Gravid uge 6.

Vi havde prøvet i 4 cyklusser og den dag jeg testede skulle jeg have haft min mens om morgenen (kom altid præcist). Den kom imidlertid ikke så tog en test om eftermiddagen for ligesom at fortælle min hjerne at jeg jo altså ikke var gravid og at mens bare kunne komme. 

Jeg tissede på pinden og ventede. Min mor ringede og vi snakkede om løst og fast. Gik på et tidspunkt ud og tjekkede testen. Den var så positiv... Skyndte mig at afslutte samtalen med min mor uden hun fattede mistanke og så studerede jeg ellers stregerne på livet løs.

Besluttede at teste morgenen efter for at være 100%sikker og så først fortælle min kæreste det dér. 

Da han kom hjem fra arbejde kunne jeg dog ikke vente alligevel og sagde "jeg skal fortælle dig noget" "er du gravid?" "Øhh, ja det tror jeg" 

Det gik lidt hurtigere end vi havde regnet med, så havde ikke planlagt nogen særlig måde at fortælle det på ��

1. gang, havde jeg sagt mit job op, sagt lejlighed op og var taget til Australien med min bedste ven.. Da jeg så var der nede, og egentlig var gået en måneds tid over, tog jeg en test.. Og jeg var i CHOK! Havde fået at vide som 17 årig, at jeg ikke kunne blive gravid naturligt.. Og jeg kunne ikke rigtig ringe hjem til min kæreste og fortælle du skal være far, vi ses om en måned så jeg ventede pænt til jeg kom hjem igen, og fortalte ham det da jeg lige havde været i bad 

2. gang, var vores datter lige blevet er år. Og vi skiftes til at tage hende om morgenen, det var hans tur til at tage hende, og da jeg testede positiv før de andre stof op, vidste jeg godt at jeg ikke ville få lov at sove længe så jeg fortalte ham det da jeg havde sovet et par timer længere..

3. gang, var med min nye kæreste. Vi skulle i Madsbyparken med vores 3 sammenbragte børn. Vi boede ikke sammen, og jeg gik hjemme hos mig og smurte madpakker, da jeg testede positiv. Da de så kom for at hente os, hviskede jeg til ham at han havde lavet en baby

Min kæreste og jeg har en tradition med at den der står først op laver kaffe og så kommer man ind til den anden med et krus kaffe - det kalder vi en love cup  Den morgen jeg testede postivt havde jeg nogle måneder i forvejen købt et krus hvor der stod "far" på - og så kom jeg ind og vækkede ham med en vaskeægte love cup: et Far-krus med en positiv test i  Desværre gik graviditeten til grunde et par uger efter. 

2. gang jeg blev gravid havde jeg aftenen forinden kastet op - det plejer jeg ikke at gøre så min kæreste sagde at jeg sikkert var gravid. Jeg troede dog ikke rigtig på det for jeg var 3+4 (meget tidligt for symptomer) og havde ellers ingen graviditetssymptomer/ømme bryster/noget som helst. Morgenen efter testede jeg alligevel og den var positiv :-D Gik ind med testen og vækkede ham med ordene: "Du VIL bare have ret hva'?! "

Ikke helt så romantisk og sødt planlagt som første gang men 2. gang var vi også lidt mere forsigtige ifht at glæde os. 

Vi havde kun prøvet i 2 måneder, men jeg havde lige mistet min mor en måned forinden og var DESPERAT efter at finde en smule glæde. Jeg havde haft virkelig stor sult (og havde sendt manden afsted efter morgenbrød fra bagereen - kl. 6 om morgenen - 2 dage i træk!) og tog derfor en test. Og jeg forstod det slet ikke, da stregen dukkede op. Min mand tullede rundt ude i haven, så at jeg kom gående og spurgte "er du gravid?" Jeg smågræd og nærmest råbte "KAN DU OGSÅ SE DEN HER STREG?!" ... Hvilket heller ikke var den måde jeg havde planlagt at gøre det på 

Og i dag er jeg 38+2 med en lille dreng 

Min kæreste er meget glad for vores hund. Han er vores øjesten. Havde derfor tænkt mig at købe en bodystocking og en sut som jeg ville give vores hund på. Men da jeg stod med en positiv test i morges var det eneste jeg kunne at ringe til ham på hans arbejde og vræle i vilden sky

han troede der var en der var død så meget som jeg græd. Men fik så fremstammet af jeg var gravid og han tog fri for at tage med mig til lægen. Det var ikke drømmescenariet at skulle sige det sådan men vi er ovenud lykkelige