Når det hele bliver lidt for meget :(

Ved ikke om det er varmen det har ramt mig eller hvad det er, men har de sidste par dage været SÅ ked af det, og nu bliver jeg bare nødt til at få noget luft.

Har været igennem 8 mislykkede iui'er siden september 2014. Holbæk fertilitetsklinik besluttede derfor at jeg nu skal overgå til ivf. De har lukket ned for sommerferie nu her, og jeg skal derfor tilmelde mig behandling ved første mens efter 1/8.

Efter sidste iui(i starten af juni), dannede jeg en stor cyste, som har drillet mig meget. Ved at cysten skal skubbe min cyklus ud af kurs og går bare og venter på mens nu.

Jeg får mig altså en pause fra al behandling og det er godt og tiltrængt, men samtidig kan jeg også mærke at jeg, når jeg tænker på i vf bliver fuldstændig modløs. Jeg har intet håb tilbage og ingen tro på at det kommer til at ske. De 8 mislykkede forsøg har hevet al håb ud af mig, og jeg kan slet ikke få overbevist mig selv om at der også er en chance for mig

 ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare få sat lidt ord på hvordan jeg har det, måske der er nogen i samme situation der er lige så bange.. Måske nogen der kan give et klap på skulderen og komme med positive historier

Tror det er vigtigt du husker hvor stor forskel der er på behandlingen.  Chancerne et meget større ved ivf. Vi lykkedes første gang efter mislykkede iui forsøg.  Og så ville jeg bruge sommeren på noget kognitiv terapi evt. Hvor du igen får flyttet negative tanker overtil positive som fokuserer på hvorfor det nok skal lykkes for jer. Det gjorde jeg og hjalp mig til at tænke positiv. 

l.kjoeller skriver:

Tror det er vigtigt du husker hvor stor forskel der er på behandlingen.  Chancerne et meget større ved ivf. Vi lykkedes første gang efter mislykkede iui forsøg.  Og så ville jeg bruge sommeren på noget kognitiv terapi evt. Hvor du igen får flyttet negative tanker overtil positive som fokuserer på hvorfor det nok skal lykkes for jer. Det gjorde jeg og hjalp mig til at tænke positiv. 

Tak for dine ord

må jeg spørge hvor mange iui i var igennem?

Jeg er gift med en kvinde og derfor ligger hele "arbejdet" hos mig. Det betyder nok også at der er en eller anden usagt skyld gemt hos mig, fordi jeg føler jeg står med ansvaret for at få det til at lykkes.

Det er dumt og forkert, men ikke desto mindre den følelse man ender med at sidde med.

FrkHS skriver:

Ved ikke om det er varmen det har ramt mig eller hvad det er, men har de sidste par dage været SÅ ked af det, og nu bliver jeg bare nødt til at få noget luft.

Har været igennem 8 mislykkede iui'er siden september 2014. Holbæk fertilitetsklinik besluttede derfor at jeg nu skal overgå til ivf. De har lukket ned for sommerferie nu her, og jeg skal derfor tilmelde mig behandling ved første mens efter 1/8.

Efter sidste iui(i starten af juni), dannede jeg en stor cyste, som har drillet mig meget. Ved at cysten skal skubbe min cyklus ud af kurs og går bare og venter på mens nu.

Jeg får mig altså en pause fra al behandling og det er godt og tiltrængt, men samtidig kan jeg også mærke at jeg, når jeg tænker på i vf bliver fuldstændig modløs. Jeg har intet håb tilbage og ingen tro på at det kommer til at ske. De 8 mislykkede forsøg har hevet al håb ud af mig, og jeg kan slet ikke få overbevist mig selv om at der også er en chance for mig

 ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare få sat lidt ord på hvordan jeg har det, måske der er nogen i samme situation der er lige så bange.. Måske nogen der kan give et klap på skulderen og komme med positive historier

Jeg var igennem 5 hormonbehandlinger/hjemmerul og 2 IUI og det lykkes os så endelig i 3 og sidste ivf forsøg.

Det er helt normalt at have op og nedture, krydser for at IVF er vejen frem for jer.

nielsen80 skriver:

Jeg var igennem 5 hormonbehandlinger/hjemmerul og 2 IUI og det lykkes os så endelig i 3 og sidste ivf forsøg.

Det er helt normalt at have op og nedture, krydser for at IVF er vejen frem for jer.

Dejligt at det til sidst lykkedes for jer. Det håber jeg jo inderligt også sker, men har svært ved at tro på.

Der er op og nedture hele vejen igennem synes bare det har været helt vanvittigt meget op og ned det sidste års tid. 

FrkHS skriver:

Ved ikke om det er varmen det har ramt mig eller hvad det er, men har de sidste par dage været SÅ ked af det, og nu bliver jeg bare nødt til at få noget luft.

Har været igennem 8 mislykkede iui'er siden september 2014. Holbæk fertilitetsklinik besluttede derfor at jeg nu skal overgå til ivf. De har lukket ned for sommerferie nu her, og jeg skal derfor tilmelde mig behandling ved første mens efter 1/8.

Efter sidste iui(i starten af juni), dannede jeg en stor cyste, som har drillet mig meget. Ved at cysten skal skubbe min cyklus ud af kurs og går bare og venter på mens nu.

Jeg får mig altså en pause fra al behandling og det er godt og tiltrængt, men samtidig kan jeg også mærke at jeg, når jeg tænker på i vf bliver fuldstændig modløs. Jeg har intet håb tilbage og ingen tro på at det kommer til at ske. De 8 mislykkede forsøg har hevet al håb ud af mig, og jeg kan slet ikke få overbevist mig selv om at der også er en chance for mig

 ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske bare få sat lidt ord på hvordan jeg har det, måske der er nogen i samme situation der er lige så bange.. Måske nogen der kan give et klap på skulderen og komme med positive historier

Jeg kender dine følelser! 

Jeg var som dig, igennem 8 IUI over 3 år (holdt mange pauser, både tvunge og frivillige... Jeg blev gravid de 5 gange, men mistede alle gange, tidligt i forløbet...

Jeg følte det som en kæmpe fiasko, at jeg ikke kunne pg samtidig er jeg alene (selvvalgt enlig) Så jeg stod med det hele selv..

Jeg blev af privatklinikken, henvist til IVF på riget, og var til min første samtale for et år siden..

Jeg meldte mig til behandling første gang i januar i år, hvor jeg blev afvist.. Anden gang i marts, hvor jeg blev tilmeldt, men måtte selv aflyse pga. influenza.. 3 gang i april, hvor jeg blev afvist og så var der endelig plads til mig i maj... Det gav pote i første forsøg, jeg er nu 9+6 :) Og det var med alle odds i mod mig... Ved scanningen dagen før ægudtagningen var der 4 æggeblærer, men kun et æg da de tog dem ud.. Det ene æg blev befrugtet og delte sig som det skulle...

Det jeg vil sige med det hele er, mist ikke håbet <3 Jeg er SÅ glad for jeg sagde ja til IVF <3

Pøj pøj <3

Sender dig et KÆMPE KRAM Det er så pisse hårdt at være i fertilitetsbehandling!

Jeg var også i gennem et utal af iui'er - stoppede faktisk med at tælle. Blev sendt videre til Riget, hvor overlægen faktisk anbefalede icsi i stedet for at starte med ivf. Har også problemer med en cyste, som flere gange gav ekstra ventetid. 

Blev gravid på et fryseæg i august, men mistede det desværre omkring uge 7. 

Fik tømt cysten (dvs ikke fjernet, bare tømt for indhold. Adr, I know) i januar og derefter blev jeg faktisk naturligt gravid inden jeg nåede at opstarte behandling igen. Er nu 25+6 og alt lader til at gå godt. Cysten er der dog stadig, men har ændret form, så den faktisk ikke generer mig. Går til kontrol med den og den skal måske opereres væk efter fødslen, hvis den stadig er der der. (Det er en genstridig satan).

Mist ikke håbet! Som du skriver, er det nok godt med en lille pause og så håber jeg, det vil give dig fornyet mod, at starte behandling et nyt sted. Jeg synes det hjalp meget, at møde nyt personale og få nogle friske øjne på min (og min mands) situation.

Efter over 3 års kamp vendte heldet endelig for mig - jeg håber det samme snart sker for dig! 

Du kan evt læse om mine op- og nedture i min behandling her  http://stinemavepine.blogspot.dk/

Hvor er det dejligt at høre at det et lykkes for nogen, på trods af modgang. Det er lige præcis sådan noget jeg har brug for at høre - og tillykke med graviditeterne. Hvor er det bare fantastisk! 

FrkHS skriver:

Tak for dine ord

må jeg spørge hvor mange iui i var igennem?

Jeg er gift med en kvinde og derfor ligger hele "arbejdet" hos mig. Det betyder nok også at der er en eller anden usagt skyld gemt hos mig, fordi jeg føler jeg står med ansvaret for at få det til at lykkes.

Det er dumt og forkert, men ikke desto mindre den følelse man ender med at sidde med.

Kun 2 da min mands sæd desværre var for dårlig. Men de har utrolig gode succesrater med ivf så du må ikke sammenligne de to. Her ordner de jo alt for din krop så at sige 

Kender det alt for godt. Har også haft et mindre sammenbrud idag. Vi har 14 måneder bag os og 1 mislykket iui forsøg. Er igang med 2 forsøg nu med testdag snart. Men jeg ved allerede hvordan det ender. Og vi må holde pause herefter da klinikken holder lukket i 5 uger