kærestens kammerat!

Mor og meget mere skriver:

Det er nok et spørgsmål om, hvordan man fortolker det skrevne. Jeg kan sagtens sige om nogen, at jeg er faldet pladask for ham, eller at jeg er helt vild med eller småforelsket i ham, uden at det betyder andet, end at jeg har sommerfugle i maven og synes, vedkommende er skøn. Men du har da ret i, det også kan være "kriminelt" - jeg synes bare, indlægget oser af uskyldig tihi-røde kinder-fnisen, men det kan jo selvfølgelig hænge sammen med, at jeg læser min egen uskyldige flirt ind i det. 

Jeg tænker, meget afhænger af, hvor sikker man er i sit forhold og på hinanden. Jeg har kendt min mand i 200 år cirka, og vi ved bare, hvor vi har hinanden - og at jeg indimellem nyder at blive bekræftet på harmløs vis, uden at det på nogen måde bliver farligt. Og netop det, at jeg er åben omkring det, er nok et sundhedstegn i min mands øjne - hvis jeg blev hemmelighedsfuld, ville der, tror jeg, være større grund til bekymring. 

Og du har heldigvis forstået det helt rigtigt!.. 

Jeg synes nu heller ikke det er slemt. Min kæreste har også en kammerat som jeg synes er mega fræk men den stopper der! Men kan da også blive lide blød når han siger jeg ser godt ud

Nu skal jeg fortælle, hvordan det kan ende. 

Jeg havde en veninde, som kom oftere og oftere hjem til os. Hende og min kunne godt lide hinanden og jeg var bare rigtig glad for at de klingede. Fordi vi vidste jo hvor vi havde hinanden. Min veninde slyngede nogle gange nogle kommentarer ud (som jeg nu ved, var fordi hun var forelsket i min kæreste), men jeg var jo bare glad for at de klingede. Naivt? -ja! 

Det hele tager så den drejning, at min veninde fortæller min kæreste en løgn om at jeg skulle have været ham utro, så han bliver ked af der, så hun kan trøste ham = være sammen med ham. 

Det her er, hvordan sådan en situation kan tage en syg drejning... Og det er lidt en voldsom skræmmekampagne- men pas på.

Ønsker en lille spire.. skriver:

Nu skal jeg fortælle, hvordan det kan ende. 

Jeg havde en veninde, som kom oftere og oftere hjem til os. Hende og min kunne godt lide hinanden og jeg var bare rigtig glad for at de klingede. Fordi vi vidste jo hvor vi havde hinanden. Min veninde slyngede nogle gange nogle kommentarer ud (som jeg nu ved, var fordi hun var forelsket i min kæreste), men jeg var jo bare glad for at de klingede. Naivt? -ja! 

Det hele tager så den drejning, at min veninde fortæller min kæreste en løgn om at jeg skulle have været ham utro, så han bliver ked af der, så hun kan trøste ham = være sammen med ham. 

Det her er, hvordan sådan en situation kan tage en syg drejning... Og det er lidt en voldsom skræmmekampagne- men pas på.

Kan næsten nikke genkendende til den situation. 

Havde engang en veninde der også kom meget hos min daværende kæreste og jeg (boede så ikke sammen skal lige siges da vi stadig kun var 18-19 år). Var også bare glad for de klingede godt sammen. Vi gik så fra hinanden efter nogle år. Og ikke engang en måned efter blev de kærester. Blevet gift fået barn og skilt igen. 

Jeg har altid synes at min kærestes kammerater var nogle arrogante fjolser. Og min kæreste har altid syntes mine veninder var smådumme høns. Så det der med at klinge godt med hinandens venner og små flirte uskyldigt synes jeg faktisk lyder rigtig hyggeligt!  Flirt gør livet værd at leve. I mit hovede kan flirt jo også bare være platonisk venligt og sjovt. Det behøver ikke betyde man vil fucke sit forhold op og snuppe sig en affærer on the side. 

Jeg tror, at man skal stoppe, mens legen er god. Det kan du selv mærke, hvornår det er. 

Jeg ville dog selv blive meget såret, hvis det var min mand, som havde det sådan min veninde. Men der er vi jo forskellig. Nogle kan have det - andre ikke. Det lyder til din mand er en af dem, som kan klare det. 

Med alt min respekt? Synes du leger med ilden. Pas på inden du brænder dig! 

Jeg kan sagtens se logikken i at småflirte lidt med en mand man finder tiltrækkende, f.eks i byen, evt modtaget en enkelt drink.  Og ja, det har da boostet min selvtillid lidt at få lidt opmærksomhed fra en mand i byen ex. men jeg har ikke gengældt det og efter en bytur har jeg jo aldrig set den mand igen. Men en mand i vennekredsen ville for mig blive alt for tæt på, og jeg tror nemt det kan gå hen og blive noget underligt noget. Ja lige nu er det sikkert et uskyldig lille crush du har nu, men hvad så hvis det crush ikke går væk? Og evt bliver til mere fordi du bliver ved med at opsøge det og puste til ilden?
Og så synes jeg også det er stor forskel på og synes at en kammerat er pæn og tiltrækkende, og så på at flirte og være småforelsket i den person.
Og så tvivler jeg på at din kæreste vil blive ved med at synes det er sødt at du er vild med hans ven (:
Men nu skyldes min holdning også at jeg er helt og aldeles monogam, og ikke til et åbent forhold. Det kan jo sagtens være en anden type forhold i har hvor den slags er okay. Og så er det jo ikke noget problem.
Synes du selv at dine følelser er et problem??