Anonym skriver:
8 måneder.
Løsningsforslag modtages med kyshånd.
Jeg havde overset dit svar, undskyld 
Der er forskel på børn, og nogle børn har brug for mere tryghed end andre. Jeg siger ikke at det nødvendigvis er tilfældet for jer, men det var det for min dreng. Jeg kan se at der er en del der kalder det dårlige vaner, og det kan det være for nogen, men for os var det ikke.
Min søn bliver 7 år til efteråret, og det er først nu han sover igennem. Det er først nu jeg får lov at sove hele natten igennem. Og sådan var det bare. Det der gjorde det til at holde ud for mig, var en holdningsændring. Min søn havde brug for os, og det var ikke noget vi gjorde forkert. Det var bare hans behov.
I starten lyttede jeg til alle dem der fortalte at det var fordi vi gjorde det "forkert". Han skulle falde i søvn alene. Og vi tog kampen igen og igen, men ligegyldigt hvad vi gjorde, endte det altid med at vi, efter en periode hvor han faldt i søvn selv, sad inde ved ham mens han faldt i søvn. Og der var intet der ændrede på hvor meget han vågnede om natten.
Det eneste der havde effekt på hvor mange gange min søn vågenede om natten, var når han græd i indsovning. Og det var bestemt en negativ effekt! ...
Først det med amningen: Da min søn var omkring 9 måneder sagde min SP at nu var det helt sikkert at han ikke havde brug for mælk om natten mere. Så vi fjernede det når han skulle sove. Det blev en kold tyrker. Og det var far der tog den, mens jeg sov på sofaen. Netop, som du nævner, for at fjerne lugten af og muligheden for mælk. Det tog et par dage, så var det ikke et problem længere. Han fik vand istedet når han vågnede om natten. Vi skulle stadig stå op lige så mange gange. Men vi kunne deles om putningen, og det var fantastisk. Måske I kan finde tid til at gøre noget lignende i slutningen af sommerferien?
Kan det ikke også passe at du skriver at I skal køre med barnevognen for at han kan sove lur? Igen tænker jeg at det kunne være et spørgsmål om tryghed. Han kan mærke at I er der. Hvad hvis du står ved siden af barnevognen, og rokker den hver gang han vågner og brokker sig. Virker det? Hvis det gør, kan du begynde at lægge en lyd på, og så stille og roligt fjerne bevægelsen, erstatte den af lyden, og måske vil han efterhånden heller ikke behøve lyden. Det virkede for os. Det og så nogle meget faste ritualer.
Jeg tror det er vigtigt ikke at gå i gang med for mange projekter på en gang. Bare stressen ved hele tiden at være på for dig, vil kunne umuliggøre succes. Vælg en enkelt ting du starter med.
Du bad om løsningsforslag (og jeg tilbød dem vist), men jeg har ikke den gyldne løsning. Jeg synes et nogle af rådene i denne tråd nærmest lægger op til at du kan "ødelægge" dit barn ved ikke at lære ham/hende at sove selv. Min søn har som sagt stadig brug for os i indsovningen, og er først lige begyndt at sove igennem, men han har ALDRIG haft problemer med at sove uden os. Han var endda på sommerlejr med skolen i slutningen af dette skoleår, og klarede det uden problemer - han fik ros for at have været meget selvstændig. Jeg tror at den tryghed han får hos sin mor og far, gør at han kan kaste sig ud i verden. Han sagde det rigtig fint til sin mormor sidste sommer: "Jeg har brug for at gøre ting sammen med min mor og far første gang"; "Hvad så nu, hvor det er os du gør det med første gang"; "Det er okay, for det er jo sommerferie".
Der er selvfølgelig lang tid til at dit barn bliver 6 år og skal ud på "egen hånd". Specielt nu hvor du er træt med træt på. Men min pointe er at du skal lytte til dig selv og dit barn. Hvis han/hun har brug for tryghed fra dig/jer, synes jeg at I skal give den. Og det behøver ikke være ved patten. Men jeg mener, modsat andre i denne tråd, at det er iorden at erstatte patten med en anden hyggelig vane, der kan give dit barn tryghed.
Mit bedste råd må være at lytte til dig selv - hvad mener du dit barn har brug for.
