Jeg har fået at vide, at min bonusmor, som har været en del af mit liv i 20 år, har fået konstaterer kræft
ved slet ikke hvordan jeg skal føle 
jeg er både ked af det, bange, frustreret, håbefuld og prøver at være optimistisk på samme tid
hun er ungernes bedstemor og sammen med min far, giver de bare så meget værdifuldt til detes liv.
Valgte at snakke med min mor, og håbede sådan på noget støtte.
Mens vi sidder og snakker siger jeg så at jeg har det svært med det og det har ramt hårdere end jeg troede hvor hun så siger at ja det ønsker man jo ikke for nogen, men det ville jo være noget helt andet hvis det var hende eller min svigermor. Blev bare så ked af det og følte ikke det var ok at jeg var ked af det, fordi hun er bonusmor. Min mor kan ikke lide bonusmor og det skinnede bare så tydeligt igennem
Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Håber bare på det bedste. Kan bare slet ikke forstille mig, at hun ikke skulle være en del af vores liv, og frygten for at miste hende gør mig ked af det. Jeg vil gøre akt jeg kan, for at holde håbet oppe og støtte hende så godt jeg kan. Og ikke mindst vise hende at hun er vigtig og betyder meget for vores familie
Anmeld
Citér