Min krop skriger, at der er noget "galt"

LBK skriver:

Det der undre mig er at mine blodprøver er "fine". De viser hvertfald ikke svangerskabsforgiftning ifølge JM. 

Og de er kontrolleret to gange til sammenligning...

Jeg vil ikke skræmme dig, men.. havde det på samme måde med min ældste. Havde en ufatteligt uempatisk jordemoder, som ikke gad tjekke urin, fortalte mig at mit blodtryk nok var højt pga nervøsitet over at få det målt og at jeg er lille og derfor nok bare får små børn. Hun vurderede baby til 2600 gram . Hun sagde også at det bare gør ondt at være gravid, var i uge 37 og det eneste hun foretog sig var at sige at jeg skulle henvende mig til igangsættelse to uger over termin hvis intet andet var sket. Det var onsdag. Lørdag begyndte jeg at styrtbløde efter at have tiltagende ondt henover maven. Blev heldigvis kørt til hospitalet i ambulance og fik akut kejsersnit, men den dag i dag har jeg ikke tilgivet jordemoderen.  måske heller ikke mig selv. Dog var jeg ung og førstegangsfødende, så jeg synes egentlig ikke jeg kunne gøre andet end lufte min bekymring og håbe på det blev taget seriøst..Min søn var for lille og jeg har siden læst i min e-journal at jeg havde begyndende svangerskabsforgiftning! Fik aldrig dette at vide!!

Men sundhedspersonale er jo en slags autoritet, man føler man er nødt til at stole på dem og man vil jo helst heller ikke kaldes hypokonder.

Men selv efter tredje barn synes jeg at jeg burde have banket i bordet, sagt fra mv. Så man kan sagtens have forbehold selv om man også tænker at det jo er tredje barn og man burde kunne banke i bordet. Min pointe er bare at du sagtens kan have ret! Jordemødre er langt fra ufejlbarlige, så meget har jeg lært og det var dyre lærepenge!

Beklager den lange smøre men er frustreret på dine og mine vegne fordi det er så uretfærdigt at man ikke bliver taget seriøst når man er bekymret 

Håber på alt er helt fint med dig og baby 

pastry26 skriver:

Hvad med din blodprocent? Kan det være fordi den er lav??

Den er helt fin

Jeg vil ikke skræmme dig, men.. havde det på samme måde med min ældste. Havde en ufatteligt uempatisk jordemoder, som ikke gad tjekke urin, fortalte mig at mit blodtryk nok var højt pga nervøsitet over at få det målt og at jeg er lille og derfor nok bare får små børn. Hun vurderede baby til 2600 gram . Hun sagde også at det bare gør ondt at være gravid, var i uge 37 og det eneste hun foretog sig var at sige at jeg skulle henvende mig til igangsættelse to uger over termin hvis intet andet var sket. Det var onsdag. Lørdag begyndte jeg at styrtbløde efter at have tiltagende ondt henover maven. Blev heldigvis kørt til hospitalet i ambulance og fik akut kejsersnit, men den dag i dag har jeg ikke tilgivet jordemoderen.  måske heller ikke mig selv. Dog var jeg ung og førstegangsfødende, så jeg synes egentlig ikke jeg kunne gøre andet end lufte min bekymring og håbe på det blev taget seriøst..Min søn var for lille og jeg har siden læst i min e-journal at jeg havde begyndende svangerskabsforgiftning! Fik aldrig dette at vide!!

Men sundhedspersonale er jo en slags autoritet, man føler man er nødt til at stole på dem og man vil jo helst heller ikke kaldes hypokonder.

Men selv efter tredje barn synes jeg at jeg burde have banket i bordet, sagt fra mv. Så man kan sagtens have forbehold selv om man også tænker at det jo er tredje barn og man burde kunne banke i bordet. Min pointe er bare at du sagtens kan have ret! Jordemødre er langt fra ufejlbarlige, så meget har jeg lært og det var dyre lærepenge!

Beklager den lange smøre men er frustreret på dine og mine vegne fordi det er så uretfærdigt at man ikke bliver taget seriøst når man er bekymret 

Håber på alt er helt fint med dig og baby 

Jeg er selv sygeplejerske så sundhedsautoriteter findes ikke i mit hovede. 

var til det planlagte tjek i dag. Både urin og BT var fint. Så de mener ikke det ER SSF. Heldigvis da, men at min krop er super overbelastet og at jeg ikke bør gå over tid. 

Hun fortalte at hvis det fortsatte så ville de sætte mig igang på terminen måske lidt før. 

Min krop siger bare noget andet. Men hvad hulan skal jeg gøre. Alt hvad de tjekker og måler er normalt 

Hike skriver:

Åhh hvor din situation lyder som min.

Jeg er også tredje gangs, og da jeg tidligere har haft svangerskabsforgiftning, er jeg meget obs på  symptomer herpå. Jeg har haft den letteste graviditet, men for et par uger siden, omkring uge 34 begyndte det at gå ned af bakke.. Jeg kaster op, konstant kvalme, trykken for brystet der kommer og går, højt blodtryk, hævede lemmer, svimmelhed og flimren for øjnene. Jeg har ikke været sen til at ringe til akutmodtagelsen for gravide (som man kontakter i Århus) Og de har alle gange taget mig meget serøst, og taget mig ind til kontrol. ALT har set godt ud hver gang, men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor! Min krop skriger jo at noget er "galt" som du selv udtrykker det.. 

Jeg skal til jordemoder i morgen, og gætter på at alt igen ser fint ud

Jeg skal have kejsersnit den 14. august, så har heldigvis en dato at tælle ned til, hvilket hjælper mig med at kunne overskue situationen (16 dage endnu)

Selv har jeg overvejet om mine symptomer kan skyldes stress.. Jeg har de to store (5 og 3 år) hjemme på ferie på 6. uge. Manden tager først ferie i forbindelse med barslen, så jeg har stået for alt med dem. Selvom jeg ikke vil definere ferie-hygge som stressende, så har en højgravid krop bare brug for mere hvile..

 

Nok og mig  Men håber det kan "trøste" sig lidt, at du ikke er den eneste i samme situtation 

Jeg mærkede ikke symptomerne første gang da de opdagede det før Jeg gjorde pg blev sat igang da jeg var over termin. 

jEG er ikke stresset på nogen måde. Har ferie med mand og børn og vi laver ingenting og jeg fragter mig kun fra den ene stol til den anden.

men som Jm sagde så kan min krop jo godt være overbelastet og stresset .. Suk

Hej! 

Da du fik taget blodprøver, blev der da også taget levertal? 

Da jeg var gravid, var jeg ude i samme problem. Jeg havde det skidt, var svimmel og med synsforstyrrelser - og en lang række andre symptomer. Jeg mærkede desuden mindre liv (hvilket nok var grunden til en grundigere undersøgelse og blodprøver). 

Alle målinger var ok. Normalt BT, ok urin osv. 

Da jeg også havde kløe på hænderne, valgte lægen at tage en blodprøve - den viste at min lever havde det skidt. Jeg gik til kontrol 2 gange om ugen og det blev kun værre. Da lægerne frygtede at min lever ville stå af, valgte de at sætte mig igang. 

Først 3 uger efter fødslen var mine levertal acceptable igen

Shiaz skriver:

Hej! 

Da du fik taget blodprøver, blev der da også taget levertal? 

Da jeg var gravid, var jeg ude i samme problem. Jeg havde det skidt, var svimmel og med synsforstyrrelser - og en lang række andre symptomer. Jeg mærkede desuden mindre liv (hvilket nok var grunden til en grundigere undersøgelse og blodprøver). 

Alle målinger var ok. Normalt BT, ok urin osv. 

Da jeg også havde kløe på hænderne, valgte lægen at tage en blodprøve - den viste at min lever havde det skidt. Jeg gik til kontrol 2 gange om ugen og det blev kun værre. Da lægerne frygtede at min lever ville stå af, valgte de at sætte mig igang. 

Først 3 uger efter fødslen var mine levertal acceptable igen

Ja det gjorde jeg og de var vidst (id fra hvad de siger ) helt normale 

LBK skriver:

Jeg er selv sygeplejerske så sundhedsautoriteter findes ikke i mit hovede. 

var til det planlagte tjek i dag. Både urin og BT var fint. Så de mener ikke det ER SSF. Heldigvis da, men at min krop er super overbelastet og at jeg ikke bør gå over tid. 

Hun fortalte at hvis det fortsatte så ville de sætte mig igang på terminen måske lidt før. 

 

Min krop siger bare noget andet. Men hvad hulan skal jeg gøre. Alt hvad de tjekker og måler er normalt 

Pyh det er da ikke rart at have det sådan! Men du er nok nødt til bare at passe ekstra godt på dig selv og så er det da også fint at du ikke skal gå over termin 

Christine skriver:

Pyh det er da ikke rart at have det sådan! Men du er nok nødt til bare at passe ekstra godt på dig selv og så er det da også fint at du ikke skal gå over termin 

Ja det er da en trøst

LBK skriver:

Ja det er da en trøst

Hvordan går det??

Maja88 skriver:

Hvordan går det??

Hvor er det sødt du spørger.. Jeg har det stadig elendigt, men barnet har det fint og mig kontrollerer de en til to gange om ugen. Næste gang er på onsdag og så må vi se hvad de vil.