Venner, der ikke har børn

Inspireret af en anden tråd, må jeg lige spørge jer:

Jer der har børn, går i ubevist efter venner som også har børn, eller er det ligemeget for jer? 

Hvad med de barnløse venner i, i forvejen har? Er det der samme venskab som før børnene kom? Har det skabt nogen problemer?

Vi har lige fået nye naboer, som er omkring vores alder og jeg tog mig selv i at tænke: Jamen de har jo ikke børn, sååå...
Men det kan jo være ligemeget? Det faldt mig bare ind at jeg nok var begyndt at søge efter vennepar med børn, fremfor dem uden børn

Har 2 bekendte med børn, resten er barnfrie, det skænker jeg ikke en tanke  

medmindre de er decideret børnehadere ser jeg det ikke som et problem

Jeg holder på det kræver lidt mere arbejde men ingen problem ellers

Jeg har flest venner uden børn, da jeg er den første i min omgangskreds der har fået børn. Der er desværre nogen veninder og venner der er faldet fra efterfølgende da de ingen forståelse havde for de begrænsninger børn giver samt den plads børn skal have. 

Har fået en del nye veninder gennem min mødregruppe og legestue, men vil aldrig vælge venner fra fordi de ikke har børn så længe at de selvfølgelig har det godt nok med at mine unger er en del af pakken i vores venskab :-)  

Vi er de første i vores vennekreds. Her har intet ændret sig. De vennepar vi har, har accepteret vores valg og synes vores lille pige er så sød. Det ødelægger intet, det ændrer ikke på hvad vi laver og hvor tit. 

Derimod har jeg så en veninde som fik en pige 2 mdr efter mig. Jeg troede at vi ville blive endnu tættere end før, men jeg synes egentlig det er gået lidt den anden vej.

Det betyder ingenting for mig, om venner har børn eller ej. Jeg har en veninde, der ikke har børn og som heller ikke har i sinde at få nogen foreløbig. Vi har det lige så godt sammen nu, som før jeg fik barn.  Hun og min datter er glade for hinanden, og jeg nyder meget, at have en veninde at tale med om alt muligt andet end børn, tage ud og få luftet vingerne og svunget træbenet og tage på langtrukne museums besøg med. Men hun vil meget gerne høre om familielivet, glædes på vores vejene da mit barn smed bleen, cyklede uden støttehjul første gang, lytter på frustrationer da kræsenheden var værst, da mavevirusen betød at jeg nat efter vaskede sengetøj og mødte på arbejde med minus søvn i 40 timer osv. Men det er så også den eneste, jeg har hørt om, der som barnløs har kunnet tolerere det så nemt. 

Vi har 2 vennepar uden børn, vennepar vi også havde før vi selv fik børn, det vi har det sværest med er forventnings afstemning, de kan ikke altid forstå at vi ikke lige kan hoppe i biografen en onsdag kl 21 uden forvarsel, at vi skal planlægge aktiviteter og ikke bare spontant kan gøre noget, hvis de ønsker vores selvskab uden børn ... Vi oplever ind i mellem at vi er nødt til at dele os , en hjemme, en ude og hygge, for at imødekomme deres forventninger ind i mellem... Og det er træls.... Der er det noget mere enkelt med dem med børn 

L-Mortil2 skriver:

Vi har 2 vennepar uden børn, vennepar vi også havde før vi selv fik børn, det vi har det sværest med er forventnings afstemning, de kan ikke altid forstå at vi ikke lige kan hoppe i biografen en onsdag kl 21 uden forvarsel, at vi skal planlægge aktiviteter og ikke bare spontant kan gøre noget, hvis de ønsker vores selvskab uden børn ... Vi oplever ind i mellem at vi er nødt til at dele os , en hjemme, en ude og hygge, for at imødekomme deres forventninger ind i mellem... Og det er træls.... Der er det noget mere enkelt med dem med børn 

Det kender jeg godt. Der valgte vi at tage snakken over et par flasker vin en dag bette pigen blev passet pg vupti det løsnede en del

Det har jeg ikke tænkt over... Om de har børn eller ej. 

Jeg har Dog mistet nogle venner og veninder. Der var specielt en som hAvde meget svært ved min graviditet. 

Men jeg har derimod også fået nye igennem mødregruppen

Jeg har en mindre vennekreds, men min bedste ven som bor et godt stykke væk, har ingen børn men vi ses oftere efter jeg har fået børn 

ellers har resten børn..