Dåb - skal/skal ikke

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Syntes også det lyder mærkeligt at det ene barn er døbt og velsignet, og det andet barn "kun" er navngivet, jeg syntes det lyder lidt rodet og så syntes jeg også traditionerne omkring en dåb i kirken er så fine.

Jeg kalder mig også traditionskristen og på den baggrund er mine børn også døbt..

jeg synes det er mærkeligt at døbe et af sine børn og ikke det andet/de andre... For mig vil det være enten eller..

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Synes det er fjollet at den ene bliver døbt og den anden navngivet.

Og i og med i er gift i kirke (religiøs eller ej) så har i valgt kirkens traditioner, så hvorfor skulle ét barn holdes uden for det i andre har valgt?

Jeg synes det er hyklerisk (og faktisk også ret pinligt) at stå og love en masse ting i kirken som man ikke tror på - man står jo direkte og lyver en masse mennesker op i ansigtet når man fremsiger trosbekendelsen og lignende. Og hvad endnu værre er - man lyver endda på sit lille barns vegne også.
Desuden synes jeg også at man skal lade de religiøse mennesker have deres ritualer for sig selv - på sin vis mener jeg at vi ikke-kristne devaluerer deres religiøse traditioner når vi vælger at bruge deres ritualer "som en pæn ramme" for vores fest og det synes jeg er synd for dem som inderligt tror på det kristne budskab og den genfødsel der sker i dåben. 

Kan godt se det måske kan virke underligt den ene ikke er døbt når den anden er, men på den anden side er vi mennesker jo i fortsat udvikling og afvikling. Og selvom man var troende for 5 år siden er det jo ikke sikkert man er det nu og dermed kan man have skiftet holdning til dåben fx.

Jeg personligt tænker dåben er en kristelig og ikke bare kristelig men luthersk/dansk folkekirke rite, hvor man indskriver sit barn i den fortolkning af kristendommen og lover at opdrage sit barn i den kristne tro. Jeg ville selv aldrig love det, for jeg opdrager ikke mine børn i den luthersk/dansk folkekirke kristne tro og derfor vil jeg heller ikke "lyve" der hvor andre mennesker reelt tror.

Jeg ved godt dåben for mange handler mere og riten og tradtitioner, men skulle fx min mand ikke ønske det af samme årsag som mig, så ville jeg respektere det også selvom han ikke havde samme tanker tidligere. Vi er heldigvis enige her hjemme.

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes det er hyklerisk (og faktisk også ret pinligt) at stå og love en masse ting i kirken som man ikke tror på - man står jo direkte og lyver en masse mennesker op i ansigtet når man fremsiger trosbekendelsen og lignende. Og hvad endnu værre er - man lyver endda på sit lille barns vegne også.
Desuden synes jeg også at man skal lade de religiøse mennesker have deres ritualer for sig selv - på sin vis mener jeg at vi ikke-kristne devaluerer deres religiøse traditioner når vi vælger at bruge deres ritualer "som en pæn ramme" for vores fest og det synes jeg er synd for dem som inderligt tror på det kristne budskab og den genfødsel der sker i dåben. 

Jeg vil nu have lov at have mit bryllup og dåb i kirken, selvom jeg ikke tror helt og holdent på gud og jesus.

Jeg tænker de fleste religiøse godt kan se hvorfor "vi andre" vælger kirken og dens traditioner, og at vi ikke gør det for at gøre grin med deres religion eller som om deres religion ikke er noget værd.

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Den er rigtig svær.. Jeg tror på Gud (sådan moderat), og jeg bliver TOSSET når folk døber sine børn eller gifter sig, hvis ikke de tror på religionen men blot gør det af tradition. Jeg synes det er misbrug af noget smukt. Vi venter en søn, og jeg sagde til min kæreste at hvis vores søn skulle døbes, så skulle min bror (med samme tro ignoreret for kirken) sige ja for min søn ved alteret, ellers nægtede jeg at lade ham døbe. Der skal ikke stå en og sige ja på hans vegne som ikke tror på det.. Så meget hellere navngive ham end at stå og lyve i kirken pga tradition

så jeg vil klart sige navngivning  

og stort tillykke med ham!!! <3 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes det er hyklerisk (og faktisk også ret pinligt) at stå og love en masse ting i kirken som man ikke tror på - man står jo direkte og lyver en masse mennesker op i ansigtet når man fremsiger trosbekendelsen og lignende. Og hvad endnu værre er - man lyver endda på sit lille barns vegne også.
Desuden synes jeg også at man skal lade de religiøse mennesker have deres ritualer for sig selv - på sin vis mener jeg at vi ikke-kristne devaluerer deres religiøse traditioner når vi vælger at bruge deres ritualer "som en pæn ramme" for vores fest og det synes jeg er synd for dem som inderligt tror på det kristne budskab og den genfødsel der sker i dåben. 

Er SÅ enig..! Har lige skrevet et svar med samme betydning.. Hvis man ikke tror på det, så lav en smuk navngivnings fest  

Anonym skriver:

Vi er i diskution omkring om vores søn skal døbes eller navngives

vores pige er døbt, efter mit ønske, og jeg mener at det er skørt at have den ene døbt og ikke den anden. Jeg kan godt lide de små traditioner i kirken og at min dreng skal i samme dåbskjole som hans søster også har haft på og hans mormor har strikket. 

Min mand mener at jeg fik lov til at bestemme sidst og nu vil han have lov til at bestemme. Han mener ikke at mit ønske om at bevare dåbstraditionen er nok argument. Vi er gift i kirken, men er ikke religiøse og kommer kun i kirken når vi inviteres til noget.

Vi har aftalt at det skal diskuteres i aften vi skal begge komme med fordele og ulemper. 

Hvad er jeres mening om hhv dåb og navngivning? Skal jeg give mig og lade ham få lov til at bestemme denne? (Vi skal ikke have flere børn)

på forhånd tak

Prøv og tænk sådan her når han bliver stor nok til at forstå at han ikke er døbt ligesom hans søster og hans forældre også er gift i kirken så tror jeg han vil føle sig holdt udenfor. Så jeg synes han skal døbes ligesom hans søster.