Jeg er træt af min familie :(

Jeg HADER jeg har det sådan her... Men jeg er træt af min familie.. 

Sagen er den, at jeg synes, de har sagt nogle ting, som har såret mig.. 

Jeg har født en sund og rask datter... Fødslen gik stærkt... To måneder efter føder min søster...  

Jeg får så at vide, at min fødsel ikke var noget, at det ikke var noget specielt. Hvorefter de klapper min søster på skuldrene og siger at hun er en sej kvinde! 

Jeg bliver såret over det, og jeg synes selv, det er latterligt, at jeg gør det. Hvorfor kan jeg ikke være ligeglad?

min søster og svoger fylder meget, og det skal ALTID handle om dem. 

I kender vel den med, at man fortæller når ens barn har gjort noget nyt.. Men min familie er ret ligeglade... Men når det er min søster som fortæller, så er det pludselig noget andet. 

Derudover har jeg fået at vide, at mit barn er doven ligesom sine forældre. En 4 måneder gammel baby skal vel ikke løbe på væggene. :/ 

når vi er til familiesammenkomster har jeg derfor valgt at trække mig i baggrunden...

min mor bor ca  1 Time væk, og hun besøger os aldrig til trods for jeg spørger... Men hun kangodt besøge mine søskende som bor 4 timer væk jævnligt.. 

Jeg ved udmærket godt det er MIG som lægger for meget i tingene, men jeg ved ikke, hvordan jeg Skal komme af med de følelser. Jeg føler mig glemt i min familie....

Jeg synes nu ikke du ligger for meget i tingene.

Udfra det du beskriver så er du jo ked af det fordi der bliver gjort forskel 

Selv om man er blevet voksen har man stadig brug for anerkendelse og omsorg fra sine forældre og det evner de åbenbart ikke at give dig.

Synes du skal fortælle din mor at du er ked af det,at du ikke føler at det du gør bliver anerkendt og at du har brug for at hun også ser dig og dit barn,

Sig at du hr brug for at hun også kommer og besøger dig,og at det sårer dig at hun godt kan besøge dine søskende men ikke dig. 

Håber hun vil være forstående og lyttende og ikke mindst at hun tager det du siger til sig . 

Carina:-) skriver:

Jeg synes nu ikke du ligger for meget i tingene.

Udfra det du beskriver så er du jo ked af det fordi der bliver gjort forskel 

Selv om man er blevet voksen har man stadig brug for anerkendelse og omsorg fra sine forældre og det evner de åbenbart ikke at give dig.

Synes du skal fortælle din mor at du er ked af det,at du ikke føler at det du gør bliver anerkendt og at du har brug for at hun også ser dig og dit barn,

Sig at du hr brug for at hun også kommer og besøger dig,og at det sårer dig at hun godt kan besøge dine søskende men ikke dig. 

Håber hun vil være forstående og lyttende og ikke mindst at hun tager det du siger til sig . 

Min mor ved det egentlig godt, og hun har saft flere gange, at nu vil hun besøge os, men hun ender altid med at aflyse. 

Jeg ønsker virkelig, at hun også får et godt forhold til min datter, som til resten af hendes børnebørn, for hun er En fantastisk mormor/farmor... 

Jeg har derfor været ret large og besøgt hende ofte, men føler ikke det bliver værdsat særlig meget.. 

Min mor ved det egentlig godt, og hun har saft flere gange, at nu vil hun besøge os, men hun ender altid med at aflyse. 

Jeg ønsker virkelig, at hun også får et godt forhold til min datter, som til resten af hendes børnebørn, for hun er En fantastisk mormor/farmor... 

Jeg har derfor været ret large og besøgt hende ofte, men føler ikke det bliver værdsat særlig meget.. 

Du bliver nødt til at tage den hårde snak med hende.

Jeg ved godt det kan være så svært både fordi man ikke vil misforståes og virke klynkende og urimelig Men også fordi man er bange for at blive afvist.

Men det bliver ikke bedre hvis du ikke gør noget,Og skulle det ske at din mor ikke lytter og bare slår det hen ja så ved du hvor du står g kan handle ud fra det. 

Det her er dine følelser og jeg har lært på den hårde måde at man ikke bliver lykkelig hvis man altid gemmer sine egne føleser væk og altid holder mund fordi man ikke vil virke urimelig . 

Du har det sådan og det bliver du nødt til at reagere på og helt seriøst så synes jeg de få "krav" du har på ingen måde er urimelige .Du virker glad for din familie så det er ærgeligt at det skal være sådan når det forhåbentligt bare er en snak om tingene der skal til for at ændre det. 

Og anerkender din mor ikke dine føleser så må hun jo lære det på den trælse måde at tingene skal gå begge veje og vil hun dig og din datter må hun på banen . Det er ikke altid dig der skal komme til hende . 

Kort og godt du må snakke med dine forælder om det andet er der ikke at gøre. For måske føler du noget og tænker over noget der måske slet ikke er sådan 

Carina:-) skriver:

Du bliver nødt til at tage den hårde snak med hende.

Jeg ved godt det kan være så svært både fordi man ikke vil misforståes og virke klynkende og urimelig Men også fordi man er bange for at blive afvist.

Men det bliver ikke bedre hvis du ikke gør noget,Og skulle det ske at din mor ikke lytter og bare slår det hen ja så ved du hvor du står g kan handle ud fra det. 

Det her er dine følelser og jeg har lært på den hårde måde at man ikke bliver lykkelig hvis man altid gemmer sine egne føleser væk og altid holder mund fordi man ikke vil virke urimelig . 

Du har det sådan og det bliver du nødt til at reagere på og helt seriøst så synes jeg de få "krav" du har på ingen måde er urimelige .Du virker glad for din familie så det er ærgeligt at det skal være sådan når det forhåbentligt bare er en snak om tingene der skal til for at ændre det. 

Og anerkender din mor ikke dine føleser så må hun jo lære det på den trælse måde at tingene skal gå begge veje og vil hun dig og din datter må hun på banen . Det er ikke altid dig der skal komme til hende . 

Jeg vil prøve at snakke med hende, når jeg ser hende næste gang.. Desværre tror jeg kun, at det hjælper i nogle måneder, så er vi tilbage ved det gamle. 

men så har jeg i det mindste letter nit hjerte...

B&J skriver:

Kort og godt du må snakke med dine forælder om det andet er der ikke at gøre. For måske føler du noget og tænker over noget der måske slet ikke er sådan 

Det kan godt være, at jeg måske lægger for meget i det eller opfatter tingene anderledes end dem. 

Lyder som om dine forældre har et yndlingsbarn. Sorry men det tror jeg virkelig.
Sådan er det med mig og min søster, og ja, vi kommer ikke uden om at det unægtelig er mig der bliver besøgt mest og gjort mest for. Og det er pisse møg ufedt for min søster (dig i dit tilfælde...)

Tror det eneste du kan gøre er:
1. accepterer det og lære at leve med det.
2. sige det til dem, at du ikke vil/bør acceptere det og finde dig i det. Måske ændre det noget, måske ikke....

Loa skriver:

Lyder som om dine forældre har et yndlingsbarn. Sorry men det tror jeg virkelig.
Sådan er det med mig og min søster, og ja, vi kommer ikke uden om at det unægtelig er mig der bliver besøgt mest og gjort mest for. Og det er pisse møg ufedt for min søster (dig i dit tilfælde...)

Tror det eneste du kan gøre er:
1. accepterer det og lære at leve med det.
2. sige det til dem, at du ikke vil/bør acceptere det og finde dig i det. Måske ændre det noget, måske ikke....

 

Jeg tror egentlig ikke, at min mor har en ynglings, men det er ligesom at dem der råber højst, som får opmærksomhed...

min søster og svoger FYLDER meget. Det er ikke kun mig, som synes det, men mange magter simpelthen ikke være i rum med dem, fordi det hele tiden er "SE mig, HØR mig" hele tiden. 

Min søster og jeg har ALTID haft et godt forhold til hinanden, men efter hun begyndte på sin uddannelse, forandrede hun sig drastisk... Hvilket nok er meget normalt... 

Jeg synes faktisk min søster er irriterende..  Igennem hendes uddannelse, har hun lært en masse teori om børn, og derfor mener hun, at hun ved hvad der er bedst for alle børn... Heldigvis er det blevet bedre! Det var ret trættende at høre på, at man fx. Ikke må bruge kravlegård, fordi barnet føler sig indespærret osv.. Ja, vi har brugt kravlegård. Puha vi er nogle dårlige forældre! 

Men at min mor så også føjer dem, og ligesom ikke kan rumme, at jeg også er her og mit barn, det gør mig ked af det. 

Det gør mig også ked af det, at jeg bliver så irriteret på min søster....

Jeg burde nok bare tage den med dem... 

Anonym skriver:

Jeg tror egentlig ikke, at min mor har en ynglings, men det er ligesom at dem der råber højst, som får opmærksomhed...

min søster og svoger FYLDER meget. Det er ikke kun mig, som synes det, men mange magter simpelthen ikke være i rum med dem, fordi det hele tiden er "SE mig, HØR mig" hele tiden. 

Min søster og jeg har ALTID haft et godt forhold til hinanden, men efter hun begyndte på sin uddannelse, forandrede hun sig drastisk... Hvilket nok er meget normalt... 

Jeg synes faktisk min søster er irriterende..  Igennem hendes uddannelse, har hun lært en masse teori om børn, og derfor mener hun, at hun ved hvad der er bedst for alle børn... Heldigvis er det blevet bedre! Det var ret trættende at høre på, at man fx. Ikke må bruge kravlegård, fordi barnet føler sig indespærret osv.. Ja, vi har brugt kravlegård. Puha vi er nogle dårlige forældre! 

Men at min mor så også føjer dem, og ligesom ikke kan rumme, at jeg også er her og mit barn, det gør mig ked af det. 

Det gør mig også ked af det, at jeg bliver så irriteret på min søster....

Jeg burde nok bare tage den med dem... 

Jeg har hørt om mange der "indespærrer" deres børn hele natten! I en tremmeseng endda! Der må være en masse generationer af traumatiserede børn 

Vi kommer også til at købe en kravlegård. Ikke som børneopbevaring men det er da supersmart lige at kunne lægge/sætte barnet fra sig mens man ordner et par småting. 

Mht forfordelingen af din søster så synes jeg at du skal tale med din mor om det. Fortæl at det sårer dig og også påvirker hendes forhold til hendes barnebarn når hun gentagende gange vælger din søster frem for dig. Hvis det ikke hjælper ville jeg lægge hende på is noget tid. Mit og min families selskab er ikke noget der skal nedprioriteres på den måde - specielt ikke når/hvis jeg har gjort opmærksom på at det sårer mig.