"Jeg hader dig"...

sådan siger min 7 årige søn når han ikke får sin vilje... 

det kan f.eks. være hvis han vil spille på PC og jeg siger nej... hvis jeg holder fast i mit nej, så begynder han at råbe at han hader os og det her sted, og at han ikke vil komme her mere. I starten prøvede jeg at sige til mig selv at det er en reaktion på at jeg sætter - og holder - flere grænser nu end da jeg boede med hans far og boede for mig selv, men nu har vi boet sådan her i snart 18 mdr og han bliver ved.

Er det normalt at reagere sådan? Kan vi gøre noget for at få ham til at stoppe, for det gør ondt på mig når han siger sådan.

75 der har kigget og ingen med et lille råd?...

Jeg kan desværre mærke at det tager al vores energi og min nuværende kæreste har endda sagt ligeud at han er glad for at vi ikke har min søn boende fast, for selvom han holder rigtig meget af ham så orker han ikke de konstante kampe - og jeg har det lidt sådan også 

Anonym skriver:

sådan siger min 7 årige søn når han ikke får sin vilje... 

det kan f.eks. være hvis han vil spille på PC og jeg siger nej... hvis jeg holder fast i mit nej, så begynder han at råbe at han hader os og det her sted, og at han ikke vil komme her mere. I starten prøvede jeg at sige til mig selv at det er en reaktion på at jeg sætter - og holder - flere grænser nu end da jeg boede med hans far og boede for mig selv, men nu har vi boet sådan her i snart 18 mdr og han bliver ved.

Er det normalt at reagere sådan? Kan vi gøre noget for at få ham til at stoppe, for det gør ondt på mig når han siger sådan.

Tror ikke du skal tage det så tungt. Min nevø på 6 år (fylder 7 til september) han siger det samme når han ikke får sin vilje. Både overfor mig og hans forældre. Det eneste der er at gøre er bare og holde fast og sige "jamen det er der ikke noget at gøre med. Du må gerne hade mig. Men du får stadig ikke lov" det er deres måde at udtrykke sig på når de bliver frustrerede. 

Synes dog det er ufattelig tarveligt sagt af din kæreste. Hvad hvis jeres evt fælles barn en dag begyndte og sige sådan. Så ville han også ønske at han ikke var der dagligt ?

Det lyder meget hårdt og som en trist situation I står i. 

Jeg kan sørme godt forstå, du bliver ked af det når din søn siger sådan. Men i din situation han siger det er det jo ikke dig som mor han hader. Han hader han ikke må, for drengen er 7 år og stadig meget impuls styret. 

Jeg tror det er vigtigt, at I bibeholder jeres regler og grænser. Men går ned i børnehøjde og siger når han fx ikke må spille: jeg synes ikke du skal spille nu, men jeg vil gerne du Xxxxxxx - bliver han så ked/vred, kan du fx siger, jeg forstår godt du bliver ked/vred over du ikke må lige nu, men nu skal vi/du lige og når du har gjort det må du spille i Xx tid, og så evt sætte et æggeur til så han ved hvornår det er slut. 

Anonym skriver:

sådan siger min 7 årige søn når han ikke får sin vilje... 

det kan f.eks. være hvis han vil spille på PC og jeg siger nej... hvis jeg holder fast i mit nej, så begynder han at råbe at han hader os og det her sted, og at han ikke vil komme her mere. I starten prøvede jeg at sige til mig selv at det er en reaktion på at jeg sætter - og holder - flere grænser nu end da jeg boede med hans far og boede for mig selv, men nu har vi boet sådan her i snart 18 mdr og han bliver ved.

Er det normalt at reagere sådan? Kan vi gøre noget for at få ham til at stoppe, for det gør ondt på mig når han siger sådan.

Er han også hos sin far? Bedster? andre?

Selvom at det ikke er rart at få af vide, tror jeg mange børn siger det, når de bliver sure..
De mener det ikke.

Jeg var sammen med en 5½årig dreng her for nylig og der blev det også sagt, og at han ikke ville være sammen med sin far, hellere hos mig.. Det var fordi han blev sur, faren var uretfærdig og sådan noget. Han mener det ikke, men han bliver gal og så bliver der sagt sådan nogle ting.

Det kan også være fordi at han bare er frusteret, du er weekendforælder, han savner dig, ikke føler sig tilpas/hjemme..

Har du taget snakket med ham, om at det gør ondt, når han siger de ting, for at sige at man hader nogen, er meget sårende og du elsker at have ham der, og du glæder dig til at se ham.

Det er svært at sige om det er noget han bare siger, om det er fordi han er gal, frusteret.. men han er så stor, at du kan sætte dig ned og snakke med ham, forklarer ham ting, og hvad man ikke siger til folk..

Herhjeme får vi samme svagle og han er kun fire (fylder fem i okt.) og gerne samtidig med skrig og spark og et "I/du er dum(me)" osv..

Jeg tænker personligt at det er en grænse der skal krydses af ungerne et par gange i løbet af deres opvækst. Jeg husker i hvert fald at jeg sagde det samme til mine forældre osv. i de forskellige aldre ligesom "du er ikke min mor/far, så du bestemmer ikke over mig" til fremmede mv..

Både min syvårige og min firårige smider om sig med grimme gloser når de er rigtig sure på mig og far, de kan også finde på at slå og spytte (den firårige) og smadre hele deres værelser og true med at flytte fra os og hjem til moster. Synes det er værre at i tænker at det er godt i ikke har ham til hverdag  selv når mine børn er værst ville jeg ikke undvære dem så meget som en dag! 

Anonym skriver:

75 der har kigget og ingen med et lille råd?...

Jeg kan desværre mærke at det tager al vores energi og min nuværende kæreste har endda sagt ligeud at han er glad for at vi ikke har min søn boende fast, for selvom han holder rigtig meget af ham så orker han ikke de konstante kampe - og jeg har det lidt sådan også 

Ved ikke om det er normalt . Min dreng på 5,8 mdr er begyndt at sige , at vi ikke er hans rigtige forældre når han ikke får sin vilje. Håber og tror det er faser vi skal igennem.

Anonym skriver:

sådan siger min 7 årige søn når han ikke får sin vilje... 

det kan f.eks. være hvis han vil spille på PC og jeg siger nej... hvis jeg holder fast i mit nej, så begynder han at råbe at han hader os og det her sted, og at han ikke vil komme her mere. I starten prøvede jeg at sige til mig selv at det er en reaktion på at jeg sætter - og holder - flere grænser nu end da jeg boede med hans far og boede for mig selv, men nu har vi boet sådan her i snart 18 mdr og han bliver ved.

Er det normalt at reagere sådan? Kan vi gøre noget for at få ham til at stoppe, for det gør ondt på mig når han siger sådan.

Jeg tænker bare du gør det helt rigtige  Hvis min søn siger han syntes jeg er dum, så ved jeg inderst inde at så gør jeg det godt. Det er jo ikke urimeligt det du siger og holder fast i, det er at sætte grænser og selvom det er dybt opslidende at tage de kampe, så betaler det sig så absolut i sidste ende. Og det er helt ok at tænke når det står på, at det ikke er nemt og godt han ikke er der hele tiden. På den anden side hvis han var der hele tiden var det ikke sikkert I ville have så mange kampe. Men sådan er jeres verden trods alt og han ved med tiden hvis ikke allerede at han kan regne med jer og at I står fast ved det I siger og selvom han snakker knap så pænt, så ved han I ikke går nogen steder 

Diosa85 skriver:

Tror ikke du skal tage det så tungt. Min nevø på 6 år (fylder 7 til september) han siger det samme når han ikke får sin vilje. Både overfor mig og hans forældre. Det eneste der er at gøre er bare og holde fast og sige "jamen det er der ikke noget at gøre med. Du må gerne hade mig. Men du får stadig ikke lov" det er deres måde at udtrykke sig på når de bliver frustrerede. 

Synes dog det er ufattelig tarveligt sagt af din kæreste. Hvad hvis jeres evt fælles barn en dag begyndte og sige sådan. Så ville han også ønske at han ikke var der dagligt ?

De elsker hinanden og når min søn er syg herhjemme er det faktisk min kæreste der er bedst...

Men han sagde at når knægten var så strid, så var han glad for at vi ikke har ham...