Venner, der ikke har børn

Sandratoft skriver:

Inspireret af en anden tråd, må jeg lige spørge jer:

Jer der har børn, går i ubevist efter venner som også har børn, eller er det ligemeget for jer? 

Hvad med de barnløse venner i, i forvejen har? Er det der samme venskab som før børnene kom? Har det skabt nogen problemer?

Vi har lige fået nye naboer, som er omkring vores alder og jeg tog mig selv i at tænke: Jamen de har jo ikke børn, sååå...
Men det kan jo være ligemeget? Det faldt mig bare ind at jeg nok var begyndt at søge efter vennepar med børn, fremfor dem uden børn

Vi har flere venner uden børn og også venner med børn. Vibhar selv et barn. Vi går ikke bevidst efter dem med børn. 

Vi får noget godt fra både dem med børn og dem uden børn. Og så vil jeg sige det er nemmere at tage i biffen med dem uden børn end dem med. De skal ikke tænke på pasning osv  

jeg synes bestemt ikke du skal vælge folk fra på baggrund af de ingen børn har da de netop kan give jer en masse andet 

Mor1986 skriver:

Vi har flere venner uden børn og også venner med børn. Vibhar selv et barn. Vi går ikke bevidst efter dem med børn. 

Vi får noget godt fra både dem med børn og dem uden børn. Og så vil jeg sige det er nemmere at tage i biffen med dem uden børn end dem med. De skal ikke tænke på pasning osv  

jeg synes bestemt ikke du skal vælge folk fra på baggrund af de ingen børn har da de netop kan give jer en masse andet 

Jeg vælger bestemt ikke nogen fra fordi de ikke har børn, for som en anden siger, så kan man snakke om alt muligt som ikke handler om børn lagde bare lige mærke til min tanke om at jeg ubevist søgte vennepar med børn  

Jeg går så også på sygeplejerskeuddannelsen, hvor alle i min klasse er barnløse, så jeg har rigeligt med "partyvenner" hehe 

kunne bare være interessant at høre om det har voldet andre problemer, og hvordan de evt har taklet det  

Sandratoft skriver:

Jeg vælger bestemt ikke nogen fra fordi de ikke har børn, for som en anden siger, så kan man snakke om alt muligt som ikke handler om børn lagde bare lige mærke til min tanke om at jeg ubevist søgte vennepar med børn  

Jeg går så også på sygeplejerskeuddannelsen, hvor alle i min klasse er barnløse, så jeg har rigeligt med "partyvenner" hehe 

kunne bare være interessant at høre om det har voldet andre problemer, og hvordan de evt har taklet det  

Okay jeg havde vidst lidt misforstået dig. Men kan godt følge dig. Jeg har tit tænkt at vi for venner uden børn må være kedelige. Vi kan jo ikke det samme som før. Jeg er bare glad for de ikke tænker sådan

Sandratoft skriver:

Inspireret af en anden tråd, må jeg lige spørge jer:

Jer der har børn, går i ubevist efter venner som også har børn, eller er det ligemeget for jer? 

Hvad med de barnløse venner i, i forvejen har? Er det der samme venskab som før børnene kom? Har det skabt nogen problemer?

Vi har lige fået nye naboer, som er omkring vores alder og jeg tog mig selv i at tænke: Jamen de har jo ikke børn, sååå...
Men det kan jo være ligemeget? Det faldt mig bare ind at jeg nok var begyndt at søge efter vennepar med børn, fremfor dem uden børn

Vi har kun 1 vennepar uden børn, og så har vi to kammerater som ikke har børn. Ellers har alle børn, men for mig er det lige meget, det er jo ikke det et venskab skal komme an på. Må dog sige at vores vennepar med børn er mere forstående overfor at man ikke bare kan ....... 

Mange af mine veninder faldt fra da jeg fik den første. De havde ligesom ikke rigtigt forståelsen for at jeg ikke bare kunne være der når de ønskede det. De var i den fase hvor de gik i byen hver eneste weekend. 

Dem der ikke faldt fra snakker jeg tilgengæld ikke ret meget med, det er sådan lige når vi møder hinanden ellers skriver vi sammen på Facebook indimellem. 

Jeg går ikke decideret efter venner med børn, jeg tænker mere at hvis jeg får nye venner nu, så har de en forståelse for at jeg har børn og at det jo har sine forpligtelser at være forældre, fordi jeg jo også havde børnene da jeg mødte dem.

derimod synes jeg det er hyggeligt at have venner med børn, så børnene også har nogen at "lege" med.

Benjamins'mor skriver:

Mange af mine veninder faldt fra da jeg fik den første. De havde ligesom ikke rigtigt forståelsen for at jeg ikke bare kunne være der når de ønskede det. De var i den fase hvor de gik i byen hver eneste weekend. 

Dem der ikke faldt fra snakker jeg tilgengæld ikke ret meget med, det er sådan lige når vi møder hinanden ellers skriver vi sammen på Facebook indimellem. 

Jeg går ikke decideret efter venner med børn, jeg tænker mere at hvis jeg får nye venner nu, så har de en forståelse for at jeg har børn og at det jo har sine forpligtelser at være forældre, fordi jeg jo også havde børnene da jeg mødte dem.

derimod synes jeg det er hyggeligt at have venner med børn, så børnene også har nogen at "lege" med.

Jeg kunne have skrevet præcis det samme! 

Jeg synes også det er hyggeligt at have venner med børn, så børnene kan lege sammen. 

Vi har faktisk ingen vennepar uden børn mere - de er faldet fra efter vi fik den første tilbage i 2010 

Jeg svarer lige den anden vej rundt. Jeg har altid været veninden uden børn. Har flere veninder med 1 og 2 børn og må indrømme at som veninde så kan man godt mærke at venskabet har forandret sig og der kommer mere savn til forskellige ting. Og efter jeg selv er blevet gravid og nu snart skal føde så kan jeg da også mærke hvordan mit venskab til de veninder uden børn er forandret og dem med børn er blevet et fællesskab på samme måde igen 

så der er i min optik ingen tvivl om at børn gør en stor forskel i venskaber. Men ville aldrig fravælge potentielle venner uden børn bare fordi jeg har et 

Sandratoft skriver:

Inspireret af en anden tråd, må jeg lige spørge jer:

Jer der har børn, går i ubevist efter venner som også har børn, eller er det ligemeget for jer? 

Hvad med de barnløse venner i, i forvejen har? Er det der samme venskab som før børnene kom? Har det skabt nogen problemer?

Vi har lige fået nye naboer, som er omkring vores alder og jeg tog mig selv i at tænke: Jamen de har jo ikke børn, sååå...
Men det kan jo være ligemeget? Det faldt mig bare ind at jeg nok var begyndt at søge efter vennepar med børn, fremfor dem uden børn

Jeg har masser af venner der ikke har børn. Faktisk flere end der har, tror jeg, hvis jeg talte efter.