Dåb - skal/skal ikke

Loa skriver:

Jeg vil nu have lov at have mit bryllup og dåb i kirken, selvom jeg ikke tror helt og holdent på gud og jesus.

Jeg tænker de fleste religiøse godt kan se hvorfor "vi andre" vælger kirken og dens traditioner, og at vi ikke gør det for at gøre grin med deres religion eller som om deres religion ikke er noget værd.

 

Du har jo også lov til det - at jeg synes det er forkert og hyklerisk gør det jo ikke ulovligt?

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes det er hyklerisk (og faktisk også ret pinligt) at stå og love en masse ting i kirken som man ikke tror på - man står jo direkte og lyver en masse mennesker op i ansigtet når man fremsiger trosbekendelsen og lignende. Og hvad endnu værre er - man lyver endda på sit lille barns vegne også.
Desuden synes jeg også at man skal lade de religiøse mennesker have deres ritualer for sig selv - på sin vis mener jeg at vi ikke-kristne devaluerer deres religiøse traditioner når vi vælger at bruge deres ritualer "som en pæn ramme" for vores fest og det synes jeg er synd for dem som inderligt tror på det kristne budskab og den genfødsel der sker i dåben. 

Det er første gang jeg har set andre give udtryk for den samme holdning som jeg har! Hvor er det befriende! 

Når det så er sagt så er min søn døbt Og det bliver den næste også! Men dette skyldes at faren tror på Gud! Jeg har valgt at holde mig uden for selve dåbshandlingen og vi har i stedet fundet en god veninde der er troende som er gudmor og alle faddere er også troende! Det var lit krav ved første dåb og det bliver de samme ved næste dåb Måske TS kan finde en lignende løsning? 

T10 skriver:

Prøv og tænk sådan her når han bliver stor nok til at forstå at han ikke er døbt ligesom hans søster og hans forældre også er gift i kirken så tror jeg han vil føle sig holdt udenfor. Så jeg synes han skal døbes ligesom hans søster. 

Det kommer da helt an på hvordan man som forældre fremlægger det? Hvis man nu bare siger at "mor og far fandt ud af at de ikke længere troede på Gud så vi fandt på en anden måde hvorpå vi kunne holde en dejlig fest for dig" så har jeg svært ved at tro at noget barn vil føle sig udenfor. Hvis en simpel dåbshandling kan gøre at et barn føler sig udenfor familien så tror jeg at der stikker noget større og dybere under. 

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Når det ene barn er døbt, så synes jeg også det andet skal. I er jo ogå gift i kirken, så kan ikke se hvorfor det skulle være et problem for din mand at i vedholder den tradition en enkelt gang mere. Det er jo heller ikke sådan at mor bestemmer for det ene barn og far for det andet som din mand siger - det synes jeg i hvert fald ikke. 

 Nu vil nogle folk sikkert trække på øjnebrynet.. (I dont care).. 

Men vores den store dreng er døbt men den mindste er kun navngivet.  - Længere historie. 

Jeg vil sige at det er en smagssag hvad forældre vælger. 

Der skal være plads til at snakke om det og høre hinandens 'for og imod'. 

Så syntes det er en god ide at skrive ned 'for og imod' frem for manden i aften.. Og så blir i nok enige. 

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Min mening er at hvis man ikke er religiøse, så skal man ikke holde dåb. Og den med at det er tradition synes jeg også er lidt mærkelig. Her skal hun ikke døbes medmindre at hun selv vælger det senere hen. Hendes far tror på gud og jeg gør bestemt ikke. Men at jeg vælger at hun ikke skal døbes nu,  betyder ikke at hun ikke må senere hen. Jeg synes barnet skal have et valg. 

Min søn skal døbes næste lørdag... Efter fars ønske....

Min datter (som er fra tidligere) har efter eget ønske og deltagelse i mini konfirmand valgt at blive døbt samme dag... Hun er knap 10 år...

Jeg mener ikke det er mit valgt at vælge mine børns tro, men jeg har det ok med far ønsker det...Men Idag synes jeg måske os det er vigtigt at have en trosretning...

Vi skal giftes....Men ikke i kirke det ønsker jeg ikke... Og vi holder heller ikke noget for familie...

Jeg synes personligt det er så forkert at stå i en kirke og fyre en løgn af.. For det er det for mig, hvis man ikke er troende og siger ja til at være det....

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes det er hyklerisk (og faktisk også ret pinligt) at stå og love en masse ting i kirken som man ikke tror på - man står jo direkte og lyver en masse mennesker op i ansigtet når man fremsiger trosbekendelsen og lignende. Og hvad endnu værre er - man lyver endda på sit lille barns vegne også.
Desuden synes jeg også at man skal lade de religiøse mennesker have deres ritualer for sig selv - på sin vis mener jeg at vi ikke-kristne devaluerer deres religiøse traditioner når vi vælger at bruge deres ritualer "som en pæn ramme" for vores fest og det synes jeg er synd for dem som inderligt tror på det kristne budskab og den genfødsel der sker i dåben. 

Kunne ikke have sagt det bedre selv!

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Altså sådan helt økonomisk tænkende, så bliver det en rigtig dyr førnøjelse, hvis I pludselig mister et barn, som ikke er døbt og en del af folkekirken.

Jeg er ikke super religiøs/troende, men har det som dig, at jeg godt kan lide traditionen i det og så er min mand ret religiøs og derfor har der ingen tvivl været herhjemme.
Ud over det, så kunne jeg slet ikke overskue tanken om, at skulle til at låne penge i banken, for at kunne få mit barn begravet, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Christina88 skriver:

Altså sådan helt økonomisk tænkende, så bliver det en rigtig dyr førnøjelse, hvis I pludselig mister et barn, som ikke er døbt og en del af folkekirken.

Jeg er ikke super religiøs/troende, men har det som dig, at jeg godt kan lide traditionen i det og så er min mand ret religiøs og derfor har der ingen tvivl været herhjemme.
Ud over det, så kunne jeg slet ikke overskue tanken om, at skulle til at låne penge i banken, for at kunne få mit barn begravet, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Hvorfor skulle det koste flere penge?

Er man ikke medlem af folkekirken bliver man bisat fra et kapel og kommer i de ukendte grav.

Selvom man ikke er døbt kan man jo stadig være medlem af folkekirken.