryder hun inderligt i dag. Så tænk dig godt om inden du tager den beslutning på din datters vegne. 

Anmeld

5. august 2015

Anonym trådstarter

Nu skal det dog lige siges, at min datters fat ikke deltager i arrangementer og lignende på nuværende tidspunkt, og har aldrig gjort det..

Han er heller ikke interesseret i mere samvær og ferie på nuværende tidspunkt..

Men i har ret, det kan selvfølgelig ændre sig med årene..

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.