Min eks's nye kæreste vil ikke have der er samkvem

Synes jeg sidder i en lidt træls situation og ved ikke helt hvad jeg skal gøre så søger nogle gode råd. 

Min eks og jeg gik fra hinanden for et år siden og han har siden der haft samkvem med min datter 2 gange i ugen. Og det har fungeret rigtig godt for os alle. Han er ikke min datters bio far, bio far har aldrig været inde i billedet. Min eks kom ind i billedet da hun lige var fyldt 2 og hun bliver 6 år her i december. Så det er 3,5 år min eks har været hendes far. 

Min eks har selv påtaget sig faderrollen for hende og har altid sagt, at han var hendes far og snakket om at han ville adoptere hendes og at han elsker hende som hun var hans egen. Min datter ser ham også som hendes far og kalder ham også far.

Nu er det så sådan at han er blevet kærester med hans eks fra før vi mødte hinanden og hun synes ikke at han skal have hende og hun har sagt jf. Min eks at hun føler at min datter tager noget af ham fra hende

Da jeg ved hvordan hun har det har jeg derfor snakket med min eks om hvad der kommer til at ske og om jeg kan regne med at han forbliver hendes "far", da jeg mener at hvis han har tænkt sig at bakke ud at det så er bedre at han gør det nu i stedet for senere, når deres forhold bliver mere seriøst. 

Han siger så han ikke ved hvad der kommer til at ske, fordi hans nye kæreste jo ikke har det godt med det og de skal jo nok også have nogle børn på et tidspunkt. Men at han er der lige nu for min datter. 

Så er det jeg tænker, hvad fanden kan vi bruge det til. Altså han må jo tage stilling til om han vil være far eller ej, om han vil være der eller ej. 

Skal jeg så træffe beslutningen, når han nu ikke selv ved noget? Skal jeg være tilfreds med at han går fra at have hende 2 gange i ugen til måske at tage hende på legepladsen i ny og næ (hvis han så forestiller sig at han vil gøre det)? Uanset hvad vil min datter jo komme til at føle et eller andet form for svigt og er det så bare bedst at han helt forsvinder? 

Forstår ikke at han kan gå fra at ville adoptere hende og have hende hvis der skete mig noget, til ikke at vide hvad der kommer til at ske. Det er ikke mere en 3-4 mdr siden han har sagt det.

Er bare mega ked af det hvis min datter bliver svigtet, og uanset hvad han vælger vil det i mine øjne være et svigt. 

Håber i har nogle gode råd. Sorry det blev lidt langt

For pokker en heks, hans nye kæreste, det var min spontane tanke. 

Ja han er ikke barnets biologiske far og ja så kan der ikke kræves noget af ham praktisk eller juridisk. Men at opgive samkvem med en lille pige på seks år, der aldrig har kendt anden far end ham, fordi en ny/gammel kæreste kommer ind i billedet. Bliver en lille smule harm, så skulle han i sin tid have gjort mere ud af blot at være mors kæreste og ikke have påtaget sig den rolle synes jeg.

Anonym skriver:

Synes jeg sidder i en lidt træls situation og ved ikke helt hvad jeg skal gøre så søger nogle gode råd. 

Min eks og jeg gik fra hinanden for et år siden og han har siden der haft samkvem med min datter 2 gange i ugen. Og det har fungeret rigtig godt for os alle. Han er ikke min datters bio far, bio far har aldrig været inde i billedet. Min eks kom ind i billedet da hun lige var fyldt 2 og hun bliver 6 år her i december. Så det er 3,5 år min eks har været hendes far. 

Min eks har selv påtaget sig faderrollen for hende og har altid sagt, at han var hendes far og snakket om at han ville adoptere hendes og at han elsker hende som hun var hans egen. Min datter ser ham også som hendes far og kalder ham også far.

Nu er det så sådan at han er blevet kærester med hans eks fra før vi mødte hinanden og hun synes ikke at han skal have hende og hun har sagt jf. Min eks at hun føler at min datter tager noget af ham fra hende

Da jeg ved hvordan hun har det har jeg derfor snakket med min eks om hvad der kommer til at ske og om jeg kan regne med at han forbliver hendes "far", da jeg mener at hvis han har tænkt sig at bakke ud at det så er bedre at han gør det nu i stedet for senere, når deres forhold bliver mere seriøst. 

Han siger så han ikke ved hvad der kommer til at ske, fordi hans nye kæreste jo ikke har det godt med det og de skal jo nok også have nogle børn på et tidspunkt. Men at han er der lige nu for min datter. 

Så er det jeg tænker, hvad fanden kan vi bruge det til. Altså han må jo tage stilling til om han vil være far eller ej, om han vil være der eller ej. 

Skal jeg så træffe beslutningen, når han nu ikke selv ved noget? Skal jeg være tilfreds med at han går fra at have hende 2 gange i ugen til måske at tage hende på legepladsen i ny og næ (hvis han så forestiller sig at han vil gøre det)? Uanset hvad vil min datter jo komme til at føle et eller andet form for svigt og er det så bare bedst at han helt forsvinder? 

Forstår ikke at han kan gå fra at ville adoptere hende og have hende hvis der skete mig noget, til ikke at vide hvad der kommer til at ske. Det er ikke mere en 3-4 mdr siden han har sagt det.

Er bare mega ked af det hvis min datter bliver svigtet, og uanset hvad han vælger vil det i mine øjne være et svigt. 

 

Håber i har nogle gode råd. Sorry det blev lidt langt

Ååååh en lortesituation, og sikke en vatpik af en eks, og en nederen kæreste han har fået sig.

Hvis det var mig, TROR jeg at jeg ville lade eks'en se datteren og samtidig holde en dialog i gang med ham om hvordan han kan have hjerte til at tage den eneste far som hun har kendt fra hende, fordi hans nye kæreste har nogle urimelige forestillinger om livet. Selvfølgelig formuleret på en pænere måde. 

Jeg tænker at din datter alligevel er nået en alder nu, hvor det hverken vil gøre fra eller til om samkvem stopper nu eller om et halvt år. Så hellere give din eks tvivlens fordel og se om ikke han kommer på bedre tanker. Og hvis han så begynder at trappe ned for samkvem og føje sin kæreste, så ville jeg nok stoppe samkvem 100% for ikke at trække pinen ud for din datter.

Kæmpe krammer. 

Øv hvor er det synd at en voksens usikkerhed skal gå ud over din datter.

Der er ingen tvivl om at din eks burde vide, at man ikke bare svigter et barn på den måde - og slet ikke fordi en ny kæreste mener det. 

Men hvis du stiller firkantet op nu at han må træffe et valg, så kunne jeg godt frygte at det ikke falder ud til din datters fordel - simpelthen fordi han føler sig trængt op i en krog af både dig og den nye kæreste.

Du er dig nød til at få talt med ham om konsekvenserne hvis han fravælger din datter - både for ham selv (at han ikke bare kan komme ind i billedet igen) men ikke mindst for din datter og det svigt hun vil opleve fordi hun ikke skelner mellem blodets bånd og det hendes hjerte fortæller hende.

Og så kunne I måske aftale at han fik et eller andet tidsrum til at træffe beslutningen i - eks en måned. Og her synes jeg at han fortsat skal have hende de to gange om ugen som han plejer. Hvis ikke hun kommer på samvær så kunne jeg frygte at "ude af øje ude af sind" kunne få ham til at træffe den forkerte beslutning, hvorimod det at have hende vil minde ham om hvor dejligt det er, og hvad han vil gå glip af.

Håber virkelig han træffer det rette valg.

Anonym skriver:

Synes jeg sidder i en lidt træls situation og ved ikke helt hvad jeg skal gøre så søger nogle gode råd. 

Min eks og jeg gik fra hinanden for et år siden og han har siden der haft samkvem med min datter 2 gange i ugen. Og det har fungeret rigtig godt for os alle. Han er ikke min datters bio far, bio far har aldrig været inde i billedet. Min eks kom ind i billedet da hun lige var fyldt 2 og hun bliver 6 år her i december. Så det er 3,5 år min eks har været hendes far. 

Min eks har selv påtaget sig faderrollen for hende og har altid sagt, at han var hendes far og snakket om at han ville adoptere hendes og at han elsker hende som hun var hans egen. Min datter ser ham også som hendes far og kalder ham også far.

Nu er det så sådan at han er blevet kærester med hans eks fra før vi mødte hinanden og hun synes ikke at han skal have hende og hun har sagt jf. Min eks at hun føler at min datter tager noget af ham fra hende

Da jeg ved hvordan hun har det har jeg derfor snakket med min eks om hvad der kommer til at ske og om jeg kan regne med at han forbliver hendes "far", da jeg mener at hvis han har tænkt sig at bakke ud at det så er bedre at han gør det nu i stedet for senere, når deres forhold bliver mere seriøst. 

Han siger så han ikke ved hvad der kommer til at ske, fordi hans nye kæreste jo ikke har det godt med det og de skal jo nok også have nogle børn på et tidspunkt. Men at han er der lige nu for min datter. 

Så er det jeg tænker, hvad fanden kan vi bruge det til. Altså han må jo tage stilling til om han vil være far eller ej, om han vil være der eller ej. 

Skal jeg så træffe beslutningen, når han nu ikke selv ved noget? Skal jeg være tilfreds med at han går fra at have hende 2 gange i ugen til måske at tage hende på legepladsen i ny og næ (hvis han så forestiller sig at han vil gøre det)? Uanset hvad vil min datter jo komme til at føle et eller andet form for svigt og er det så bare bedst at han helt forsvinder? 

Forstår ikke at han kan gå fra at ville adoptere hende og have hende hvis der skete mig noget, til ikke at vide hvad der kommer til at ske. Det er ikke mere en 3-4 mdr siden han har sagt det.

Er bare mega ked af det hvis min datter bliver svigtet, og uanset hvad han vælger vil det i mine øjne være et svigt. 

 

Håber i har nogle gode råd. Sorry det blev lidt langt

Og en lille tilføjelse: Jeg synes at du skal gøre hvad du kan, både i små sidebemærkninger og sådan helt skåret ud i pap, for at fortælle din eks hvor meget han betyder for din datter. At hun ser ham som sin far, at hun elsker ham, at han er en stor og uerstattelig del af hendes liv. At hun aldrig vil kunne få et lignende forhold til en anden mand, fordi han har været der siden hun var så lille. At det i princippet, for hende, vil betyde præcis det samme som hvis en biologisk far slog hånden af sit barn, hvis han vælger at gøre dét. At det er en følelse der vil sidde i hende resten af hendes liv. O.s.v. Tal til hans følelser og hans empati, i stedet for at fortælle ham at han er en idiot (hvilket helt sikkert må være ekstremt fristende).

Eftersom det var hans valg, så burde hun se på det som at hun rent faktisk er hans barn. Man opgiver da ikke et barn og slet ikke for en ny kæreste. 

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men jeg håber han sætter hende på plads og holder ved at HAN er hendes far. 

Anonym skriver:

Synes jeg sidder i en lidt træls situation og ved ikke helt hvad jeg skal gøre så søger nogle gode råd. 

Min eks og jeg gik fra hinanden for et år siden og han har siden der haft samkvem med min datter 2 gange i ugen. Og det har fungeret rigtig godt for os alle. Han er ikke min datters bio far, bio far har aldrig været inde i billedet. Min eks kom ind i billedet da hun lige var fyldt 2 og hun bliver 6 år her i december. Så det er 3,5 år min eks har været hendes far. 

Min eks har selv påtaget sig faderrollen for hende og har altid sagt, at han var hendes far og snakket om at han ville adoptere hendes og at han elsker hende som hun var hans egen. Min datter ser ham også som hendes far og kalder ham også far.

Nu er det så sådan at han er blevet kærester med hans eks fra før vi mødte hinanden og hun synes ikke at han skal have hende og hun har sagt jf. Min eks at hun føler at min datter tager noget af ham fra hende

Da jeg ved hvordan hun har det har jeg derfor snakket med min eks om hvad der kommer til at ske og om jeg kan regne med at han forbliver hendes "far", da jeg mener at hvis han har tænkt sig at bakke ud at det så er bedre at han gør det nu i stedet for senere, når deres forhold bliver mere seriøst. 

Han siger så han ikke ved hvad der kommer til at ske, fordi hans nye kæreste jo ikke har det godt med det og de skal jo nok også have nogle børn på et tidspunkt. Men at han er der lige nu for min datter. 

Så er det jeg tænker, hvad fanden kan vi bruge det til. Altså han må jo tage stilling til om han vil være far eller ej, om han vil være der eller ej. 

Skal jeg så træffe beslutningen, når han nu ikke selv ved noget? Skal jeg være tilfreds med at han går fra at have hende 2 gange i ugen til måske at tage hende på legepladsen i ny og næ (hvis han så forestiller sig at han vil gøre det)? Uanset hvad vil min datter jo komme til at føle et eller andet form for svigt og er det så bare bedst at han helt forsvinder? 

Forstår ikke at han kan gå fra at ville adoptere hende og have hende hvis der skete mig noget, til ikke at vide hvad der kommer til at ske. Det er ikke mere en 3-4 mdr siden han har sagt det.

Er bare mega ked af det hvis min datter bliver svigtet, og uanset hvad han vælger vil det i mine øjne være et svigt. 

 

Håber i har nogle gode råd. Sorry det blev lidt langt

Nu har jeg godt nok kun oplevet svigt fra min bio fars side og ikke ham jeg kalder far.. Men jeg har følt svigten, som din datter måske vil føle?

Helt ærligt, så synes jeg ikke man kan bruge - 'vi må se hvad der sker' til noget! Han tog et valg for 3,5 år siden om at være et lille menneskes far, så kan han ikke nu frasige sig noget af det privilegium, men i stedet enten helt slippe "opgaven" eller forblive din datters far! 

Ja eks'en/den nye kæreste er kommet ind i billedet igen, men hun må også acceptere at i den tid hun har været ude har han taget et stort ansvar til sig!

Er sikker på at din datter vil føle et større svigt ved at han måske lover at komme lørdag til en tur på legepladsen, men så ikke kommer fordi det ikke passer ind med den nye, end at han helt forsvinder nu.. Hellere at de ikke er der eller kun er der når det passer ind - sådan har jeg det efter at have oplevet noget lignede overnævnte

Her er det samme situation med bio far og den far der er der for hende.....

Sikke et sølle menneske hvis han lader et hunkøn komme før sit barn... For det er jo hans barn om han har været med ved selve agten eller ej...

Jeg frygter selv en dag vil ende sådan her.... Men tror simpelthen ikke han vil skade sit barn på den måde 

Du må få sat en samtale med din eks i stand. Under den her samtale skal du passe på med ikke at sætte ultimatummer, eller trænge ham op i en krog som de andre så fint nævner. Her er det vigtigt at du påpeger overfor ham at han skal tage ansvar i situationen. Det kan han gøre på 2 måder. Han kan enten fortsætte som han gør nu, altså med det samkvem han har med din datter uden det ændres. Her må han så tage en snak med sin kæreste og forklare hende at han påtog sig et ansvar for fire år siden og det har han ikke i sinde at svigte. Han kan jo også vende den om og spørge hende om hun synes det er ok at svigte et lille barn?

Den anden måde er at han så må sige stop for samværet nu! Jeg tror på at enten skal det fortsætte som det har gjort eller stoppe helt. For det der med at han så bare skal tage hende med på legepladsen indimellem det vil bare til sidst flyde ud, der ville falde aflysninger osv. Så er det bedre med et clear cut nu. Selvom han jo selvfølgelig svigter hende ved at sige stop nu, så tager han i det mindste ansvar ved at det ikke er en pine der trækkes ud.

Men få en samtale i stand hvor du forklarer ham at din datter jo ser ham som far så det ville svare til at få hugget hånden af sin biologiske far. At han er nødt til at tænke alle de ting igennem. Hvis den nye kæreste virkelig elsker ham så vil hun jo også acceptere at sådan her er tingene bare.

Rosa-Sofia skriver:

For pokker en heks, hans nye kæreste, det var min spontane tanke. 

Ja han er ikke barnets biologiske far og ja så kan der ikke kræves noget af ham praktisk eller juridisk. Men at opgive samkvem med en lille pige på seks år, der aldrig har kendt anden far end ham, fordi en ny/gammel kæreste kommer ind i billedet. Bliver en lille smule harm, så skulle han i sin tid have gjort mere ud af blot at være mors kæreste og ikke have påtaget sig den rolle synes jeg.

Ja det mener jeg hel bestemt også