Arbejde eller tidlig barsel?

Jeg er blevet anbefalet sygemelding (af fagforening og jordmoder)  frem for at blive "ledig", da jeg risikerer at blive stresset af at skulle gå og søge arbejde. Derfor sygemeldingen.

Men er det ikke mange penge at smide efter en bil for at arbejde i to-tre måneder (ville jo allerhelst bruge dem på den lille) Og som min mand også pointerer, så har jeg jo intet vundet (økonomisk) ved at være i arbejde. Og så ville han da foretrække at jeg var hjemme og havde tid til den store og graviditeten.

Det er tydeligt at du helst selv vil være hjemme.

Jeg synes at du skal vælge den fjerde mulighed som er at blive ledig = ærlig, og have mere tid sammen med din søn inden familien forøges.

Ligefrem stresset af at skulle gå og søge arbejde? Føler du helt seriøst selv at det er en risiko? Det lyder lige lovlig... søgt, efter min mening.

Så er en sygemelding vel heller ikke aktuel mere, i og med du er i arbejde og derfor ikke skal søge ?  

Jeg kæmper pt selv for ikke at blive sygemeldt, så jeg bliver ærlig talt lidt harm over din holdning - Sorry to say !! 

Jeg vil nok mene at du skal bide i den sure æble.

Du har jo selv accepteret job tilbud og vidste alt om transport og hvordan det vil påvirke familien. Vi er gået ind i sommerferie perioden og synes ikke man kan være bekendt at sygemelde sig kun på grund af transport. 

mikala88 skriver:

Jeg står i den særlige situation at min arbejdsplads gik konkurs i starten af min graviditet og jeg derfor pludselig stod uden arbejde. Jeg har imellemtiden fået tilbudt et vikariat hos min forrige arbejdsgiver i to-tre måneder. Jeg er i uge 21 og har nu været igang på arbejdet i en uge og må indrømme at det tager hårdt på mig. Jeg arbejder fra kl. 8.30 - 16.30 og har pt. 1-1,5 time i transport hver vej, det vil sige at min "arbejdsdag" i gennemsnit lyder på 10-11 timer. Dette medfører at jeg er ekstremt træt når jeg kommer hjem og derudover kommer hjem til at barn på snart 4 år, som SAVNER sin mor. Pga. arbejdstiden kan jeg selvfølgelig hverken aflevere eller hente mit barn i institution, så har faktisk kun to timer med ham hver dag. Efter blot 3 dage sagde han til mig at han ikke ville have at jeg arbejdede, for så havde jeg jo ikke tid til at lege med ham (og det gjorde ondt at høre) og aldrig før har han kysset og krammet så meget og fortalt hvor meget han elsker og savner mig. Så udover selv at være ekstremt træt og udkørt, så har jeg også mega dårlig samvittighed.

Vi har snakket om at lease/leje en bil i perioden, da dette vil spare mig 1,5 - 2 timer om dagen i transport, men dette vil koste det samme som jeg egentlig tjener på at arbejde frem for at gå hjemme.

Mit dilemma er derfor:

1) Bør jeg bide i det sure æble og ignorere den dårlige samvittighed og udmattetheden

2) Bør jeg bare betale mig fra bilen og så få lidt mere tid og fleksibilitet - trods at det økonomisk vil stille mig i samme situations som hvis jeg var hjemme

3) Bør jeg få en sygemelding indtil barslen og gå på tidlig barsel

??

Andre forslag modtages også gerne med kyshånd

Jeg ville græde mine øjne ud, hvis jeg skulle være væk 11 timer om dagen fra mine børn, men på den anden side hvis det var det der skulle til for jeg kunne forsørge mig selv, så var det bare ærgerligt og jeg måtte klare det.  

Jeg ville dog helt klart overveje en løsning så jeg havde mindre transporttid også selvom det gjorde min økonomiske gevinst ved arbejde var lig nul. Og det alene fordi jeg VIL forsørge mig selv, hvis jeg kan og jeg ville aldrig sygeliggøre en graviditet hvis der intet sygt var ved den. Derudover ville jeg nok tale med min arbejdsplads om muligheden for at møde tidligere og dermed får mere tid om eftermiddagen hvis det alligevel ikke er dig der afleverer og måske om noget arbejde kunne tages med hjem eller gå ned i tid - må stadig være bedre for dem end skulle have en helt ny for den korte tid.

Med hensyn til sygemelding står jeg helt uforstående over det og undres over en læge eller en jordemoder overhovedet nævner sygemelding - har selv været gravid og arbejdssøgende (samt i dyb sorg fordi jeg havde mistet min datter) og overvejede ikke er split sekund jeg kunne trække en sygemelding på det - jeg var jo fungerende og kunne i principper varetage et arbejde - jeg søgte og blev ikke stresset af at søge, gå til kurser osv. (Jeg fik dog heller ikke noget arbejde ). Og en sygemelding på man har for lidt tid hjemme med sine børn - den er næsten også for langt ude.

Så jeg ville enten finde en løsning så jeg kunne forsørge mig selv, eller være hundrede procent ærlig og melde mig ledig.

modesty skriver:

Det er tydeligt at du helst selv vil være hjemme.

Jeg synes at du skal vælge den fjerde mulighed som er at blive ledig = ærlig, og have mere tid sammen med din søn inden familien forøges.

Ligefrem stresset af at skulle gå og søge arbejde? Føler du helt seriøst selv at det er en risiko? Det lyder lige lovlig... søgt, efter min mening.

 

Som sagt er det en anbefaling at jeg ikke melder mig ledig men får en sygemelding. Ja, jeg har for nylig været nede med stress og for mig er det ekstremt stressende at være ude i systemet, hvorfor jeg har søgt arbejde i min graviditet. Jeg foretrækker KLART at være i arbejde, men kan godt mærke at de mange timer slider både på mig og mit barn, for ikke at forglemme mit forhold til min mand.

FrkC skriver:

Så er en sygemelding vel heller ikke aktuel mere, i og med du er i arbejde og derfor ikke skal søge ?  

 

Jeg kæmper pt selv for ikke at blive sygemeldt, så jeg bliver ærlig talt lidt harm over din holdning - Sorry to say !! 

Jeg skulle enten søge arbejde eller være sygemeldt hvis jeg droppede mit vikariat, men som sagt er det en anbefaling at jeg ikke melder mig ledig men får en sygemelding. Jeg har for nylig været nede med stress og for mig er det ekstremt stressende at være ude i systemet, hvorfor jeg har søgt arbejde i min graviditet. Jeg foretrækker KLART at være i arbejde, men kan godt mærke at de mange timer slider både på mig og mit barn, for ikke at forglemme mit forhold til min mand.

Jeg forstår udemærket hvis det kan virke stødende. Håber at du forstår at en sygemelding er det sidste jeg ønsker og at jeg da er ked af at du skal kæmpe for din. (jeg var af den forståelse at det lidt var proceduren når man var langt henne i graviditeten?)

Vik skriver:

Jeg vil nok mene at du skal bide i den sure æble.

Du har jo selv accepteret job tilbud og vidste alt om transport og hvordan det vil påvirke familien. Vi er gået ind i sommerferie perioden og synes ikke man kan være bekendt at sygemelde sig kun på grund af transport. 

Jeg var desværre ikke bevidst om transporten, da tiden er forlænget med ca. en halv time hver vej grundet "sommer skema" og omlægninger på ruten. Og så må jeg indrømme at jeg synes det er en del hårdere med nummer to end nummer et. Var ikke halvt så træt og besværet i første graviditet, så blev ret overrasket.

Jeg ville ikke sygemelde mig grundet transport, men fordi en "arbejdsdag" på næsten 11 timer, simpelthen bare har vist sig at være ekstremt hårdt for både mig og familien.

Det er desværre ikke muligt at forkorte den reele arbejdstid, da jeg sidder i reception og skal åbne og lukke.

snuskesmor skriver:

Kan man få sygemelding efter blot en uge? Hvis jeg var din arbejdsgiver ville jeg føle mig både snydt og udnyttet.

Jeg kender chefen personligt, og arbejdet vil ikke blive straffet økonomisk ved en sygemelding. Jeg har en kontrakt som gør at vi løbende revurderer ansættelsen. Så sygemeldingen er udelukkende et alternativ til ledighed.

Det lyder som du skal beholde arbejdet for helsens skyld, ikke pengenes. Så ville jeg da lease den bil.

Jeg tror godt de kab fyre dig hvis du bliver langtidssygemeldt efter en uge. Man plejer da at have en  form for prøveperiode.

Jeg ville også bekymre mig for hvad slags reference jeg ville få. Tror ikke det bliver nemmere at få neste job hvis du åbenlyst udnytter din nuværende arbejdsgiver.

Edit: Jeg så nu dit svar. Hvis du kender chefen kan I måske snakke sammen om en løsning der er god for alle? Har de firmabil - kunde være billigere for dem end dig at lease. Kan du arbejde deltid, kun nogle dage om ugen?

Mange tak for jeres inputs. Jeg er ked af hvis nogen har følt sig stødt over mine overvejelser (som sagt er det ud fra anbefalinger, så troede at dette var standard procedure).

Jeg har aftalt med min mand at vi betaler os fra at leje en bil i perioden, så jeg fortsat kan arbejde med god samvittighed.

Det skal tilføjes at jeg igår fik af vide at jeg måske kunne få tilbudt en fast stilling i virksomheden, og dermed også få en lidt bedre løn, hvilket jo hjælper lidt på det økonomiske aspekt.

Håber I alle har det godt og at jeres "problemer" ikke er så luksusrelaterede som mine  For jeg skal i hvert fald ikke klage.