ninibadini skriver:
Jeg har gået i søvne siden jeg var barn. Egentlig er jeg tit bevidst om at jeg har gjort det når jeg vågner. Det er som om jeg gør det i et stadie lige mellem vågen og let søvn. Så jeg er måske vågen men ikke ved rigtig bevidsthed. Ofte sætter jeg mig op i sengen, tænder lyset og vrøvler. En periode stod jeg tit op midt om natten og troede det var morgen, begyndte at tage tøj på og spise morgenmad. Da jeg sover nøgen, kan jeg 'vågne' og tro at der ligger en anden end min mand ved siden af mig, fx min bror eller min far, og så bliver jeg flov over at jeg er nøgen og tager nattøj på. Da jeg var teenager lavede jeg voldsommere ting, som at klippe mit fremlagte tøj i stykker, kravlet ud over siden på min loftseng og været på vej ud på gaden inden min mor stoppede mig. Heldigvis er jeg vokset fra sådanne ting.
Jeg tror at det oftere kommer når jeg er stresset og har mange ting at tænke på. Har set i tv i programmet 'Krop umulig', at folk har været i søvnlaboratorie. Hvis de lærer at kontrollere deres stress og negative tanker, sover de mindre uroligt om natten.
Jeg tror desværre ikke der er så meget andet at gøre 
Okay, det er jo vildt! Det har jeg så aldrig gjort før, har siden barnsben haft et sovehjerte uden lige, når jeg sov, så sov jeg til at jeg vågnede af mig selv. Men der er ingen stress eller negative tanker her, jeg har "sovet dårligt" de sidste par uger, og det er det.
Anmeld
Citér
